Ældre trist dame

Tema: Profit på velfærd

Eksperter: Når børn og ældres velfærd privatiseres, begrænses ansattes ytringsfrihed

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Forskning slår fast, at privatansatte i ældreplejen holder viden om kritisable forhold tilbage. Når velfærd privatiseres, opstår der uklarhed om de ansattes mulighed for at ytre sig kritisk. 

Ny forskning viser, at ansatte i den private ældrepleje i højere grad holder viden om kritisable forhold tilbage. En forklaring kan være, at ansatte, der arbejder med velfærd i det private, i højere grad end deres kollegaer i det offentlige skal være loyale overfor deres arbejdsplads.  Colourbox

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Når en kommune udliciterer velfærdsopgaver til private virksomheder, bliver det ifølge flere eksperter sværere for de ansatte at gøre offentligheden opmærksom på svigt.
 
De privatansatte er i modsætning til deres kollegaer i det offentlige i højere grad underlagt en pligt til at være loyale over for deres arbejdsgiver.
 
“Det vil sige, at den privatansatte - selvom det er for offentligt midler - de facto er dårligere stillet, når det kommer til spørgsmålet om ytringsfrihed,” siger Rasmus Willig, lektor og leder af Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet.
 

Begrænset ytringsfrihed

Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole bekræfter, at der er forskel i de offentligt- og de privatansattes rettigheder.
 

Læs også: 6 råd og rettigheder om ytringsfrihed på jobbet, du bør kende

“Forskellen på private og offentlige institutioner er, at offentligt ansatte har
ret til at udtale sig i fritiden på egne vegne om arbejdsforhold. Privatansattes ytringsfrihed er mere begrænset, og de har næppe ret til at udtale sig på en måde, der
skader deres arbejdsplads,” har Oluf Jørgensen tidligere skrevet i et svar til Fagbladet FOA.
 

Uklarhed om lovgivningen

Blandt juristerne er der dog ikke enighed om fortolkningen af de privatansattes ytringsfrihedsrettigheder. 
 
Eksempelvis mener Frederik Waage, Lektor, forskningsleder på juridisk institut på Syddansk Universitet, at privatansatte har de samme rettigheder som kollegaerne i det offentlige.
 
“Når man som privatansat udfører opgaver, der har karakter af myndighedsudøvelse på vegne af f.eks. en kommune, så vil udgangspunktet være, at den private har samme ret til at ytre sig, som den offentligt ansatte vil have efter Grundloven og Menneskerettighedskonventionen,” siger Frederik Waage. 
 

Læs også: Leder: Ytringsfrihed med snubletråde

Han henviser til et juridisk princip om forbud mod omgåelse. Kommunen kan ikke slippe af med sine forpligtelser efter Grundloven og Menneskeretskonventionen ved at flytte en opgave ud i det private.
 

Ingen praksis på området

Hvis ytringen medfører negative konsekvenser - eksempelvis en fyring - fortæller Frederik Waage, at medarbejderne kan få erstatning for usaglig opsigelse. Ligesom deres kolleger i det offentlige. 
 
“Medarbejderne risikerer at blive fyret, hvis de ytrer sig kritisk over for ledelsen, men de vil i så fald kunne være berettigede til en godtgørelse for tort og lignende, på grund af en krænkelse af ytringsfriheden," siger Frederik Waage og fortsætter:
 

Læs også: Ombudsmanden sætter spot på ytringsfrihed

"Der er dog ikke meget praksis på dette område, og derfor ikke helt enkelte at forudse præcis, hvordan en retssag vil falde ud. Derfor er det et spændende krydsfelt i offentlig myndighedsudøvelse. Spørgsmålet om Grundlovens og forvaltningsrettens rækkevidde i forhold til private aktører er ét af de helt store aktuelle forvaltningsretlige temaer,” siger han. 

Private råber mindre op

Spørgsmålet om privat ansatte i ældreplejen eller på tilbud for udsatte børn og unge har den samme grad af ytringsfrihed, er ifølge eksperterne uklar. 
 
Til gengæld er det klart, at de privatansatte  ytrer sig i mindre grad, når de støder på problemer på jobbet. Det fortæller ph.D. og lektor Anders Ejrnæs fra Roskilde Universitet, der sammen med Rasmus Willig har skrevet bogen ‘Flexisme’, der bygger på databehandling af medlemsundersøgelser fra en række fagforbund, herunder FOA. 
 

Læs også: Trods klare regler: Uenighed om ytringsfrihed på Facebook

“Vi kan se, at der er en signifikant større andel af privatansatte, der har holdt kritik tilbage. Vi har både undersøgt brugen af ytringsfrihed for hjemmeplejen og for ældreplejen. For hjemmeplejen er forskellene mest udtalte,” siger Anders Ejrnæs.
 
Han henviser blandet andet til, at 39 procent af de privatansatte i hjemmeplejen har holdt kritik tilbage pga. frygt for negative konsekvenser mod 25,7 % af de offentligt ansatte. 
 
“Tavshedskulturen er således betydeligt mere udbredt i den private hjemmepleje end i den offentlige,” konkluderer de to forskere i deres nye bog.
 
Rasmus Willig påpeger, at bogens problematiserer den stigende udliciteringen af velfærd til private virksomheder. 
 

Læs også: FOA-formand til Borgen: Privatansattes ytringsfrihed skal sikres

“I takt med flere opgaver udliciteres, bliver det sværere ved at få indblik i nogle pressede områder, hvor der er nogle skrøbelige borgere, der i forvejen ikke har den stærkeste stemme. Det bekymrende ved den udvikling er, at virksomhederne drives for offentlige midler. Som samfund har vi derfor en moralsk forventning om, at der er gennemsigtighed med, hvordan de forvaltes,” siger Rasmus Willig.
 

Uklarhed om aktindsigt

De private velfærdsvirksomheder er heller ikke underlagt offentlighedsloven. Det betyder, at offentligheden - herunder pressen - har svært ved at få indsigt i virksomhedernes økonomi. 

Læs også: Hanne blev bortvist fra jobbet, da hun råbte op om svigt af ældre

Fagbladet FOA har således fået afslag på indsigt i budgetter i en stor koncernlignende velfærdsvirksomhed med henvisning til offentlighedsloven. Det betyder, at det er svært at undersøge skattekronernes strøm gennem virksomheden.

“Konsekvensen er, at der er oplysninger, som du som journalist ikke kan få indsigt i,” siger Frederik Waage, lektor og forskningsleder på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Folketinget har ansvaret

Han forklarer, at myndighederne indgår kontrakter med private virksomheder, når de skal bygge broer og laves store byggerier. For ikke at konkurrenterne får adgang til forretningshemmeligheder, undtages en række oplysninger fra aktindsigt.

“Reglerne for aktindsigt er begrænsede, når private begynder at udføre opgaver, som minder om offentlig virksomhed. Det kan virke overraskende, at virksomheder, der udfører samme funktioner som kommunerne har ansvaret for, ikke skal være åbne om deres aktiviteter,” siger Frederik Waage og fortsætter:
 
“Skal man klage til nogen over det, må det blive Folketinget, som har vedtaget offentlighedsloven, og som ikke har sørget for, at den gælder i tilstrækkelig grad for private virksomheder. Lovgiver har ikke ønsket, at de private virksomheder skal omfattes af loven, som det eksempelvis er tilfældet med statslige selskaber efter offentlighedslovens paragraf 3. Det betyder, at du som journalist får indskrænket dine muligheder for at researche," siger Frederik Waage.

Demokratiske diskussion bliver truet

Rasmus Willig mener, at den større tilbageholdenhed blandt de privatansatte med at stå frem med kritik et problem for den demokratiske diskussion.
 

Læs også: Fyret for Facebook-kommentar: Nu får Michael erstatning

“Ytringsfrihed er den primære forudsætning for, at oplevelser om uretfærdighed og kritisable forhold kan komme ud i en offentlighed og blive gjort til genstand for politik. Så længe den primære forudsætning ikke er på plads, så truer det vores demokratiske diskussion,” siger Rasmus Willig.
 

Ministerie: Nej tak til at kommentere

Fagbladet FOA har sendt en række spørgsmål til Børne- og Socialminister Mai Mercado (C) samt Ældreminister Thyra Frank (LA). .
 
Pressetjenesten i begge ministerier svarer, at lovgivningen ligger i andre ministerier. Derfor vil de to ministre ikke svare på spørgsmål.  
 

Læs også: Tillidsfolk kritiserede politikere og blev kaldt til samtale: Nu tør de ikke længere råbe op

“Så pænt nej tak til at kommentere,” svarer Børne- og Socialminister Mai Mercados pressefolk i en mail.
 

Ingen kommentarer

Hos Ældre Ministeriet henviser pressefolkene til Justitsminister Søren Pape Poulsen (C). Efter Fagbladet FOA har fremsendt en række spørgsmål, sender Justitsministeriet pressefolk følgende besked:
 
“Det bliver desværre ikke muligt med en kommentar fra ministeren. Du kan evt. prøve at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeriet, da en del af det, du spørger til, ligger under deres område.” 
 

Læs også: Flertal i Folketinget: Privatisering af velfærd må ikke spænde ben for ansattes ytringsfrihed

Heller ikke Beskæftigelsesministeriet ønsker at svare på spørgsmål. I stedet henviser pressetjenesten til et brev fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til en række faglige organisationer fra den 26. juni 2018.
 
I brevet står, at EU-kommissionen har et direktiv på vej om bestemmelser om, at store virksomheder samt virksomheder på udsatte ordninger skal etablere interne whistleblowerordninger.
 
“Du fik vedhæftede brev i sidste uge. Beskæftigelsesministeren har ikke yderligere kommentarer,” skriver Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens pressefolk.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies