• Det er forbudt, at man ’uberettiget’ (for eksempel uden tilladelse) fotograferer og filmer på steder, der ikke er frit tilgængelige.
• Det er ikke lovligt at offentliggøre skjulte videooptagelser fra arbejdspladsen.
• Det er heller ikke tilladt uberettiget at videregive billeder eller meddelelser om private forhold.
• Offentlige myndigheder eller private kan dog foretage tv-overvågning af arbejdspladser. Men ifølge lov om tv-overvågning kræver det tydelig skiltning eller anden form for oplysning, hvis det sker. Arbejdspladser er i denne sammenhæng også lokaler, hvor der udføres arbejde, men hvor der ikke er almindelig adgang. For eksempel i hjemmet hos en borger, der får hjemmepleje.

Bemærk: FOAs opfattelse er, at tv-overvågningslovens krav om skiltning ved overvågning på arbejdspladser er rettet mod private arbejdsgivere. Det understreges, at videoovervågning af plejepersonale, der foretages af private borgere, i sin karakter indebærer en sådan vilkårlighed og krænkelse af medarbejdernes integritet og helbred i øvrigt, at dette ikke bør finde sted, uanset skiltning.

Lydoptagelser, som foretages af andre end dem, der deltager i en samtale, er ulovlige.

Skjulte lydoptagelser er dog lovlige, hvis den, der optager, selv deltager i samtalen. En borger kan optage sin samtale med en medarbejder i for eksempel ældreplejen eller i en daginstitution uden at fortælle det til medarbejderen. Men borgeren må ikke offentliggøre optagelsen på eksempelvis internettet.

• Kommuner og regioner har mulighed for at overvåge ansatte via kamera eller sporingsudstyr. Men det skal være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål.
• Der skal være et rimeligt forhold mellem formål og midler. 
• Det må ikke handle om for eksempel tjek af ansattes effektivitet, og overvågningen må ikke være krænkende eller til ulempe for de ansatte.
• Ansatte har i øvrigt krav på, at arbejdsgiveren orienterer og drøfter planerne med dem senest seks uger før, de sættes i gang.

Journalisters optagelser med skjult kamera er som udgangspunkt ulovlige. Pressenævnet og domstolene kan dog vurdere, at de gerne må offentliggøres, fordi offentlighedens interesse i den pågældende sag er vigtigere end hensynet til de ansatte. Sker det, gælder følgende:

• Du har krav på at se optagelser, du er med i, inden offentliggørelsen.
• Du har ret til at kommentere optagelserne og fremlægge din version af begivenhederne. Du kan også bede din fagforening medvirke eller repræsentere dig.
• Du har krav på, at dit navn ikke offentliggøres, og at der ikke fremkommer oplysninger, der gør, at du kan genkendes. Det kan ske ved sløring af ansigt, hår, krop og særlige kendetegn samt ved stemmesløring.

• Datatilsynet (klager over misbrug af persondata)
• Politiet (anmeldelse af overtrædelser af Straffeloven)
• Pressenævnet (klage over medier/ journalister)

Kilder: Straffeloven, Datatilsynet, FOA, Forhandlingsfællesskabets og KL’s aftaler om kontrolforanstaltninger i kommuner og regioner.