kvinder holder sig for munden

Tema: Profit på velfærd

6 råd og rettigheder om ytringsfrihed på jobbet, du bør kende

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Offentligt ansatte er bedre sikret mod fyring end kollegaerne i det private, når de står frem med kritik. Få forklaringen her - og råd og rettigheder til din ytringsfrihed på jobbet.

Privatansatte, der arbejder med ældre og udsatte børn og unge, har ikke de samme vide rammer for at stå frem med kritisable forhold på jobbet, som deres kollegaer i det offentlige, der varetager nøjagtigt de samme opgaver. iStock

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Er du privatansat, har du ikke de samme muligheder for at stå frem med kritik af jobbet, som dine kollegaer i det offentlige. 

Læs også: Flertal i Folketinget: Privatisering af velfærd må ikke spænde ben for ansattes ytringsfrihed

De 
privatansatte er dels underlagt en pligt til i højere grad at være loyale over for deres arbejdsgiver. Justitsministeriet har ligeledes lavet en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, men politikerne på Christiansborg har ikke lavet en tilsvarende vejledning til de privatansatte. 

Det får Rasmus Willig,  leder af Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet, til at konkludere at privatansatte "de facto er dårligere stillet, når det kommer til spørgsmålet om ytringsfrihed.” 

Læs også: Privatansatte i ældreplejen holder viden om kritisable forhold tilbage

Fagbladet FOA har her samlet en række rettigheder og råd til henholdsvis offentligt og privatansatte til, hvad du kan gøre, hvis du oplever kritisable forhold på jobbet.

Sådan er reglerne for offentligt ansatte

* Som offentligt ansat har du lov til at ytre dig som privatperson, hvis du oplever problematiske forhold på din arbejdsplads.

Læs også: Leder: Ytringsfrihed med snubletråde

* Vend dine ytringer med dine kolleger, din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant, før du går videre med dem. Dit synspunkt står stærkere, hvis du har sympati på arbejdspladsen. Inden du går frem med kritik kan det være en god ide først at vende problemerne med ledelsen.

* Du skal overholde din tavshedspligt, når du udtaler dig uden for arbejdspladsen. Du skal også tale sandt, og være saglig i dit ordvalg. Du må eksempelvis ikke komme med nedsættende og ærekrænkende udtalelser. 

Læs også: 2 ud af 3 i ældreplejen frygter konsekvenser ved at ytre sig

* Det er ulovligt at fyre dig, fordi du bruger din ytringsfrihed. Din leder må heller ikke chikanere dig, fx ved at give dig dårligere vagter. Hvis du oplever negative konsekvenser af saglige ytringer, skal du straks gå til din tillidsrepræsentant.

Sådan er reglerne for privatansatte

* For privatansatte er retningslinjerne om ytringsfrihed mere uklare, da de privatansatte i modsætning til deres kollegaer i det offentlige ikke har fået en vejledning af Justitsministeriet for, hvor langt de kan gå i deres ytringer.

Læs også: Ombudsmanden sætter spot på ytringsfrihed

* Hvis du som privatansat oplever kritisable forhold på din arbejdsplads, kan det anbefales, at du tager kontakt til din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-afdeling, som kan hjælpe dig med, hvordan du skal forholde dig til problemerne.

Kilde: Ettie Trier Petersen, chefjurist i FOA, og Mumme Thing, advokat i FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies