Annonce

Lars-Loekke-Rasmussen-1499x930

Tema: Visioner & Virkelighed

Løkke: Ungdommen skal forpligtes til fællesskaber på tværs af samfundslag

Direktørdatteren fra Nordsjælland skal møde Mohammed fra Ishøj. Og omvendt. Det mener tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti, som foreslår en ny såkaldt borgerpligt, der skal gøre op med indgroede tankemønstre og barrierer for ungdommen. Som en bonus kan pligten måske endda bidrage til at afhjælpe den massive rekrutteringskrise, der har ramt sundhedsvæsenet.

Annonce

”I dag er der over en halv million danskere, der har en anden etnisk baggrund end dansk. De har ikke fået alt det ind med modermælken, vi andre har. Hold kæft, hvor vil det være fint, hvis vi kan finde på noget, hvor den beskyttede unge mand, der kun kender indvandrerne fra grønthandleren, nu møder Mohamed på en anden måde. Og omvendt. Det er bare dét, vi gerne vil,” siger Lars Løkke om forslaget om borgerpligt. Jørgen True

Af Morten Bruun
Journalist

Annonce

Det hænder, at Lars Løkke Rasmussen besøger Øksnehallen på Vesterbro i København. Her deltager den tidligere statsminister af og til i konferencer og den slags, som stadig er en fast del af hans kalender, også efter at han har forladt Venstre og er blevet partistifter og formand for Moderaterne.

Når han bevæger sig mod Øksnehallen, krydser han Halmtorvet, og her bliver han hver gang slået af kvarterets modsætninger. 

Læs også: Kendt forfatter: ”Omsorg er en superkraft, ikke alle har”

I nummer 17 driver Mændenes Hjem et tilbud, hvor narkomaner kan komme og indtage deres stoffer under ordnede forhold. I nummer 19 ligger en restaurant, som serverer cocktails og lokker med skaldyrsfad for 995 kroner for to personer. 

”Der er 30 meter imellem de to steder, men der er kæmpe forskel på de to verdener. I nummer 17 kan jeg stå og snakke med narkomanerne og fornemme lugten af pis, mens jeg kigger over på unge mennesker på restauranten med solbriller og alt det moderne halløj og drikker Aperol,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Hvis man ikke en gang imellem krydser den gade, der er mellem de to miljøer, kan jeg godt bekymre mig over, hvad det er for et samfund, vi får,” siger Løkke med tanke på de parallelsamfund, han oplever, og som bliver mere og mere tydelige.

Visioner-og-Virkelighed_Lars-L-Rasmussen-01
Hen over sommeren bringer Fagbladet FOA en række interviews om 'visioner og virkelighed'. Dette er tredje interview i serien. Jørgen True

En ny pligt for alle unge

Fagbladet FOA møder ham på hans kontor på Christiansborg for at tale med ham om det forslag om borgerpligt, som hans nye parti står bag. 

Inspireret af den danske værnepligt ønsker Moderaterne, at alle unge – uden skelen til køn, religiøse præferencer, social rang og den slags – bruger fire til seks måneder på en kombination af socialt samvær med hinanden og praktik på arbejdspladser. 

Men i modsætning til værnepligten skal der ikke være mulighed for at trække frinummer. Alle skal med. Lige fra den nordsjællandske direktørdatter til indvandrerdrengen fra Aalborg. 

”Alle ved, hvad værnepligt er, uanset at den er udhulet. Uden at romantisere den var det i hvert fald tidligere noget med, at unge mænd uanset deres opvækst, geografi og sociale lag mødtes om noget, der var større end dem selv. Der er færre og færre steder, hvor det sker i dag,” siger Lars Løkke.

Den udvikling forklarer han blandt meget andet med, at mange i dag fravælger folkeskolen og sender deres børn i privatskole. Han peger også på den stigende digitalisering som en væsentlig årsag. 

”Vi kan nøjes med at kommunikere med dem, vi i forvejen er enige med. Der bliver længere og længere mellem de steder, hvor vi møder andre. Nu spørger vi så, om man kan lave et eller andet, som gør, at unge mennesker bliver forpligtet på sådan et fællesskab,” siger Lars Løkke og gør klar til at gentage pointen:

”Det bærende i tanken er at møde samfundet fra andre sider end dem, du er vokset op med selv. Og det går begge veje. Forslaget gælder både dem, der er født med en guldske i munden, og dem, der kun kender skyggesiden og her kan få indblik i noget, der ellers er uden for deres rækkevidde. Mange af dem møder ikke andre sider af Danmark.”

Lars-L-Rasmussen-698x433
”Det bærende i tanken er at møde samfundet fra andre sider end dem, du er vokset op med selv. Og det går begge veje," siger Lars Løkke Rasmussen om borgerpligt. Jørgen True

Pligten skal gælde for alle

Som Venstremand oplevede Lars Løkke Rasmussen kun sjældent, at hans synspunkter flugtede med analyserne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men her matcher hans pointer rådets analyser. Måske for første gang. I hvert fald påpegede rådet tidligere på året, at den geografiske opdeling mellem indkomstgrupper er taget til – og at det i særlig grad er den rigeste halvdel af befolkningen, der klumper sig mere sammen.
 
Undersøgelsen konkluderede også, at det i dag kun er 27 procent af skolerne herhjemme, der har elever fra alle indkomstlag og derfor kan betegnes som ’blandede’. For bare 10 år siden var det 40 procent af skolerne, der hørte hjemme i den kategori.
 
”Efter at vi stiftede Moderaterne, har jeg mødt folk fra den bedste del af Nordsjælland, der fortæller mig, at det er nogle spændende ting, partiet har gang i. Men præcis det der forslag med borgerpligt forstår de ikke, og deres datter ved i øvrigt allerede hvad hun skal, så hvorfor skal hun deltage i sådan noget.”
 
- Og hvad svarer du sådan en mand?
 
”Jeg siger, at hans datter er nødt til at være en del af det her, for hvis hun ikke er det, får de andres døtre heller ikke det ud af det her, som de skal.”
 
”Pointen er, at hvis det skal være for alle, så skal det være for alle. Og vi er nødt til at flytte os fra bare at være borgere. Vi skal også være medborgere og blomstre i selskab med andre.”

”Slippe en masse energi løs”

Lars Løkke lægger ikke skjul på, at det ikke er ham, der har fostret ideen om borgerpligt. Den er født under debatter i partiet. Og han vedgår også, at han næppe selv var faldet for tanken for 10 år siden. Så spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der er sket på de 10 år?
 
”Den gang havde jeg nok sagt, at det kunne være en god idé for den enkelte at tage et sabbatår og tage på en højskole eller til Afrika. Jeg havde tænkt, at de unge nok selv ville finde ud af det, og at det ikke var noget, vi andre skulle blande os i. Men nu slår det mig, at dem, der aldrig gør den slags, nok er dem, der har det største behov for at opleve sådan et fællesskab.” 
 
”Og så er der jo også et eller andet i tiden, der handler om at jage materielle goder og være sig selv nærmest og gå op i at udvikle sig selv hen mod det næste mål,” siger Lars Løkke og tilføjer:
 
”Og den del er jeg også selv medansvarlig for.”
  

Læs også: Pensionseksperten: ”Vi står i præcis samme problemer som før efterlønnen”

Uden at forslaget overhovedet er designet i detaljen, forestiller Moderaterne sig, at borgerpligten afvikles i en form for internat, hvor de unge mødes – eksempelvis efter endt ungdomsuddannelse. Her kan de – som Lars Løkke formulerer det – ’dyrke fællesskabet under højskolelignende forhold med sang og samtaler om små og store emner’. Og bagefter skal de møde livet på en arbejdsplads, som de selv har indflydelse på at vælge.
 
”Der er elementer af det, vi kender fra gamle dages militærnægter-tjeneste, som på nogle punkter var en sand guldalder. Den gang kom de unge mennesker ud i blandt andet børneteatre, museer og sociale institutioner. Det her giver os mulighed for at slippe en masse energi løs til civilsamfundet og i øvrigt også til vores velfærdsinstitutioner som for eksempel plejehjem og daginstitutioner.”
 
- Hvad skal praktikophold på eksempelvis et plejehjem føre til?
 
”Jeg tror, der kunne være enormt meget livskvalitet i, at der på sådan et plejehjem alle tider er to-tre unge, som kan suge livsnæring og viden ud af de ældre, men også få noget den anden vej.” 

Lars-L-Rasmussen-broedtekst
”Men ja, ideen er dyr. Og den er vild. Men nogle gange skal man også bare tænke vildt. Og stort."  Jørgen True

Kan styrke rekruttering til ældreområdet

Samtidig kan borgerpligten også tjene til at afklare de unges bevidsthed om deres fremtidige levevej. Og den kan måske tiltrække nye medarbejdere til eksempelvis pleje- og omsorgssektoren.
 
”Praktikken giver jo også de unge en mulighed for at se noget nyt. Hvis du er rundet af en familie, der ikke har tilknytning til ældreplejen eller pårørende på et plejehjem, får du indblik i en verden, du ikke har mødt før. Du vil få indblik i, hvad det er for nogle mennesker, der arbejder der, hvad der driver dem, og hvad arbejdet går ud på. Og du vil formentlig også få følelsen af, at det er nogen, der gør en forskel for folk. Jeg tror, det vil få nogen til at sige, at det er den vej, de vil gå. Andre vil måske sige, det ikke er noget for dem, men den erkendelse er også vigtig, for den øger muligheden for, at de siden vælger rigtigt.”
 
Derudover føler Lars Løkke sig også sikker på, at modellen vil betyde noget for de ansatte. Og han understreger, at forslaget absolut ikke handler om at sende 20 unge ind på plejehjemmet for at tage arbejdet fra uddannet personale. 
 
”Det er et supplement. Ligesom de mange kommuner, der er i gang med spirejob, hvor unge skoleelever tilbydes fritidsjob på plejehjemmet og på den måde får kendskab til faget,” siger han.
 
På Christiansborg er der foreløbig ingen af hans gamle fæller, der har kastet sig over ideen med kærlighed. Men han siger, at der er kolleger fra midter- og venstrefløjspartier, der  fortæller ham, at de sympatiserer med tanken. 

Og i eksempelvis FOA ser Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren, gode perspektiver i tankerne, fordi ideen fokuserer på et fællesskab, der ’påskønner dem, der har overskud til at hjælpe naboen og ikke bare tænker på sig selv’, som han formulerer det.

Men det bliver dyrt. Og alle, inklusiv Lars Løkke, ved, at det kommer til at koste mange penge at sende alle unge afsted med kost og logi og løn som en værnepligtig. Til gengæld tror Moderaternes formand på, der på lang sigt kan være penge at spare, fordi flere unge motiveres til at komme i gang med en uddannelse. 
 
”Men ja, ideen er dyr. Og den er vild. Men nogle gange skal man også bare tænke vildt. Og stort." 
 
- Hvor ville du gerne i ’samfundstjeneste’, hvis du var 20 år i dag og skulle aftjene borgerpligt?
 
”Så ville jeg i praktik på Fulton eller et andet sted med nogle skæve drenge og beskæftige mig med noget af det, jeg har været med til i Løkke Fonden. Det kan godt være jeg ikke ville egne mig til det, men det skulle prøves.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev