Sneen ligger som et tykt hvidt tæppe over taget på Dronning Ingrids hospital i Nuuk i Grønland. Der er stille. Eller næsten. På den psykiatriske afdeling bag en af hospitalets gule mure er en psykiatrisk patient blevet manisk. Hans øjne er opspilede. Ordene flyder i en lind strøm. Det samme gør idéerne.

Helle og Kim Lagoni er på arbejde denne januardag. Til daglig arbejder de som social- og sundhedsassistenter i psykiatrien i Danmark, men flere gange er ægteparret rejst til Nuuk for at arbejde i det grønlandske. De er ikke i tvivl om, at den maniske patient bør skærmes, men nogle af deres grønlandske kolleger mener, at han kan gå ned og handle.

”Vi var lige ved at tabe kæben. Det ville aldrig være kommet på tale i Danmark. Det viser meget godt, at man i Grønland sommetider har en anden faglig tilgang end herhjemme,” siger Helle og bliver suppleret af Kim:

”Det kan selvfølgelig være frustrerende, når man ikke er fagligt enige, men det er også med til at gøre arbejdet deroppe spændende. Jeg bliver meget bevidst om min egen faglighed, fordi den bliver sat i spil på en ny måde.”

Læs også: Det skal du vide, hvis du vil rejse ud med dit fag

Helle og Kim – 48 og 53 år – er netop vendt hjem fra deres fjerde grønlandstur. Faktisk mødte de hinanden, anden gang de begge arbejdede på Dronning Ingrids Hospital, og på deres tredje tur i februar i år blev de gift.

I de tre måneder, de typisk er afsted, har de orlov fra deres job på henholdsvis Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk Center Ballerup.

Det er ikke pengene, der trækker. Tværtimod. De arbejder mindst 40 timer om ugen, og før skat får Helle 9.800 kroner mindre i løn, end hun får for sine 37 herhjemme. For Kim, som arbejder 32 timer om ugen i Danmark, er lønnen 4.000 kroner lavere.

”Man skal ikke tage derop for pengenes skyld. Man skal gøre det, fordi man bliver rig på oplevelser – både personligt og fagligt. Det føles lidt, som om, man holder ferie og arbejder på samme tid,” siger Kim.

Læs også: Minister: 'Sosu-elever skal være en del af fredskorps'

Den psykiatriske afdeling i Nuuk er Grønlands eneste. Der er 12 sengepladser – ni åbne og tre lukkede – og her oplever Helle og Kim, at der ofte er mere tid til at være sammen med patienterne.

Det skyldes ikke, at normeringen er bedre, men at der ikke er de samme dokumentationskrav som i Danmark.

”Vi dokumenterer det, der er nødvendigt. Det betyder, at vi kan bruge mere tid på patienterne. I Danmark synes jeg, der er for lidt tid til kerneopgaven, og det er ærgerligt, for det var derfor, jeg valgte det fag,” siger Helle, mens Kim supplerer med et grin:

”Det skaber en større ro og en tryghed blandt patienterne, fordi der er tid til bare at sidde og snakke sammen eller spille et spil. Der bliver spillet rigtig meget Olsen. Det, tror jeg, de er verdensmestre i.”

To arbejdsfællesskaber

Efterhånden er Helle og Kim blevet en del af medarbejdergruppen på den psykiatriske afdeling i Nuuk. Derfor oplever de, at de har et arbejdsfællesskab både i Grønland og i Danmark.

”Det er dejligt at komme op til vores kolleger igen. Jeg føler virkelig, at vi har to hold kolleger nu, fordi vi er kommet der så meget. Og selvom vi kan have nogle faglige konflikter, holder vi meget af dem,” siger Helle.

Derudover giver vekslen mellem de to arbejdspladser god mulighed for erfaringsdeling og faglig sparring. For eksempel oplever Kim, at man nogle gange er for hurtige til at bæltefiksere i Grønland.

”Jeg synes, det er vigtigt at have en faglig snak om, hvorfor man gør, som man gør. Vi vil rigtig gerne lære fra os, men vi skal heller ikke komme og virke belærende. Det handler om at finde en god balance,” siger Kim, som også tager gode erfaringer med retur til Ballerup.

Her har han forsøgt at implementere daglig morgengymnastik for både patienter og ansatte, fordi han i Nuuk oplever, at det både skaber mere ro, glæde og fællesskab.

Læs også: De rejste ud med deres fag: 'Vi har fået bedre fagligt selvværd'

Helt ubeskriveligt

For Helle og Kim har der aldrig været tvivl om, at rejsemålet skulle være Grønland, selvom mange af deres danske kolleger ryster på hovedet over, at de gider tage derop med den løn og de faglige udfordringer, der kan være.

”Men det er fordi, de ikke har oplevet det. Der findes ikke ord, der beskriver Nordlyset,” siger Helle med et smil og bliver suppleret af Kim, der selv deltager i både jagt og fiskeri:

”Den grønlandske kultur er bare noget helt særligt. Det er en gammel fangerkultur, og der er den vildeste natur. Når man bor og arbejder der, oplever man det tæt på. Det er helt ubeskriveligt.”

Dejligt, at der kommer nogle fra Danmark

Grønland mangler social- og sundhedsassistenter. Derfor er det dejligt, at der kommer nogle fra Danmark, som har lyst til at arbejde. 

Sådan lyder det fra Inge Kolby Pedersen, der er ledende regionssygeplejerske på regionssygehuset i sundhedsregionen Kujataa.

”Det er en stor fordel, at de dækker de ledige stillinger, vi har. Og vi drager også nytte af deres faglige viden. Det er altid inspirerende at høre, hvordan man arbejder anderledes andre steder, selvom vi selvfølgelig ikke tager blindt imod alt, de kommer med,” siger Inge Kolby Pedersen.

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

En bred faglighed

Ifølge hende er der stor forskel på at arbejde i Grønland og i Danmark. De grønlandske sundhedsassistenter er typisk bredere uddannet end de danske, fordi man i Grønland ofte arbejder med mange forskellige patientgrupper. I en almindelig dagvagt kan man på regionssygehuset i Kujataa både passe en barselspatient, en cancerpatient og en psykiatrisk patient. Og på aften- og nattevagter passer sundhedsassistenterne også skadestuefunktionen.

”Derfor kan det også være en ulempe og en udfordring, hvis man er for specialiseret, når man kommer herop. Det kan gøre det svært at løfte opgaven, og man kan føle, at man overskrider sit eget kompetenceniveau. Man skal kunne rumme mange forskellige patienttyper,” siger Inge Kolby Pedersen.

Det er meget forskelligt, hvor mange danske sundhedsassistenter Inge Kolby Pedersen har ansat. Midt på sommeren var der tale om en håndfuld, men som på ethvert andet jobmarked handler det ifølge regionssygeplejersken om ’udbud og efterspørgsel’.

Kræver kulturel omstilling

Det er nødvendigvis heller ikke godt med korttidsansættelser. Men som Inge Kolby Pedersen forklarer det, svarer det til, at man i Danmark bruger vikarer i en afgrænset periode. Hun understreger samtidig, at en ansættelse skal gælde i mindst tre måneder, fordi der går meget tid med introduktion.

”Der er både den arbejdsmæssige og den kulturelle oplæring. Det er ligesom, hvis en vestjyde rykker til København eller omvendt. Det kræver, at man omstiller sig til en anden kultur,” siger Inge Kolby Pedersen og tilføjer:

”Derfor er det også en fordel, hvis man har været på sygehuset eller blot været et andet sted i Grønland før. For så er man ligesom akklimatiseret.”