Annonce

To serviceassistenter på en hospitalsgang

Rift om serviceassistenter: Se hvor stor jobfesten er

De seneste fire år er antallet af jobopslag for faglærte såvel som ufaglærte serviceassistenter mere end fordoblet.

Annonce

Karen Shabahn (tv.) blev ansat som ufaglært serviceassistent, men med den aftale fra begyndelsen, at hun skulle tage uddannelsen i løbet af de første to år.  Fællestillidsrepræsentant Line Marie Sørensen (th.) ser en stor fordel i, at alle i faggruppen bliver erhvervsuddannede serviceassistenter. Find link til interview med Karen Shabahn i artiklen her. Niels Aage Skovbo

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

Antallet af jobopslag inden for rengøring og service er steget med 119 procent i løbet af fire år. I 2018 blev der ifølge FOA Job slået 397 job op som rengøringsassistent, rengøringsmedarbejder, rengøringsmedhjælper eller serviceassistent. I 2021 var der 869 jobopslag inden for området.

På Aarhus Universitetshospital (AUH) har de erkendt, at det stort set er umuligt at ansætte
en faglært serviceassistent. I stedet ansætter de ufaglærte, men skriver i jobopslagene, at
man i løbet af de første to år skal tage erhvervsuddannelsen som serviceassistent.

Indtil nu er det lykkedes at få ansat ufaglærte serviceassistenter nok, men ansøgerbunkerne er blevet 25-30 procent mindre. Og der har været et par gange det seneste år, hvor det tog længere tid end normalt at finde en egnet ansøger. Det fortæller Niels Thygesen, der er chef for Forsyning & Service på AUH.

”Vi er ikke lige så hårdt ramt som andre velfærdsområder, men vi begynder at se en
tendens til færre ansøgere,” siger han.

Læs også: Pressede serviceassistenter går glip af bonus: ”Det skaber splid og en følelse af uretfærdighed”

Forsyning & Service har derfor sat gang i en 
række tiltag for både at tiltrække, introducere og fastholde medarbejdere. De har blandt andet produceret videoer til sociale medier og til jobopslag, som viser, hvor alsidige opgaver serviceassistenter har.

Nye medarbejdere kommer på et todages introduktionsforløb, hvor de blandt andet møder kolleger fra andre afsnit og får indblik i de forskellige opgaver, serviceassistenter har i eksempelvis akutmodtagelsen og på operationsafsnittet. Derudover har de enkelte afsnit en mentorordning, som nu er blevet sat mere i system.

”Folk skal føle sig velkomne og se, at der er mange udviklingsmuligheder. Det er bedre
at fastholde end at nyansætte,” siger Niels Thygesen

Mange forgæves rekrutteringer

Det er ikke bare serviceassistenter, der er rift om. Hver tredje gang, en arbejdsgiver i Danmark søger en rengøringsmedarbejder, må de kigge langt efter en egnet medarbejder. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var 34 procent af for­søgene på at rekruttere en rengøringsmedarbejder forgæves sidste år. Det viser en opgørelse fra december 2021. 
Kilde: Star.dk
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev