Annonce

To serviceassistenter på en hospitalsgang

Serviceassistent: Uddannelse giver større ansvar

Serviceassistent Karen Shabahn har fået langt større faglig stolthed og påtager sig mere ansvar, efter hun har gennemført uddannelsen til serviceassistent.

Annonce

Karen Shabahn (th.) er glad for, at hun tog springet og skiftede branche og i en moden alder uddannede sig til serviceassistent. Fællestillidsrepræsentant Line Marie Sørensen (tv.) ser en stor fordel i, at alle i faggruppen bliver uddannet serviceassistenter, og at de er ansat i en central serviceenhed Niels Aage Skovbo

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

En chance for at prøve noget nyt. Sådan tænkte Karen Shabahn, da hun for fire år
siden søgte arbejde på Aarhus Universitetshospital (AUH) som ufaglært serviceassistent. Inden da havde hun arbejdet i børnehave i 10 år og før det som klinikassistent hos en tandlæge.

”Jeg var over 50 år og tænkte, at hvis jeg skulle prøve noget andet, så skulle det være nu. Heldigvis lykkedes det.”

Allerede da hun blev ansat på AUH, blev det gjort klart, at der var en forventning om, at hun skulle tage uddannelsen som serviceassistent i løbet af de første par år.

”Jeg kan godt lide at gå i skole og gav den hele armen. Niveauet er rigtig godt,
og lærerne gør et kanon stykke arbejde og får alle med, selvom der er folk, der ikke har gået i skole i 40 år. Selv fik jeg en god grundviden om rengøringsmidler. Før anede jeg ikke noget om sammensætningen, og hvorfor vi brugte hvilke produkter og hvornår. Nu er det en stor del af min hverdag at have styr på det,” siger hun.

Karen Shabahn oplever også, at den generelle kvalitet i arbejdet på afdelingen
er blevet højere, efter at flere har taget uddannelsen som serviceassistent. Kollegerne sparrer mere med hinanden, og det har betydet, at nye afløsere får en grundigere oplæring.

”Når man har en viden, har man også et ansvar for, at tingene bliver gjort ordentligt. Med uddannelsen som serviceassistent følger et ansvar,” siger hun.

Uddannelsen varede omkring et år med skiftevis seks uger på den tekniske skole, Aarhus Tech, og seks uger i praktik. Undervejs var Karen Shabahn i praktik på forskellige afdelinger som for eksempel operationsafdelingen. Men en stor del af praktikken foregik på hendes egen afdeling, dialyseklinikken.

”Tingene skal jo køre rundt. Men hvis jeg skal komme med en kritik, så er det, at en stor del af praktikken er på ens egen afdeling. Reelt var jeg bare på arbejde,” siger hun og bemærker, at selvom hun som elev fik sin sædvanlige løn, så havde hun en lønnedgang, fordi man ikke får genetillæg, når man er på skolebænken. 

”Jeg mistede mine aftentillæg, når jeg var i skole. Til gengæld får man en uddannelse, og den giver jo et permanent lønløft på fire løntrin,” siger hun.

Men mest af alt giver uddannelsen en langt større faglig stolthed. 

”Man kan rette ryggen lidt mere, fordi man ved, at man har flere kompetencer og har styr på det, man laver. Det bemærker sygeplejerskerne også, og det sker tit, de spørger os til råds i forhold til hygiejne. Vi er blevet lidt mere synlige i samarbejdet med andre faggrupper. Det har virkelig givet et løft.” 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev