Annonce

Iben Gad

Forhandlinger i gang: Det skal du vide om minimumsnormeringer

Forhandlingerne om, hvordan lovgivningen bag minimumsnormeringerne skal se ud, er netop skudt i gang. Her er, hvad du skal vide. 

Annonce

Der er blevet afholdt demonstrationer over hele landet forud  for forhandlingerne om loven bag minimumsnormeringerne. For forældrene  vil ikke vente til 2025 for at få en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn. 'Det giver ikke mening at vente, når man har sagt, der er et problem," siger formand for FOLA, Signe Nielsen. Billedet er fra 'Hvor er er en voksen'-demonstrationerne i efteråret.  Iben Gad

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

En voksen til tre børn i vuggestuen. Og en voksen til seks børn i børnehaven.

Vi skal have have minimumsnormeringer, der sikrer flere hænder i landets børnehaver og vuggestuer. 

Det var der enighed om, da S-regeringen sidste år med støttepartierne Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet satte 500 millioner kroner af i Finansloven for 2020 og besluttede en indfasningsmodel for lovbundne minimumsnormeringer senest i 2025. 

Læs også: Sektorformand: Minimumsnormeringer skal være et minimum i hver eneste institution

I denne uge gik forhandlingerne om lovgivningen bag minimumsnormeringerne så i gang. 

For mens de første 500 millioner kroner i 2020 blev fordelt efter kommunernes børnetal for hurtigt at få pengene ud at arbejde med en hurtig ansættelse af personale, afgør lovgivningen, hvordan resten af pengene ind til 2025 skal fordeles. 

Læs også: Aftale landet: Minimumsnormeringer sikrer mere pædagogisk personale allerede i år

Hvad skal loven afgøre?

For eksempel får vi med loven blandt andet svar på:

  • Om minimumsnormeringerne skal gælde på kommune- eller på institutionsniveau. Altså om der stilles som krav, at der er en voksen til tre børn i hver eneste børnehave og en voksen til seks børn i hver vuggestue, eller om tallet bliver udregnet som et gennemsnit i kommunen. At minimumsnormeringerne skal gælde på institutionsniveau er noget, Enhedslisten går til forhandlingsbordet med. 
  • Om de private institutioner får del i pengene. Det fik de ikke i 2020. 
  • Og om, hvordan normeringerne gøres op. I dag opgøres normeringen fra Danmarks Statistiks tal, der peger på, hvor mange ressourcer og dermed kroner og ører, der bliver brugt på børneområdet i en given kommune. Her tæller lederne med, lige som støttetimer og sociale normeringer gør det.  Men som kontorchef i i Danmarks Statistik Henrik Bang har formuleret det, så kan Danmarks Statistiks normeringsstatistik ’ikke forklare, hvordan dagligdagen ser ud i en konkret institution på en given dag’.

Hurtigere indfasning

Derudover presser forældreorganisationer som ’Hvor er der en voksen’ og FOLA på for at få indfaset minimumsnormeringerne hurtigere. De afholder derfor store demonstrationer over hele landet – f.eks. bamsedemonstrationen for nogle uger siden og den kommende demonstration ’Slå ring om Borgen’ - for at få budskabet igennem til politikerne.

Et krav, som SF bakker op omkring ved at kræve yderligere 200 millioner afsat til næste år. Det vil fremrykke indfasningen af minimumsnormeringer til 2024. 

Læs også: Kommune skærer på de store børn for at give minimumsnormeringer til de små

For som Signe Nielsen, formand for FOLA, siger det, så handler det om at vi risikerer at ”tabe to generationer på gulvet, hvis vi skal vente med minimumsnormeringer til 2025”. 

”Det giver ikke mening at vente så længe, når man har sagt, at man har et problem. Derfor går vi efter at få fremrykket de midler, der er afsat. Der er en stigning i f.eks. børn i udsatte positioner, måske vil vi kunne modvirke en yderligere stigning ved at fremrykke,” siger Signe Nielsen. 

Læs også: Pædagogisk assistent efter tv-eksperiment: 'Overraskende grelt'

Tallene er misvisende

Desuden mener hun, at det er afgørende, at vi får bedre normeringstal at gå ud fra, der faktisk afspejler virkeligheden i daginstutionerne frem for Danmarks Statistiks. 

”Vi mener, der skal et krav til om at få mere retvisende tal, når vi taler om normeringer. Ressourceforbrug er ikke det samme som serviceniveau. Det bør politikerne også se på, når de laver lovgivningen, for det er de tal, de fordeler midler efter,” siger hun.

Børn i udsatte positioner

Også i FOA ser sektorformand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen gerne en hurtigere indfasning af minimumsnormeringerne. 

”Vi skal sikre, at børnene kommer til at mærke, at de får flere voksne i hver enkelt institution. De 1,6 millioner kroner skal ud og arbejde nu,” siger han.

Pengene bør afsættes på institutions – og ikke kommuneniveau - så man i hver enkelt institution har en voksen til seks børnehavebørn og en voksen til tre vuggestuebørn. 

For et kommunalt gennemsnit kan betyde forskelle i normeringerne i kommunens institutioner, hvor nogle ikke opfylder kravene til grundnormering. 

”Det skal gælde hver institution, og det skal være et krav, at man ikke indregner midler til børn i udsatte positioner. Det er meget vigtigt, at de sociale normeringer og støttetimer bliver holdt uden for det regnestykke. De skal komme oveni en grundnormering,” siger Kim Henriksen. 

Alle skal have en uddannelse

Diskussionen om minimumsnormeringerne afføder en diskussion om den pædagogiske kvalitet i dagtilbud, mener Kim Henriksen. Og den diskussion ser han som dybt nødvendig.

”Det er afgørende, at kvaliteten bliver løftet i daginstitutionerne, og det løft sker både ved et løft i normeringerne og et løft i uddannelse. Vores holdning er, at alle dem, der ikke har en uddannelse i dag, skal have en uddannelse."

Det giver genlyd på Christiansborg. For de Radikale går til forhandlingerne med et krav om, at alt personale i børnehaver og vuggestuer skal være uddannede i 2030. 

Sådan falder pengene

Regeringen samt støttepartier har besluttet, at de lovbundne minimumsnormeringer skal være fuldt indfaset i 2025. Det vil sige, at der til den tid skal være en voksen til tre børn i vuggestuen og en voksen til seks børn i børnehaven i landets institutioner. Ud over de 500 millioner kroner til forbedring af normeringer, der er afsat i finansloven for 2020, bliver der i de kommende år afsat:

  • 600 millioner kroner i 2021
  • 800 millioner kroner i 2022
  • 1,2 milliarder kroner i 2023
  • 1,4 milliarder kroner i 2024
  • 1,6 milliarder kroner i 2025 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev