Annonce

Mand holder baby foto: Iben Gad

Sosu ønsker barsel: Jeg er far, uanset om min datter har min DNA

I Aarhus er Mikah og hans mand Henrik henholdsvis far og farmand for deres to døtre. Men de har ikke de samme rettigheder overfor børnene, og det ønsker de sig brændende.

Annonce

Social- og sundhedsassistent Mikah Kjær Dalum har to døtre, der er kommet til verdenen ved hjælp af rugemødre. Fordi han ikke er biologisk far, har han ikke de samme rettigheder som sin mand i forhold til pigerne. Iben Gad

Af Mette Boysen
Journalist

Annonce

Social- og sundhedsassistent Mikah Kjær Dalum er far til to piger. Eller det vil sige, rent biologisk er han ikke far til nogen af dem. Og juridisk har han kun fælles forældremyndighed over den ene, som han deler med sin mand. Men han betragter sig selv som far til begge. Ligesom han betragter sin mand som deres farmand.
 
For det kalder deres ældste datter dem: far og farmand.
 
“Jeg er far, uanset om min datter har min DNA. Du er far, når du er der som omsorgsperson, og når du har gjort dig fortjent til det,” siger Mikah.
 

Savner anerkendelse af to omsorgspersoner

Men sådan ser de danske myndigheder ikke på den sag. Derfor er det for 31-årige Mikah, der arbejder som social- og sundhedsassistent og hans mand Henrik en kamp at blive anerkendt som fædre til to piger. De er begge kommet til verdenen via surrogatmoderskab, også kaldet rugemødreskab.
 
“Ingen børn i Danmark er født lige, og den ulighed vil man gerne udrydde. Men her giver man ikke lige rettigheder til omsorgspersoner, “ siger Mikah og forklarer, at hvis hans yngste datter akut skulle blive indlagt, og man ikke kunne få fat i hans mand, ville man ikke kontakte Mikah, for han har ikke fået del i forældremyndigheden. 
 
“Og så får hun ikke den omsorg, hun har brug for,” siger Mikah og fortsætter: 
 
“Børn har ikke valgt, hvordan de kommer til verdenen, og derfor bør man anerkende, når der er to omsorgspersoner. Jeg er også primær omsorgsperson,” siger Mikah.
 
Siden Mikah var 19 år, har han ønsket at få børn. Og som homoseksuel vidste han, at det ville blive en udfordring. Da han mødte sin kæreste, begyndte de at undersøge mulighederne for at få børn sammen.
 
“Vi afskrev hurtigt adoption, fordi vi kunne se, at det ville tage op til 10 år,” siger han. Det skyldes, at der er lande, der ikke ønsker, at et homoseksuelt par adopterer deres børn.
 
Derefter begyndte de at se på surrogatmoderskab. 
 

Et korrupt marked

I Danmark siger reglerne, at du gerne må bruge en rugemor, men du må ikke annoncere efter en kvinde, og du må ikke få sundhedsfaglig hjælp til inseminationen. Du må heller ikke betale penge til en rugemor udover faktuelle udgifter. Desuden er det ulovligt på dansk jord at tage kontakt til klinikker, der kan hjælpe med at etablere kontakt til rugemødre.
 
“Vi undersøgte mulighederne i forskellige lande. Det er et meget korrupt marked. Det skulle være etisk forsvarligt, og der skulle være tanke og kærlighed bag,” siger Mikah.
 
For parret var det afgørende, at det ikke var noget, nogen gjorde for pengenes skyld.
 
“Det fremstilles ofte som, at det er kvinder, der er blevet udnyttet. Det ville jeg aldrig kunne forklare eller forsvare over for mine børn,” siger han.
 

Rugemor med egne børn

Af den grund endte parret med et samarbejde med en klinik i Mexico.
 
“Ifølge mexicansk lov skal en rugemor selv være gift og have sine egne børn. Hun må kun være rugemor en gang, og hun skal undersøges af en ekstern psykolog. Og så må det ikke være hendes egne æg,” siger Mikah.
 
Samtidig har Mikah og hans mand lagt stor vægt på, at de kunne få et godt forhold til den kvinde, der skulle bære barnet og hendes familie. 
 

Tæt forhold til rugemor

I Mexico lykkedes det via en klinik at få kontakt til præcis den kvinde, de søgte: Evelyn.
Hendes søster havde tidligere været rugemor og havde haft en god oplevelse med det.
 
For tre år siden fødte Evelyn en lille mørkhåret pige med æg fra en ukendt donor og sæd fra Mikahs mand. 
 
Pigen kom til at hedde Sia, og i dag skyper hun regelmæssigt med - og de sender breve til Evelyn og hendes familie.
 
“Det var vigtigt for os, at vi havde mulighed for at have et forhold til Evelyn og hendes familie. Det er en fantastisk ting, de har gjort, og vi ser Evelyn som Sias mor,” siger Mikah.
 
Det var, da parret kom til Danmark med Sia, at de erfarede, at det kun var Mikahs mand, der som den biologiske far har ret til barsel. Og han havde kun ret til sin egen del af barslen, ikke den del, der normalt tilfalder kvinden i et heteroseksuelt forhold.
 
Efter to år lykkedes det Mikah at få delt forældremyndighed over Sia. Men inden det kom dertil, nåede de at blive politianmeldt af de danske myndigheder for at have købt et barn.
 
“Det ramte rigtig hårdt. Det var ikke fordi, jeg var bange for at blive dømt. Men er vi virkelig kommet så langt ud, at jeg skal anses for at være kriminel for at være far,” spørger Mikah.
 

Sigtelse frafaldt

Sigtelsen frafaldt siden. Og det fik parret til at beslutte sig for at forsøge at få endnu et barn.
 
“Da vi fik brevet om frafaldelsen, og at jeg blev tildelt forældremyndighed, drak vi bobler, og så opstod tanken om at gøre det igen. Og selvom det er hårdt, blev vi enige om at gøre det for Sias skyld,” siger Mikah og fortsætter:
 
“Sia kommer fra Mexico, og hun har på den måde ingen at identificere sig med. Hvis hun  kunne stå sammen med en søster eller en bror, ville det kunne gavne dem,” siger Mikah.
 
For fire måneder siden blev parret så endnu en gang forældre til en lille pige ved hjælp af en anden rugemor i Mexico. Pigen hedder Zoe.
 
Mikah har fortsat ikke haft ret til barsel og har heller ikke fået omsorgsdage. Og endnu har han heller ikke fået fælles forældremyndighed over Zoe. 
 
Faktisk har Henrik først lige fået forældremyndigheden, selvom rugemoren afskrev sig forældremyndigheden, da Zoe blev født.
 

Mangel på ligestilling smerter

Det generer Mikah, at han ikke er ligestillet med sin mand på det område.
 
“Det har jeg det ad helvedes til med. Det er hårdt ikke at blive anerkendt og anset for noget jeg er. Jeg accepterer ikke folk, der siger, det ikke er mit barn. Men faktum er, at hvis Zoe kommer til skade, så står jeg ikke nævnt nogen steder,” siger han.
 
“Jeg kan huske, at jeg med Sia ringede til kommunen, og der fik jeg at vide, at jeg skulle få faderen til at ringe. Det er hårdt at blive afvist som det, man er: far. Vi er jo sammen om det her,” siger Mikah.
 

Tag en dialog om rugemødre

Han savner, at man i Danmark forholder sig til brugen af rugemødre.
 
“Jeg kunne godt tænke mig, at man tog en dialog om det her og lod være med at være berøringsangst,” siger han og fortsætter:
 
“Det handler ikke om, at alle skal have ret til at få børn. Det handler om at ligestille børnene og give dem de samme muligheder for at være sammen med deres forældre. Det sker ved anerkendelse af to forældre, uanset hvordan du er kommet til verdenen,” siger Mikah.
 

Tænk på barnets tarv

Han opfordrer til at tænke på barnets tarv i højere grad, end man gør i dag. 
 
“Når man ikke tager stilling til surrogasi (surrogatmoderskab, red.) i Danmark, ender man med ikke at varetage barnets tarv,” siger Mikah og tilføjer:
 
“Vores to piger risikerer at gå igennem en masse i deres liv som børn af to mænd. Vi skal beskytte dem så godt vi kan, og det gør vi blandt andet ved at sikre dem, at de har to forældre, der er lige meget forældre,” siger Mikah.
 

Hvad siger reglerne?

Det er i Danmark ulovligt at formidle kontakt mellem et barnløst par og en rugemor ifølge adoptionsloven. 

Det er også forbudt at modtage hjælp til at få forbindelse med en kvinde, der ønsker at gennemføre et surrogatmoderskab. 

Hvis parret på forhånd kender den kvinde, der ønsker at bære og føde barnet for dem, er surrogasi ikke ulovligt.

Det er forbudt at betale en kvinde for at gennemføre en graviditet og efterfølgende aflevere barnet. 

Rugemoderskab er reguleret anderledes i udlandet. 

I Danmark er det ulovligt at betale en rugemor. Hvis man laver en surrogasi-aftale, er aftalen ikke juridisk bindende ifølge børnelovens § 31: 'En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig.'

Kilder: Adoptionsloven, Børneloven, Familieadvokaten

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev