Anders Ejbye-Ernst vinder pris

Tema: Vold i psykiatrien

Journalist fra Fagbladet FOA vinder pris for artikler om psykiatrien

Af Linda Hansen
Journalist

Journalist Anders Ejbye-Ernst fra Fagbladet FOA har vundet en pris for en række afslørende artikler om forholdene i psykiatrien. Prisen overrækkes lørdag og uddeles af psykiatribrugerne selv.

Journalist Anders Ejbye-Ernst fra Fagbladet FOA har vundet en pris for sine artikler om forhold i psykiatrien og  psykisk syge. "Hans artikler har nuanceret synet på mennesker med ondt i livet", skriver prisuddeleren Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP, i sin begrundelse. Jørgen True

Af Linda Hansen
Journalist

Det er en stolt journalist fra Fagbladet FOA, der lørdag over middag tager til Fyn for at modtage en pris for sit arbejde med at afdække forholdene i psykiatrien – både for de ansatte og de psykisk syge selv.

 
”Det er en enormt stor anerkendelse for mig som journalist, at psykiatribrugerne - som er dem det hele handler om - kan genkende sig selv i min dækning. Derfor er jeg enormt glad og stolt over prisen,” siger prismodtager og journalist Anders Ejbye-Ernst til Fagbladet FOA.
 

Mere end 150 aktindsigter

Artiklerne bygger på mere end 150 aktindsigter. Gennem aktindsigterne har Anders Ejbye-Ernst blandt andet kunnet dokumentere, at våben og stoffer er dagligdag på flere af landets lukkede afdelinger. 
 

Læs også: Mia fra Lindegården siger op: Trods drab på kollega er forholdene i psykiatrien blevet værre

I artiklerne har Anders Ejbye-Ernst ligeledes dokumenteret, at tæt på hver 10. patient i den almindelige psykiatri er retspsykiatrisk patient. Flere af de kriminelle patienter er så farlige, at de ifølge tilsynsnotater fra Ombudsmanden burde være i retspsykiatrien.

 
Prisen uddeles af Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP, som er en landsdækkende organisation, hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere støtter hinanden og stiller krav vedrørende egne interesser.
 

Enestående arbejde mod stigmatisering

LAP understreger i sin begrundelse for at give prisen til netop Anders Ejbye-Ernst, at han ”har lavet et enestående arbejde mod stigmatisering og fordomme over for mennesker med psykiske vanskeligheder.”

Han bliver særligt rost for at bidrage til at give ”et mere nuanceret syn på mennesker, der i perioder kan have krøller på øverste etage. Han har skabt sine artikler uden at have været styret af en fascinationsvinkel, hvor et særligt farlighedsmoment er blevet koblet på en stor gruppe mennesker.”

Læs også: Nødopkald til politiet fra nordjysk hospital er eksploderet

Selv understreger Anders Ejbye-Ernst, at det er vigtigt med løbende fokus på området.

”Antallet af patienter vokser eksplosivt. Samtidig har politikerne ambitioner om mindre tvang og en bedre psykiatri, men de har ikke sørget for at tilføre ressourcer eller ændre psykiatriens rammer. Det hænger ikke sammen, og det har nogle alvorlige konsekvenser for ansatte og patienter. Derfor er det et vigtigt område at have fokus på,” siger han.

Drab og voldelige overfald

Anders Ejbye-Ernst har gennem længere tid skrevet om forholdene i psykiatrien – både i forhold til de ansatte og brugerne. Og LAP understreger, at han i sit arbejde med at beskrive drab og voldelige overfald i psykiatrien har undgået at bruge fascinationsvinklen, hvor der fokuseres på detaljerne i drabet. I stedet har hans fokus været på baggrund og perspektiver i hændelsen.

Læs også: Vejledning på bosted: Ok med 'slag og spark' mod psykisk syge

Det er ikke første gang, at Anders Ejbye-Ernst vinder en pris for sin afdækning af forholdene i psykiatrien. Det er sket to gange før. Senest i februar, hvor Anders Ejbye-Ernst fik en pris af O-gruppen, som organiserer medarbejdere på specialmedier i Dansk Journalistforbund.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies