Annonce

Skilt med Habitus' navn på

Tema: Profit på velfærd

Kommuner undlader tilsyn med anbragte handikappede

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Eksperter kalder det problematisk, at kommuner ikke fører tættere tilsyn med bostedskæde, hvor der er sket flere alvorlige overgreb mod handikappede.

Annonce

Selvom der er sket en række meget alvorlige overgreb på autistiske børn og voksne på bosteder under Habitus-koncernen, har flere kommuner undladt at føre årligt tilsyn. Jørgen True

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Under halvdelen af borgerne, der er anbragt på tilbud under den private bostedskæde Habitus, har fået et årligt tilsynsbesøg af deres kommune.

Læs også: Autistiske Mathias blev lam af selvskade: I fire år førte ingen tilsyn med ham

Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået i datoerne for de personrettede tilsyn fra 17 sjællandske kommuner, der har anbragt borgere på bostedskæden Habitus’ bosteder fra 1. januar 2015 og frem til udgangen af 2018. Således er der med 24 ud af de i alt 44 borgere kun blevet ført tilsyn hvert andet eller hvert tredje år.

Det er problematisk, mener Eva Naur, lektor i socialret på Aarhus Universitet:
 
"Hvis et tilsyn skal være meningsfuldt, skal det føres efter behov. Og bosteder med så alvorlige problemer, som dem, der er beskrevet i socialtilsynets rapporter om Habitus, bør man altså holde nøje øje med. Ellers fører man ikke det fornødne tilsyn," siger hun. 
 

Læs også: Privatansatte: Frygten for fyring får folk til at holde kæft

Eva Naur henviser til, at der siden 2016 er sket flere alvorlige overgreb mod autistiske børn og voksne på Habitus' bosteder. Overgrebene har været så alvorlige, at et af bostedskædens bosteder er blevet lukket efter alvorlig kritik af Socialtilsyn Hovedstaden.
 

Årligt tilsyn

På børneområdet skal kommunerne som minimum føre tilsyn med anbragte børn og unge under 18 år to gange årligt. For borgere over 18 år står der i serviceloven, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte anbringelsessager. Der er dog ikke nævnt noget om, at tilsynet skal ske årligt. 
 

Læs også: Bostedsejere køber vikarer for millionbeløb af eget firma

Ifølge John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, går der dog for lang tid imellem, hvis der kun er personrettede tilsyn hvert andet eller hver tredje år:
 
"Det må antages, at opfølgningen skal ske mindst en gang om året, eller når der i øvrigt sker væsentlige ændringer i den pågældendes situation og behov, hvis det skal leve op til lovens krav om, at kommunen 'løbende skal følge de enkelte sager'," skriver han i en mail.
 
Fagbladet FOA har søgt aktindsigt i tilsyn med både børn og voksne anbragt hos Habitus. I kommunernes svar fremgår det ikke, om deres tilsyn var rettet mod borgere over eller under 18 år. Derfor har fagbladet antaget, at tilsynene handlede om voksne borgere, selvom der også kan være børn imellem, som er underlagt en strengere tilsynslovgivning. 

Læs også: Forældres nødråb: Privat botilbud gambler med vores barns liv

Det er dog i et tilfælde lykkedes at identificere en borger under 18 år fra Københavns Kommune blandt de 44 undersøgte borgere. I strid med lovgivningen har kommunen i hele 2016 undladt at føre tilsyn med pigen, der er blevet spyttet i hovedet og udsat for 125 magtanvendelser i Habitus’ varetægt.
 

Tilsyn over telefonen

I lovgivningen er der ikke fastsat regler om, at kommunerne skal komme på et fysisk tilsynsbesøg. Flere af de kommuner, der fører et årligt personrettet tilsyn, angiver, at tilsynet er sket telefonisk eller over Skype. 
 
Selvom lovgivningen ikke forbyder det, kan de elektroniske tilsyn udgøre et problem, fortæller Eva Naur. Habitus’ beboere er de mest komplekse på autismeområdet. Flere af dem er udviklingshæmmede i en så svær grad, at de ikke har noget sprog, og derfor ikke kan føre en meningsfuld samtale med deres sagsbehandler.
 
"Kan man ikke få meningsfuld kontakt med borgeren over telefon eller Skype, må det være et krav, at man besøger botilbuddet. Især i starten efter en indflytning. Borgernes svære og komplekse problemstillinger bør i Habitus’ tilfælde gøre, at man fører et relativt tæt tilsyn, således at man er sikker på, at borgerne er anbragt korrekt," siger hun. 
 

Danske Handicaporganisationer: Lav loven om

Hos Danske Handicaporganisationer er man bekymret over kommunernes tilsynspraksis med de borgere, der er så sårbare, at de er blevet anbragt i samfundets varetægt. 
 

Læs også: Handikappet blev glemt i to døgn uden mad og drikke

Bekymringen skærpes af, at Fagbladet FOAs undersøgelse tager udgangspunkt i bosteder, hvor Socialtilsynet i forvejen har afdækket en række overgreb. Det burde derfor netop give anledning til, at man særligt hyppigt førte tilsyn med borgerne her, mener Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer:
 
"Det er bekymrende. To til tre år i et menneskes liv er lang tid. Specielt hvis man lever under nogle kritisable forhold. Hvis du ikke fører de her tilsyn og støtter op omkring de borgere, får du ikke klarhed over, om der er problematiske forhold, der bør rettes op.” 
 

Læs også: Privat bosted lukker efter alvorlige overgreb mod autistiske børn og voksne

Hun mener, at man fra politisk side bør overveje, om det i loven skal præciseres, med hvilken hyppighed, kommunerne skal føre tilsyn på voksenområdet.
 
"Der er ihvertfald brug for at kigge på, om der skal strammes op. Den hyppighed af tilsyn, som er dokumenteret her, er jo slet ikke i orden," siger Sif Holst.
 

Minister: Ikke godt nok

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) understreger, at der på bosteder, hvor der er kendte problemer med kvaliteten som i Habitus' tilfælde, ikke bør gå to eller tre år mellem tilsynene.
 

Læs også: Handikappet pige lagde sig på togskinner efter flere overgreb på bosted

"Hvis kommunen ved, at borgeren har særlige udfordringer, eller der er behov for at vurdere, om det konkrete tilbud er det rette for borgeren, er det selvfølgelig vigtigt med et hyppigt tilsyn. Og i sådan et tilfælde mener jeg ikke, at hvert andet eller tredje år er tilstrækkeligt," skriver ministeren i en mail til Fagbladet FOA.
 
Mai Mercado forholder sig også kritisk til kommunernes telefon- og Skype-tilsyn på bosteder, hvor der er kendte kvalitetsproblemer.
 

Læs også: FOA: Umoralsk at private bostedsejere tjener millionbeløb mens borgerne svigtes

"I et sådant tilfælde synes jeg, at man bør tage fysisk ud og besøge borgeren på bostedet og ikke bare afholde et skype- eller telefonmøde," svarer Mai Mercado.
 
- Vil du overveje at skrive bemærkninger om hyppigheden af de personrettede tilsyn ind i lovgivningen på voksenområdet?
 
"Hver borger er forskellig, og derfor har vi indrettet det sådan, at det er op til den ansvarlige kommune, der kender borgeren bedst, at vurdere, hvor ofte der er behov for at følge op. Jeg mener, at det er et fornuftigt princip at lade denne vurdering afhænge af, hvad der giver mening i den konkrete sag,” skriver Mai Mercado.
 
Fagbladet FOA har i forbindelse med denne og en række andre artikler om kommunernes manglende tilsyn på Habitus' bosteder forsøgt at få en kommentar fra Martin Godske, der er direktør for Habitus-koncernen. Han har ikke ønsket at medvirke og skriver i en mail: 
 
"Vi har ingen kommentarer."

Derfor er de manglende tilsyn med Habitus problematiske

Fagbladet FOA har tidligere afdækket i en række artikler, hvordan autistiske børn og voksne på Habitus er blevet udsat for alvorlige overgreb og egentlige ulovligheder. 
 
Fagbladet FOA har spurgt 17 sjællandske kommuner, hvad de årligt betaler for at anbringe nogle af deres mest sårbare handikappede børn og voksne hos Habitus. De fleste anbringelser koster mellem 2,5 og 3 millioner kroner om året. Den dyreste kostede over 5 millioner kroner. 
 
På trods af de mange alvorlige overgreb og den høje anbringelsespris svarer 13 ud af 13 kommuner, der har anbragt udsatte børn og voksne på Habitus, at de ikke har rekvireret de rapporter, som Socialtilsynet har udarbejdet efter deres tilsyn med Habitus bosteder.
 
Fagbladet FOA har også spurgt kommunerne, der visiterer borgere til Habitus, om de har undersøgt, hvilken uddannelse personalet, der tager sig af deres borger, har. Det kunne ingen af kommunerne svare ja til.
 
Fagbladet FOA har tidligere afdækket, hvordan loven spænder ben for Socialtilsynet at udstede påbud til bosteder, der har en meget lav kvalitet. Da et flertal af kommuner fører tilsyn med en eller flere af deres borgere med 2 til 3 års mellemrum, er det altså svært for omverdenen at få indsigt i, om de anbragte borgere trives, da de fleste af de anbragte børn og voksne er så handikappede, at de ikke selv evner at råbe op. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies