”Vil du selv vaske dig forneden, Ove,” spørger Bodil Henriksen. Det vil Ove gerne, svarer han. Bodil er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Hellerup.
Hun er på morgenbesøg hos Ove, som er 79 år, og hendes opgave er at motivere ham til at komme ud af sengen, i tøjet og få morgenmad. Han kan godt selv, når Bodil vejleder ham.
Og netop den type opgaver havde Bodil Henriksen en del af, da hun for et par år siden var gravid. Og det var med til, at hun kunne arbejde hele vejen gennem sin graviditet uden at blive sygemeldt før tid, som mange gravide med et fysisk krævende job ellers bliver.
Senere denne formiddag skal Bodil Henriksen med en kollega ned til Kate. Kate er 73 år og har sklerose og er ikke i stand til at bruge sine arme og ben. Derfor skal hun liftes. Først over i en bækkenstol og i bad, og siden tilbage i sengen igen for at blive påklædt, inden hun igen skal liftes over i sin stol, hvor hun kan se fjernesyn fra.
Kate er ingen stor dame, og hun har fået installeret en loftslift. Det gør flytningen nemmere. Alligevel er det en fysisk krævende opgave, og den slags besøg var Bodil forskånet for under sin graviditet.
”Der er mange hjælpemidler, der er blevet bedre, siden jeg var gravid,” siger Bodil og demonstrerer, hvordan toiletstolen kan køres op og ned og vippes.
”På den måde havner man ikke i mærkelige stillinger. Der er tit ikke så meget plads, og så kommer man til at hoppe rundt, og det kan være hårdt,” siger hun.
Børn er fantastiske
Bodils daglige leder, Birgitte Klyhn Andersen, kan huske, hvordan Bodil præsenterede graviditeten for hende:
”’Der er sket et mirakel.’ Det var sådan du sagde det,” siger Birgitte og ser på Bodil.
”Børn er fantastiske. Og dem skal vi jo have som kvinder,” siger Birgitte.
Når nogle af hendes ansatte bliver gravide, tager hun en snak med dem, og sikkerhedsrepræsentanten laver en APV for den gravide.
”Jeg mener, at man som medarbejder har en forpligtelse til at sige, hvad der skal til for, at man kan blive længst muligt i arbejde. Og man skal også selv sige til og fra,” siger Birgitte.
Forholdsregler for gravide
Hun tager højde for den gravide, når hun sammensætter besøgene hos borgerne, så den gravide undgår de fysisk mest krævende borgere, eller de hjem, hvor der kan være andre problemstilligner for en gravid.
”Vi har for eksempel en borger, der får kemoterapi, og der skal en gravid ikke ned. Det samme gælder, når vi har piger, der ønsker at blive gravide,” siger Birgitte.
På samme måde tages der højde for en ansat, der har KOL, og som derfor ikke skal ud på lange cykelture eller besøge de borgere, der ryger. Og en ansat er lige blevet opereret i håndledet, og derfor skal hun ikke give kompressionsstrømper lige nu.
Kolleger hjalp med at sige fra
Bodil selv var ikke selv særlig god til at sige fra, da hun var gravid. Det hjalp hendes kolleger med.
”Mine kolleger var meget sympatiske og vigtige for mig. De sagde, at jeg ikke skulle ned til en tung borger, selvom det betød, at det blev hårdere for dem,” siger Bodil, og Birgitte fortsætter:
”Bodil selv sagde ingenting, men en dag kom hendes kolleger ned og sagde, at nu kunne Bodil altså ikke cykle mere med den mave,” siger Birgitte, og fra da af blev Bodil pillet ud af programmet og havde hovedsageligt administrative opgaver og kun besøg tæt på kontoret, indtil hun gik fra otte uger før sin terminsdato.