Annonce

Blomsterbuketter og kort ligger på jorden.

Tema: Vold i psykiatrien

Her er bostedernes tre største problemer - og deres mulige løsninger

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Et år efter drabet Lindegården, er der stadig store problemer i socialpsykiatrien. KL, SIND og FOA giver her deres bud på tre af de største problemer - og hvad der skal til for at løse dem. 

Annonce

Et år efter drabet på den 57-årige Vivi Nielsen på Lindegården, er der stadig ikke blevet gjort noget fra Christiansborgs side for at forbedre sikkerheden for de ansatte og beboerne på bostederne. Jørgen True

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Den 25. marts 2016 slog en 30-årig beboer på Lindegården den 57-årige Vivi Nielsen ihjel med et knivstik i ryggen. Hun blev dermed den femte, der siden 2012 er blevet dræbt på et socialpsykiatrisk bosted.
 
Drabet fik stor opmærksomhed fra medier og politikere, men det store fokus er endnu ikke blevet omsat til konkret handling. Et år efter drabet er de overordnede forhold i socialpsykiatrien derfor uændrede.
 
“Jeg ved ikke, om forholdene i socialpsykiatrien er blevet værre, men jeg kan uden problemer sige, at det ikke er blevet bedre. Det, man har gjort siden drabet på Lindegården, er, at man har flyttet rundt på en gruppe borgere,” siger Knud Kristensen, landsformand for SIND, der er talerør for de psykisk syge og deres pårørende.

Hos SIND peger man på, at et af socialpsykiatriens tre helt store problemer er den stigende afspecialisering.
 
“Det ene problem er afspecialisering, som kun er blevet værre. Der er helt klar brug for nogle mere intensive tilbud," siger Knud Kristensen.
 
Han henviser blandt andet til Region Midtjylland, hvor Blåkærgård, der er et af landets højt specialiserede botilbud, lige nu er ved at lukke
 
“For mig er det helt grotesk, at kommunerne melder ud, at de har brug for mere specialiserede tilbud, men samtidig vil de ikke bruge de tilbud, der er til rådighed. Det betyder, at nogle af de tilsyneladende veldrevne tilbud enten er blevet lukket eller er ved at blive lukket,” siger Knud Kristensen.
 
Han mener, at løsningen er, at kommunerne bliver pålagt, at de skal visitere deres borgere til det tilbud, som passer bedst til borgeren.
 
“Socialstyrelsen kan pålægge kommunerne, at de skal fortsætte driften af højt specialiserede tilbud. Det har man vedtaget på andre områder men ikke på psykiatriområdet. Havde man haft den mulighed, så kunne Socialstyrelsen pålægge kommunerne, at de skulle bruge Blåkærgård. Som jeg forstår det, skal man bare meddele fra Socialministeriet, at nu gælder den nationale koordinationsstruktur også på psykiatriområdet,”siger Knud Kristensen.

Hos FOA mener man, at et andet af psykiatriens helt store udfordringer er manglen på hænder og sengepladser. De seneste år er der skåret almenpsykiatriske sengepladser fra behandlingspsykiatrien i en periode, hvor der er kommet langt flere patienter. 
 
Det betyder, at der er flere, mere dårlige patienter der udskrives til kommunerne
 
“Psykiatrien skal have et generelt løft, så vi får de senge, der skal til, og de folk, der er alvorligt syge, rent faktisk befinder sig i behandlingspsykiatrien og ikke i tide og utide udskrives til kommunerne,” siger Dennis Kristensen.
 

Læs også: Arbejdstilsynet: Ansatte på hospital risikerer ‘fysiske helbredsskader’

Også i kommunerne skal bostederne have et økonomisk boost, hvis politikernes ambitioner om mindre vold mod de ansatte og bedre forhold til de svage beboere skal blive virkelighed.
 
“Arbejdstilsynet har sidste år givet en stribe af påbud. Især om, at man mindst skal være to, der kan se eller høre hinanden. Det er jo nærmest en tilståelsessag af, at bemandingen er for lav, og der er for få hænder på bostederne,” siger han.
 

Flere misbrugere

Hos KL erkender man, at kommunerne har et ansvar for at sikre, at borgerne bliver visiteret til de rigtige bosteder - og normeringen her er svarer til beboersammensætningen.
 
Kommunerne har dog svært ved at løfte deres del af opgaven, uden det sker i en sammenhæng med psykiatrien i regionerne. Især den voksende gruppe af psykisk syge misbrugere, såkaldte dobbeltdiagnosticerede, udfordrer kommunerne.
 
“Det tredje problem er, at misbrugsmønstrene ændrer sig. Misbrug og psykisk sygdom er ikke en god kombination. Det udfordrer kommunerne økonomisk og fagligt,” siger Niels Arendt Nielsen, kontorchef med ansvar for socialområdet i KL.

Læs også: Saxenhøj får nyt strakspåbud

 Flere psykisk syge med misbrug
Ifølge de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen er antallet af registrerede dobbeltdiagnosticerede vokset fra 5.404 i 2007 til 9.465 i 2015.
Af denne gruppe volder en mindre andel af udadreagerende misbrugere store problemer.
 
“Denne gruppe af psykisk syge misbrugere ender alt for ofte som svingdørspatienter. Til dem er der behov for længerevarende behandlingsophold. Vi er enige med FOA i, at det er psykiatrien i regionerne, der har ansvaret for det,” siger Niels Arendt Nielsen, kontorchef med ansvar for socialområdet i KL.
 
Han henviser til et nyt udspil, som KL og FOA har fremlagt. Det går ud på at etablere nye afdelinger i behandlingspsykiatrien med plads til 150 særligt udadreagerende psykisk syge misbrugere.
 
“Udspillet kan ses som et udtryk for utålmodighed. Derfor lægger vi også bolden over på regeringens side og siger, at nu må I altså komme med et bud på, hvordan man løser det,” siger Niels Arendt Nielsen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies