Annonce

Sosuassistent og borger tjekker om sengehest virker

Plejecenter sætter fokus på sikkerhed og sengeheste

En polstret sengehest, slet ingen sengehest eller en seng i gulvhøjde? Fokus på sikkerhed har fået Plejecenter Sophienborg i Hillerød til at gå nye veje.

Annonce

På Plejecenter Sophienborg i Hillerød er sosu-assistent Annika Skovsgaard – her sammen med Søren Flach Nielsen – vant til altid at tjekke, om sengehesten er en god eller dårlig løsning for den enkelte beboer. Jørgen True

Af Birgit Søes Rasmussen
Journalist

Annonce

“Er en sengehest nu også er den rigtige løsning for borgeren. Er den nødvendig, eller bruger vi den bare, fordi det plejer vi at gøre? Er den måske mere til skade end til gavn i det konkrete tilfælde? Og hvis det er tilfældet, kan vi så finde en anden og bedre løsning?” 

Sådan lyder den række af spørgsmål, som social- og sundhedsassistent Annika Skovsgaard og hendes kolleger på Plejecenter Sophienborg i Hillerød ofte stiller sig selv og hinanden, når der dukker problemer op, som handler om brug af sengehest. 

Læs også: Sundhedsøkonom: Velfærdsmedarbejdere skal forrest i testkøen

På Annika Skovsgaards arbejdsplads er det nemlig blevet fast praksis at se med kritiske øjne på brugen af sikkerhedsudstyret, som paradoksalt nok ind imellem viser sig at virke stik modsat hensigten. 

Seng i gulvhøjde 

Det er for eksempel sket, når en urolig beboer har fået en arm eller et ben viklet ind i tremmerne på sengehesten, har siddet fast og har fået skrabet følsom hud til blods. Eller har fået tryksår af at ligge trykket ind til en hård sengehest. 

Læs også: Kend din ret til fravær, hvis dit barn skal testes, i karantæne eller er coronasmittet

Det er også sket, at en beboer, som i forsøget på at komme ud af sengen er faldet over sengehesten og har slået sig slemt og måske brækket et eller andet. En stikprøveundersøgelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der på landsplan i løbet af tre måneder var over 50 rapporterede utilsigtede hændelser i 2017. 

Der var for eksempel demente patienter, som faldt over sengehesten og kom til skade. Styrelsen anbefaler, at man altid overvejer, om sengehesten skal være slået op eller ned. 

Skumgummi er løsningen 

Annika Skovsgaard nævner, at nogle beboere føler sig spærret inde bag en sengehest. 

“Gør de det, skal vi finde på noget andet, for ellers er der jo tale om ulovlig magtanvendelse. Så overvejer vi, om personen kan sove sikkert uden sengehest. En anden løsning kan være en eftermontering på plejesengen, så den kan sænkes næsten helt ned i gulvhøjde. Det er ret smart, for så slår beboeren sig ikke, hvis hun falder ud af sengen,” forklarer Annika Skovsgaard. 

Hun tilføjer, at det næsten altid lykkes at finde et godt alternativ. 

Læs også: Kend din ret: Kan jeg sige nej til coronatest?

“Hvis det primært drejer sig om at undgå sårskader, kan det være en god løsning at beskytte med tyk skumgummi eller tyndere stof,” siger Annika Skovsgaard og tilføjer: 

“Problematikken med sengeheste dukker naturligt op, hver gang vi får en ny beboer. Så tager vi snakken igen. Den øgede fokus og tiltagene omkring sikkerhed gør, at vi kun sjældent oplever faldulykker og andre skader som følge af brug af sengehest.”

Forebyggelse af skader og ulykker

  • Tag stilling til, om sengehesten skal være slået op eller ned i det konkrete tilfælde. Der kan være særlige risici, når sengehesten anvendes ved delirøse/demente patienter og borgere.
  • Kør sengen så langt ned som muligt, så faldhøjden minimeres, når personalet ikke er ved borgeren.
  • Sengehesten skal være i hak og låst.
  • Anvend polstring.
  • Anvend en floorbed – eller lad borgeren sove på en madras på gulvet. Anvend en censor, der slår alarm, hvis sengen forlades.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev