Annonce

Kennet Egeberg Pedersen

Andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud er faldet

Når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset i 2024, skal 85 procent af medarbejderne i dagtilbud være uddannede, men nye tal viser, at det går den forkerte vej. Antallet uddannede medarbejdere er siden 2017 faldet med fire procentpoint. 

Annonce

Pædagogisk arbejde i dagtilbud er et komplekst arbejde. Derfor er det vigtigt, at det bliver varetaget af uddannede medarbejdere, lyder det fra Lone Svinth, lektor ved DPU Aarhus Universitet, der bl.a. forsker i pædagogisk kvalitet i dagtilbud.  Iben Gad

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Danske børn skal ikke bare passes af mere personale. De skal også være i hænderne på uddannet personale i landets vuggestuer og børnehaver.

Men fra 2017 til 2021 er andelen af uddannede medarbejdere faldet med fire procentpoint i dagtilbud for de nul- til femårige, viser tal, som FOA har trukket fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor. 

Også selv om regeringen og dens støttepartier med aftalen om minimumsnormeringer slog fast, at der i 2024 er én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børn i børnehaven, og at 85 procent af medarbejderne i dagtilbud skal have enten en pædagoguddannelse eller en uddannelse til pædagogisk assistent. 

Læs også: Borgmester til pædagogiske assistenter: Vi har brug for jer

Superkomplekst arbejde

Uddannende medarbejdere er afgørende for at skabe kvalitet i dagtilbud, siger Lone Svinth, lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. forsker i pædagogisk kvalitet. For netop kvalitet er et komplekst samspil mellem normeringer og faglig viden. 

"At have ansvaret for et lille barns psykologiske og følelsesmæssige udvikling er et superkomplekst og vanskeligt job med en kæmpe betydning for det enkelte barn. De komplekse og ofte modsatrettede krav, der er til personalet i et dagtilbud, skal vi ikke overlade til folk uden faglig ballast," siger Lone Svinth, der understreger, at der kan være flere årsager til, at andelen af uddannede medarbejdere er faldet. 

Læs også: Minimumsnormeringer: Sådan landede de

Nødråb fra borgmestrene

Blandt andet, at nogle kommuner som led i minimumsnormeringerne har prioriteret normeringer foran uddannelse. En anden er corona, der det seneste år har krævet flere medarbejdere til de små børnegrupper. Mens en tredje kan være, at der slet og ret ikke findes uddannede medarbejdere, man kan ansætte. 

Det sidste kom allerede i foråret på dagsorden, da en række borgmestre i hovedstadsområdet kom med deres nødråb, da Politiken kunne afsløre, at hverken København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Herlev, Hvidovre eller Rødovre og Rudersdal havde ansat en ekstra uddannet pædagog det seneste år. 

"Det hjælper ikke noget at have en ensidig debat om minimumsnormeringer, hvis man ikke har nogen at normere med," sagde Jens Ive, borgmester i Rudersdal Kommune dengang til Fagbladet FOA om kommunen, der lige som de andre kommuner i hovedstadsområdet er hårdt ramt af medarbejdermanglen, fordi børnetallet samtidig er steget. 

Læs også: Pædagogisk assistent efter aftale om normeringer: Jeg er så klar til at arbejde

Kræver strategisk indsats

Og udviklingen skal tages alvorligt, mener Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA. 

"Vi har travlt, hvis intentionerne om 85 procent uddannede skal nås i 2024," siger Kim Henriksen og peger på, at det også kræver en systematisk indsats fra kommunerne for også at uddanne de pædagogmedhjælpere, der allerede nu er på dagtilbudsområdet. Her er en målsætning ikke nok. 

"Der skal være en plan for, hvordan de ufaglærte pædagogmedhjælpere får en pædagogisk uddannelse, for eksempel til pædagogisk assistent, så man kan opnå en bedre uddannelsesdækning på dagtilbudsområdet" 

15 ekstra pædagogiske assistenter 

Og det arbejde er man gået i gang med flere steder i landet.  For eksempel starter 15 pædagogmedhjælpere, der allerede arbejder i daginstitutioner i Odense Kommune, om kort tid deres uddannelse til pædagogisk assistent. Derudover har kommunen et jobrotationsprojekt, der skal få ledige til at blive pædagogmedhjælpere. 

"Det er afgørende for os at få mere uddannet personale i vores dagtilbud, for vi er godt klar over, at vi står over for rekrutteringsproblemer også hos os," siger børn- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley Larsen (RV). 

Problemerne vil vokse

Hun understreger, at Odense Kommune endnu ikke er hårdt presset og stadig kan få uddannet personale til kommunens institutioner, men at situationen sagtens kan spidse til i fremtiden med et stigende børnetal og en generation af medarbejdere, der i de kommende år går på pension. 

"På den måde er det et rekrutteringsprojekt og et fastholdelsesprojekt. Men jeg vil også understrege, at det er et kvalitetsprojekt, som handler om at højne uddannelsesniveauet i dagtilbud. Det handler ikke kun om hænder, men også om hvilke hænder, der passer på vores børn," siger hun. 

På hele børne- og ungeområdet, dvs. når skolefritidsordninger og klubber til de op til 13-årige bliver talt med, er faldet i andelen af uddannede medarbejdere i landets institutioner større. Her er andelen af medarbejdere med en pædagoguddannelse eller en uddannelse til pædagogisk assistent faldet fra 60 procent i 2017 til 53 procent i 2021. Det viser denne analyse fra FOA

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev