Annonce

Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

Kongsgården er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når ansatte ikke bliver hørt eller tør ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det mener sociolog og forsker i begrebet kritik, Rasmus Willig. 

Annonce

Rasmus Willig er sociolog og forsker i begrebet kritik. Han mener, at der vil komme flere skandaler som Kongsgården, hvis politikerne ikke får skabt mere stabilitet for social- og sundhedspersonalet. De skal stoppe med besparelser og omorganiseringer og give de ansatte plads til at ytre kritik, siger forskeren. Privatfoto

Af Cecilie Uhre
Journalist

Annonce

Social- og sundhedsmedarbejderne på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus står disse dage for skud. Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor sagde de ikke fra?
 
Men lige præcis det med at sige fra og ytre kritik mod egen arbejdsplads er svært. Ifølge Rasmus Willig, der er sociolog og forsker i begrebet kritik, er ytringsfriheden på plejeområdet under pres. Et pres, der betyder, at medarbejderne ikke tør fortælle ledelsen eller offentligheden, hvordan arbejdsforholdene virkelig er, af frygt for fyring eller sanktionering. 
 

Læs også: Kend din ret: 7 råd om ytringsfrihed på jobbet

“Når ytringsfriheden kommer under pres, stiger sandsynligheden for, at man får den ene skandale efter den anden, for der kan ikke handles med rettidig omhu. Politikerne kender ikke til problemerne, for social- og sundhedspersonalet ytrer sig ikke af frygt for at miste deres arbejde,” siger Rasmus Willig.
 

En stor oplevet usikkerhed

 
Sammen med en kollega har Rasmus Willig påvist, at der blandt social- og sundhedspersonale er en stor sammenhæng mellem den oplevede usikkerhed og selvcensur.
 
Og mange social- og sundhedsmedarbejdere oplever netop, at arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert. 
 
“Personalet føler sig usikre, fordi der konstant er omorganiseringer, nye reformer og besparelser på plejeområdet. I vores undersøgelser fortæller de, at deres fornemmelse er, at man ryger først i næste sparerunde, hvis man ytrer sig kritisk om arbejdspladsen,” siger han. 
 

Læs også: Ombudsmanden bakker ansatte op: Kritiske ytringer om forhold på jobbet er ok

Selvom social- og sundhedspersonale er en mangelvare, gør det ingen forskel.
 
“De fleste vil jo gerne beholde det arbejde, de har. Hvem siger, det er bedre et andet sted? Plejeområdet er et overordnet underprioriteret område,” siger han. 
 

Kongsgården bliver ikke en éngangsforestilling 

 
Reformer, besparelser og omorganiseringer i plejesektoren har ikke kun skabt et usikkert arbejdsmarked. De har også skabt umenneskelige forhold for beboerne og plejepersonalet. 
 
Og når de forhold ikke ytres af frygt for konsekvenserne, bliver det i stedet til en langsom tilvænning af en ny og syg normalitet. Og det er lige netop, hvad Kongsgården er et eksempel på, mener Rasmus Willig.
 
“Det kan ikke komme bag på politikerne, at det her sker. For når social- og sundhedspersonalets ytringsfrihed er under pres, så vokser de forhold, som er særligt kritisable. De vokser til umenneskelige forhold og til skandaler,” siger han og tilføjer: 
 
“Du kan skrive om en ny sag om to uger.”
 

Politikerne skal sikre ytringsfriheden

 
Hvis man skal den uhyggelige udvikling til livs, kræver det ikke kun, at man tilfører flere ressourcer. Så længe arbejdsforholdene ikke er ordentlige, og man ikke kan tale om de problemer, man ser, vil problemerne, ifølge Rasmus Willig, vokse. 
 

Læs også: Sosu om ytringsfrihed: Jeg ville ønske, at vi var flere, der råbte op

“Ytringsfriheden hos plejepersonalet er vigtig, fordi det er plejerne, der er tættest på virkeligheden og på de konsekvenser, de politiske beslutninger har. Det er meget vigtigt, at de kan fortælle om dem både til offentligheden og til ledelsen, så magthavere kan reagere, hvis der er noget i vejen” siger han. 
 
Ansvaret ligger hos politikerne, det er dem, der skal sikre et arbejdsmarked, hvor det føles sikkert at ytre kritik. 
 
“Man skal stoppe med at lave om på tingene hele tiden og stoppe med besparelserne. Medmindre man gør det bevidst, fordi man mener, det er den rigtige måde at behandle ældre mennesker på, så skal man selvfølgelig bare fortsætte,” siger Rasmus Willig. 
 
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev