Det er tirsdag morgen, den 16. april. Thomas Thode, som er brandmester i Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab, er mødt ind før tid til dagens vagt. Heldigt nok. For lige da han har klædt om, lyder alarmen. Der er ild i Børsen.

I brandbilen på vej derned får Thomas og kollegerne en melding over radioen. Situationen er hektisk. Og da de drejer om hjørnet ved Slotsholmen, får de syn for sagen.

”Jeg tænker bare, at det her bliver kritisk. Det er en stor ildebrand. Der går en masse tanker gennem mit hoved. Hvor skal vi angribe branden henne? Hvor skal vi hen? Hvad skal taktikken være? Det gælder om at komme hurtigt op på taget og få nogle øjne på,” siger han.

Læs også: Brandmand om redningsindsatsen i Field’s: ”Som hold kunne vi ikke have gjort det bedre”

Ét stort flammehav

Sammen med de første røgdykkere bevæger Thomas sig op ad en udvendig trappe udenpå stilladset, som sidder på Børsen.

Taget og tårnet er helt omspændt af flammer, ser han, da han kommer derop. Thomas sparker et kvistvindue ind og glider ind i bygningen. Herinde åbner han døren til et stort loftrum, hvor tårnet går ned igennem.

”Alt brænder derinde. Det er ét stort flammehav. Gulve, vægge, alle konstruktioner brænder.”

Han får kaldt et røgdykkerhold op, og sammen går de ind i det flammefyldte lokale for at sikre, at branden bliver derinde bag brandmuren.

Nede på gaden kan indsats- og holdlederne se, at det ikoniske dragespir på Børsens tag snart vælter. Derfor vil de for en sikkerheds skyld have, at alle trækker ud af bygningen.

Men Thomas har en anden idé.

”Jeg er derinde og har syn på, hvordan det ser ud, og jeg mener faktisk, vi har en reel mulighed for at holde branden, hvor den er. Så jeg skynder mig ned på gaden for at forklare, at jeg føler, at vi sikkert kan fortsætte. Jeg kan se på bygningskonstruktionen, at det er noget meget massivt tømmer, så jeg foreslår, at vi bliver der. Og de siger, at hvis jeg mener, det er sikkert, vi bliver deroppe, så kan vi gøre det.”

Så Thomas og kollegerne kæmper videre, mens spiret med de fire snoede dragehaler og tre kroner styrter ned på gaden. Og faktisk sker det helt uden, at Thomas og kollegerne ænser det.

”Hvis scenariet havde været, at vi var nødt til at vente, til spiret var væltet, så er jeg sikker på, at resten af taget var brændt. Jeg er megastolt af, at jeg sagde, at vi skulle blive og kæmpe kampen der,” siger Thomas.

En af dem, som kæmpede mod flammerne sammen med Thomas, var ikke bare hvem som helst.

Thomas’ 31-årige søn var med på det første røgdykkerhold, som Thomas kaldte ind i bygningen.

”Det var meget specielt og en underlig fornemmelse. Det var jo slet ikke ufarligt, det jeg sendte ham ind til. Så det var med blandede følelser. På dagen var vi kollegaer, og vi havde en opgave, vi skulle løse. Jeg kiggede selvfølgelig efter ham, og hvad de lavede. Men det er gik egentlig først op for mig bagefter, hvad vi havde været igennem,” siger Thomas.

Heldigvis kom ingen til skade under branden, og Thomas står tilbage med en følelse af, at ham, hans søn og deres fælles kolleger leverede et godt stykke brandslukningsarbejde.

”Jeg er superstolt af, at der stadig står 45 procent tilbage af Børsen, for det har vi været en helt klar del af – selvfølgelig sammen med mange andre. Men de beslutninger, vi tog, var helt afgørende for, at resten af taget og måske resten af Børsen ikke brændte. Det er jeg superstolt af at have været en del af.”

Dagen før branden i Børsen fejrede Thomas sit 30-års jubilæum som brandmand. Alligevel skulle det vise sig, at han med 30 år og én dags erfaring skulle møde sin største faglige udfordring.

”Jeg har været med til større brande før, for eksempel på Grøndals Parkvej i Vanløse. Men for mig er det her nok den største hændelse i og med, at det var Børsen, som er en historisk bygning. Og at vi løser vores opgave på den måde, at vi faktisk stopper ildebranden, der hvor vi står – det er for mig det allerstørste,” siger Thomas.