Carsten Madsen er ikke i tvivl om, hvad han skal gøre, da han på en vagt en sen aften træder ind ad døren hos en terminal borger i smerte. Social- og sundhedsassistenten har nemlig flere års erfaring med smertelindrende behandling fra sin tid i palliativt team i Silkeborg Kommune.
Men da han skal til at lægge en nål for at give den ældre kvinde morfin, får han besked om, at den opgave ikke må udføres af social- og sundhedsassistenter i Viborg Kommune. Carsten Madsen bliver i stedet nødt til at tilkalde sygeplejersken.
”Hun fortæller, at hun er 30 kilometer væk og vil komme hurtigst muligt, men jeg har det rigtig træls, da jeg forlader hjemmet, fordi jeg ikke kan hjælpe kvinden,” fortæller han.
26 års erfaring
Episoden, som Carsten Madsen beskriver, udspiller sig sidste efterår, kort efter han er startet i hjemmeplejen i Viborg Kommune. Oplevelsen er medvirkende årsag til, at han to måneder senere skifter job og begynder på et psykiatrisk bosted.
Carsten Madsen har prøvet det meste i sine 26 år som social- og sundhedsassistent. Blandt andet har han arbejdet i retspsykiatrien, på hjerteafsnit, plejehjem og midlertidige døgnpladser.
”Men i hjemmeplejen i Viborg måtte jeg ikke engang skifte kateter, selvom jeg har gjort det 200 gange før. Det er under al kritik, at man ikke udnytter assistenternes kompetencer,” siger han.
Kommune: Assistenter må gerne give morfin
I en mail til Fagbladet FOA oplyser Viborg Kommune, at social- og sundhedsassistenter gerne må give injektioner af morfin på delegation fra en sygeplejerske og efter oplæring.
Det samme er tilfældet ved skift af kateter hos mandlige borgere, mens sosu-assistenterne har egen kompetence til kateterskift ved kvindelige borgere, oplyser kommunen.
”Viborg Kommune kan ikke forholde sig til den konkrete sag, men hvis der er tale om en medarbejder, der kun har været ansat i kort tid, er det sandsynligt, at der ikke har været mulighed for oplæring og dermed delegation,” lyder det fra Viborg Kommune.
Hos FOA har man tidligere drøftet idéen om et kompetencekort. På den måde kan en medarbejder få sine kompetencer dokumenteret, og så vil de fremgå, hvis medarbejderen skifter til en anden kommune. Og den idé eksisterer stadig hos Tanja Nielsen, sektorformand:
”I et kompetencekort kunne der for eksempel stå, hvis det var mig: ’Tanja kan skifte trakeal kanyle, for det er jeg oplært i at skifte. Til gengæld er det meget længe siden, jeg har skiftet et kateter’,” siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at der står dato på, hvornår man har tillært sig en kompetence.
”Så kan du hos en ny arbejdsgiver sige: ’Jeg kan det her, men jeg har brug for en opfrisker’,” siger Tanja Nielsen.
Hun tilføjer, at det også kunne være en idé med en kommunal database over kompetencer.
”Har jeg en kompetence, som en borger på et givent plejehjem har brug for, så kan jeg komme ud og oplære personalet i netop den kompetence,” siger Tanja Nielsen.
Store kommunale forskelle
Det er ikke et særsyn, hvis man som social- og sundhedsassistent eller -hjælper oplever at blive frataget opgaver efter skift til anden kommune. Der er nemlig stor forskel på, hvilke opgaver social- og sundhedspersonale løser fra kommune til kommune.
Dét faktum kortlagde VIVE i en stor rapport fra 2021 med daværende projektchef Sidsel Vinge i spidsen. Til Fagbladet FOA fortalte hun dengang om en generel oplevelse af mangel på forståelse af både social- og sundhedshjælpere og -assistenters kompetencer. Og ikke mindst, hvad forskellen på de to faggrupper er.
Læs også: Stor forskel på, hvilke sundhedsopgaver du må løse fra kommune til kommune
”De bliver samlet under fællesbetegnelsen ’sosu’, og det er et problem, for det gør deres rolle uklar. Tager vi assistenter, så bliver de ofte slået i hartkorn med hjælperne i en samlet sosu-gruppe. Men sandheden er, at med en uddannelse på tre et halvt år ligger social- og sundhedsassistenterne fagligt set tættere på sygeplejerskerne end på hjælperne. Og de er autoriserede sundhedspersoner,” lød det blandt andet fra Sidsel Vinge.