Annonce

Minimumsnormeringer: Sådan landede de

Med finanslovsaftalen landede også minimumsnormeringerne og den store nyhed om, at normeringerne allerede skal være indfaset i 2024. Men aftalen rummer også ni andre vigtige aspekter, som er vigtige for dit arbejde. Få overblikket her. 

Annonce

Én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børn i børnehaven skal nu være realitet i landets dagtilbud allerede fra 2024, slår finansloven for 2021 fast.  Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Minimumsnormgeringer inden 2024? Tjek. Opkvalificering af medarbejdere? Tjek. Styrket tilsyn? Tjek. Hjælp til kommuner med mange udsatte børn? Tjek. Bedre gennemsigtighed i normeringstallene, blandt andet ved at sociale normeringer ikke tæller med i minimumsnormeringerne? Tjek.

Aftalen om minimumsnormeringer, der nu skal være indfaset allerede i 2024, får stort set fuld plade og kommer næsten hele vejen rundt. 

Sådan lyder det fra formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen om minimumsnormeringerne i finansloven for 2021, der er aftalt mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. 

”Jeg har armene oppe over hovedet og er helt vildt glad. Det er kun gode takter, man kan bygge videre på. At vi kunne få så meget af det med, som vi har arbejdet for i årevis, havde jeg ikke turdet drømme om,” siger han. 

Læs også: Sektorformand: Minimumsnormeringer skal være et minimum i hver eneste institution

Penge til uddannelse

For aftalen om minimumsnormeringer rummer mange delelementer. Fra at samle de statslige sociale puljer, der holdes uden for minimumsnormeringsregnskabet, så børn i udsatte positioner stadig får en bedre normering. Til også at indeholde opkvalificering af medarbejdere, så pædagogmedhjælpere f.eks. har bedre adgang til at tage en uddannelse til pædagogisk assistent eller pædagog. Fra en langt bedre uddannelsesdækning over en bedre gennemsigtighed i normeringstallene til en aftale om, at privatinstitutioner ikke skal kunne trække profit ud af institutionerne. 

”De sociale normeringer, der er lagt oveni, penge til tilsyn og til efteruddannelse og så i det hele taget en hurtigere indfasning. Det er svært ikke at være glad,” siger Kim Henriksen, der dog har et stort men. For dagplejen bliver overset. 

Læs også: Forhandlinger i gang: Det skal du vide om minimumsnormeringer

Lovkravet om minimumsnormeringer gælder nemlig kun daginstitutioner og private pasningsordninger. Aftaleteksten understreger, at private pasningsordninger skal følge de regler, der gælder for dagplejen, og derfor er der loft over antal børn i de nyoprettede private pasningsordninger på fire børn, mens dagplejere også kan have et femte barn, f.eks. gæstebørn. 

”Det er superærgerligt, at dagplejen er blevet glemt i aftalen om minimumsnormeringer. Det er jeg virkelig ærgerlig over. Man burde have sat antallet børn ned til fire også når det gælder de kommunale dagplejere,” siger Kim Henriksen.

Læs også: Dagplejere om minimumsnormeringer: Vi føler os glemt

Mere end standardnormering

Også formand for forældreorganisationen FOLA Signe Nielsen er ’superglad’. 

”Ud over de store linjer, f.eks. at minimumsnormeringerne bliver rykket frem et helt år, er der alle de her bittesmå ting, vi har kæmpet for, som nu bliver virkelighed. Det er fantastisk,” siger Signe Nielsen. 

Hun nævner også de sociale normeringer og støtten til kommuner med mange udsatte børn. 

”Det er godt tænkt. Der er kommuner, som i dag er langt fra at have minimumsnormeringer og kommuner, der har mange socialt udsatte børn. De har brug for mere end bare standardnormeringer.”  

Men hvad handler delaftalerne om? Læs med her for at få overblik over aftalen. 

Minimumsnormeringerne fremrykkes

Lovkravet om minimumsnormeringer, så der er en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn bliver rykket frem, skal nu allerede indfries i 2024, altså et år tidligere end oprindeligt aftalt. Lovkravet gælder et gennemsnit i kommunen og ikke pr. institution, men aftaleparterne vil vurdere muligheden for minimumsnormeringer på institutionsniveau igen, når de har mere viden om, hvordan kommunerne indfaser minimumsnormeringer.

Minimumsnormeringerne gælder for kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner og puljeordninger. Pengene bliver i indfasningsårene 2021-2023 givet direkte til kommunerne via en tildelingspulje. Det betyder, at kommunerne får pengene uden ansøgning og efter børnetal. 

Flere uddannede pædagogiske assistenter og pædagoger

Der skal være flere uddannede medarbejdere i dagtilbuddene. Derfor bliver der nu lavet en opkvalificeringspulje, som kommunerne kan få del i, hvis de laver en plan for, hvordan de kan få mindst 85 procent uddannede medarbejdere i deres dagtilbud eller få en uddannelsesdækning, der er mindst 10 procentpoint bedre, end den de har i dag.  

Flere meritpædagoger

Det skal være bedre adgang til uddannelsen til meritpædagog for dig, der for eksempel er ufaglært pædagogmedhjælper. Derfor er aftaleparterne blevet enige om, at det ikke længere skal kræve fem års relevant erhvervserfaring at komme ind på meritpædagoguddannelsen, men to. 

Bedre tilsyn

Kvaliteten af både det pædagogiske tilsyn i kommunale, selvejende og private dagtilbud skal styrkes, lige som tilsynet med de fysiske rammer for børnenes hverdag skal blive bedre. Derfor skal der laves tydelige lovkrav, der sikrer, minimumsstandarder i tilsynet f.eks. skal tilsynet være uvildigt, tilsynet skal lave observationer, og de skal være både anmeldte og uanmeldte, forældrebestyrelserne skal inddrages og der skal følges op på tilsyn. Derudover bliver der etableret et statsligt rejsehold, der kan hjælpe det kommunale tilsyn ved at gå i dialog, udvikle kvaliteten og følge op på bekymrende forhold. Rejseholdet skal også hjælpe tilsynet på tværs af kommuner til at blive mere ensartet. 

Normeringer skal følge barnets alder

Normeringen skal ikke afgøres af, om barnet går i vuggestue eller om barnet går i børnehave. Det vil sige, at når et barn rykker op i børnehave før sin 3-års fødselsdag, følger den gode vuggestuenormering med. Det skal altså være det pædagogiske hensyn, der styrer, om barnet skal rykkes op i børnehave og ikke pengene. 

Normeringstal skal afspejle virkeligheden

Den så kaldte dagtilbudsportal, hvor informationer om de enkelte daginstitutioner er samlet, skal forbedres og udvides, så der bliver større gennemsigtighed med f.eks. normeringer, hvor stor en andel af personalet, der har en uddannelse, hvor gamle børnene typisk er, når de rykker fra vuggestue til børnehave etc. Derudover bliver kommunerne opfordret til at arbejde hen imod at lave en model for normeringerne i dagtilbuddene, der i højere grad afspejler den ’virkelighed’, forældre og børn møder. Det gælder for eksempel personalets tid med børnene, hvor meget lederen er på ’gulvet’, sygefravær osv. Kommunerne vil få et konkret redskab til at give det overblik. 

Sociale normeringer fortsætter

Indtil nu har de sociale normeringer bestået af forskellige statslige puljer, der nu bliver sammenlagt, så systemet bliver nemmere og mindre bureaukratisk. Pengene bliver givet ud fra børnenes socioøkonomiske baggrund og midlerne er varige. Pengene er et supplement til minimumsnormeringerne, det betyder, at kommunerne ikke kan nøjes med minimumsnormeringer i dagtilbud, der har fået puljerne, men faktisk skal have en normering, der rækker ud over.

Kommuner med mange børn i udsatte positioner støttes

De kommuner, der er svagest stillet socioøkonomisk og ikke levede op til minimumsnormeringerne i 2018, skal have bedre muligheder for at løfte normeringerne. Derfor bliver der lavet en så kaldt tilpasningspulje, som skal støtte kommunerne i at opnå minimumsnormeringer. 

Ingen profit på dagtilbud

Private institutioner har indtil nu ikke fået del i pengene til minimumsnormeringer, men det får de nu. Derimod vil der ikke længere være mulighed for at kunne trække penge ud af privatinstitutioner på dagtilbudsområdet. For lige som fri- og privatskoler ikke kan trække overskud ud, skal daginstitutioner ikke længere kunne give profit til fordel for ejerne.

Nyoprettede privatinstitutioner oprettes som selvejende institutioner, og eksisterende privatinstitutioner skal enten omlægges til selvejende institutioner eller blive i sin nuværende ejerform. Dog skal der laves en lov, der forhindrer, at der kan trækkes overskud ud.

Så meget koster det

Med finansloven for 2021 afsættes

  • 200 mio. kr. årligt i 2021-2023
  • 400 mio. kr. i 2024
  • 200 mio. kr. årligt fra 2025 og frem

De afsatte midler på finansloven for 2021 kommer oven i midlerne afsat på finansloven for 2020. Alt i alt investeres der i 2024 og frem ca. 1,8 mia. kr. i børn hvert eneste år.

Læs aftaleteksten her

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet 

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev