Annonce

Børn der leger

Tema: Coronavirus

Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed

Den forandrede hverdag i dagtilbuddene kan skabe forvirring og angst hos de mindre børn. Her er fem råd til, hvordan du som pædagogisk medarbejder skaber tryghed for børnene, og hvilke signaler du skal reagere på.

Annonce

Eksperter inden for pædagogisk psykologi, Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose, giver råd til, hvordan du kan gøre den nye hverdag i dagtilbuddene mere tryg for børnene. Colourbox

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Det er en forandret hverdag, børnene møder i dagplejen, vuggestuen, børnehaven, i skolen og i SFO’en. Man kan måske ikke se og være sammen med alle de venner, man plejer at lege med. Man skal vaske hænder og spritte af. Og så foregår meget leg udendørs med fokus på afstand.

 

Læs også: Sundhedsøkonom: Velfærdsmedarbejdere skal forrest i testkøen

Grethe Kragh-Müller, der er lektor og specialist i pædagogisk psykologi mener, at de drastiske forandringer kan medføre forvirring og angst hos børnene.

 

”Børn er konkret tænkende, og de kan ikke forstå alt det her med virus og retningslinjer, man skal følge. Det gør, at barnet for eksempel kan komme til at tænke, om det nu er dets egen skyld, at folk dør. Eller om der sidder virus på puslespillet, siden det er pakket væk. De tanker kan føre til angst,” siger Grethe Kragh-Müller.

 

Hun giver sammen med børneforsker Charlotte Ringsmose bud på, hvordan du kan hjælpe børn i dagtilbud med det psykiske velbefindende, og hvordan du støtter dem bedst i en forvirrende tid. 

 

1. Leg, leg, leg

 

Med restriktioner på antallet af børn, der må være samlet i grupper, er der en god mulighed for, at pædagogiske medarbejdere kan igangsætte flere lege, mener Charlotte Ringsmose, der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Leg er nemlig et godt afbræk fra en hverdag, hvor børn i store institutioner ellers ofte skal klare sig selv på legepladsen.

 

”Børnene synes jo, at noget af det sjoveste er, når voksne gerne vil være med til gemme- eller fangeleg,” siger Charlotte Ringsmose og understreger, at legen er et enormt vigtigt element i en tid, hvor deres hverdag er forandret.

 

”For det er her, at børnene forsvinder væk fra alle voksenproblemerne. Så gør dem optaget i at lege og have det sjovt i stedet for at være optaget af, at de skal huske at vaske hænder.”

 

2. Husk de rolige og fordybende aktiviteter

 

Læs også: Kend din ret til fravær, hvis dit barn skal testes, i karantæne eller er coronasmittet

Når størstedelen af dagen bliver brugt udenfor, er det også vigtigt at huske de mere rolige og fordybende aktiviteter, siger Charlotte Ringsmose. Legepladser i dagsinstitutioner lægger ofte op til aktiviteter, der er mere fysisk udfoldende. Derfor skal pædagogiske medarbejdere være kreative.

 

”Børn kan ikke køre på den store klinge hele dagen, som udendørsaktiviteter tit er. Så man skal tænke over, hvordan kan man få normale indendørsaktiviteter som at tegne og male til at fungere udendørs,” siger Charlotte Ringsmose.

 

3. Vær opmærksom på adfærd og kropssprog

 

Det gælder både din egen og barnets. Børn, der er konkret tænkende, har svært ved at forstå mottoet med at 'være sammen - men hver for sig'. 


”Det er et dobbeltsignal,” siger Grethe Kragh-Müller, mens hun refererer til en episode, hvor et barn stivnede, da pædagogen ville kramme hende, fordi barnet så de ikke-sproglige signaler fra pædagogen om, at det skal man passe på med.

 

”Det er en svær situation for det pædagogiske personale, for de skal holde sig lidt på afstand, men alligevel ikke - for det kan man bare ikke med små børn. Og hvilke signaler sender det til barnet, når man vasker og spritter hænder, efter man har pudset barnets næse. Eller giver barnet et knus, da man trøstede det. Barnet kan nemt tænke, om virusset nu sidder barnet selv,” siger Grethe Kragh-Müller, og fortsætter:

 

”Selvfølgelig skal man følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer, men de skal forvaltes på en måde, så børnene stadig har de relationer med pædagogerne, der gør, at de kan føle sig trygge og udvikle sig.”

 

4. Involver børnene så lidt som muligt

 

Grethe Kragh-Müller finder det også vigtigt, at børnene involveres så lidt som muligt i hele situationen med coronavirussen. Når børn skal have en forklaring om et fænomen, skal de udviklingsmæssigt kunne forstå det. Og det kan små børn ikke med coronavirus. Det er usynligt og uhåndgribeligt.

 

”Så hvis et barn spørger, hvorfor man skal vaske hænder, så skal man ikke begynde at rulle hele forklaringssystemet ud,” siger Grethe Kragh-Müller, der har andre alternativer:

 

”I stedet kan man bare sige: ’Fordi det er klogt at vaske hænder.’ Eller ’det skal man altid.’ Hvis barnet selv spørger til corona, skal man lytte godt efter, hvad det er barnet spørger om og svare så konkret og kort som muligt.”

 

5. Kontakt forældre og psykolog, hvis du er bekymret

 

Begge eksperter er enige i, at hvis et barn udviser seriøse tegn på for eksempel smitteangst, så skal barnet have hjælp af en psykolog. Et faresignal kan være, hvis barnet ikke bliver fanget eller optaget af leg, som det normalt ville, siger Charlotte Ringsmose. Og hvis man som pædagogisk medarbejder står i en situation, hvor et barn udtrykker angst eller utryghed, er det en god idé at spørge ind til, hvad barnet er bange for. På den måde kan du finde ud af, om der er noget, du skal reagere på.

 

”Hvis ikke du spørger ind til det, kan man komme til at svare på noget andet og måske noget mere kompliceret, end dét, barnet i virkeligheden var optaget af,” siger Grethe Kragh-Müller.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev