Ambulance foran akutmodtagelse

Tema: OK18

Kend din ret: Sådan er reglerne for arbejde i nødberedskab

Af Malin Schmidt
Journalist

Få svar på dine spørgsmål om, hvordan nødberedskabet bliver udpeget under en konflikt. Få også tjek på, hvor meget du skal have i løn, hvis du er ansat i en region eller kommune og selv skal arbejde i nødberedskab. 

Et nødberedskab udfører livsvigtigt og nødvendigt arbejde for at undgå helbredstruende følger for borgere og patienter. Tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads udpeger helt konkret de medlemmer, der skal deltage i nødberedskabet.   Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Opdateret 23.03.2018

Det er lykkedes FOA at indgå en rammeaftale med både regionerne og kommunerne om de generelle vilkår for blandt andet løn, tillæg og arbejdstid for de medlemmer, der bliver udpeget til at arbejde i et nødberedskab, hvis det ender med en storkonflikt.

”Vi har sikret, at det, den enkelte medarbejder fik i løn lige inden strejken eller lockouten trådte i kraft, også er det, han eller hun får i timeløn under et nødberedskab,” siger forhandlingschef I FOA Jakob Bang til Fagbladet FOA. 

Derudover har FOA fået forhandlet, at der er et tillæg på 300 kroner (år 2000-niveau, hvilket svarer til 400 kroner pt.) for de medlemmer, der bliver tilkaldt akut. Det vil sige de medlemmer, der bliver tilkaldt på grund af sygdom eller en uforudset stigning i mængden af opgaver. 

Læs også: Aftale om nødberedskab er landet

Et tredje punkt handler om tillidsrepræsentanternes arbejdstid, der nemt kan eskalere under strejke og lockout. Med den nuværende aftale er det fastlagt, at suppleanterne for tillidsrepræsentanterne indgår i opgaven med at bemande og organisere nødberedskabet, hvis opgaven kræver mere end de 37 timer om ugen, som tillidsrepræsentanterne skal yde. 

Spørgsmål og svar om nødberedskab

Men hvad vil det ellers sige at være i et nødberedskab under en strejke eller lockout? Og hvordan fungerer det? Få svarene her. 

1. Hvad er et nødberedskab?

Nødberedskabet skal udføre livsvigtigt og nødvendigt arbejde for at undgå helbredstruende følger for borgere og patienter. Der vil eksempelvis typisk være et nødberedskab på ældreområdet. 

Læs også: 10.380 tillidsfolk til stormøde: Befolkningen holder med os

Det er parterne i forhandlingerne, det vil sige de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne, der har aftalt, at der skal oprettes nødberedskab, hvis der er livsvigtige og nødvendige opgaver på en arbejdsplads og arbejdspladsens medarbejdere er udtaget til strejke eller ramt af lockout. 

2.Hvordan finder jeg ud af, om jeg er med i nødberedskabet på min arbejdsplads?

På FOAs område vil det være tillidsrepræsentanternes opgave at udpege, hvilke medlemmer der skal være del af nødberedskabet. De lokale afdelinger kan også være involveret i arbejdet. 

Læs også: Alle lockoutvarsler på det offentlige område er nu på plads

Det er rammeaftalen, aftalt centralt mellem faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne, der bestemmer helt præcist, hvordan proceduren for at udpege det konkrete nødberedskab lokalt på din arbejdsplads vil være. Hold dig orienteret, og tal med din tillidsrepræsentant. 

3. Hvordan finder min tillidsrepræsentant ud af, hvem det skal være?

Første skridt er, at man finder ud af, om der overhovedet skal være et nødberedskab på arbejdspladsen. Det vil sige: Er der livsvigtige og nødvendige arbejdsopgaver på din arbejdsplads, der vil få helbredstruende følger for borgere og patienter, hvis ikke de bliver løst? Siden vil man indkredse, hvilke opgaver det er. 

Hvis der er livsvigtige og nødvendige opgaver på arbejdspladsen, så er næste skridt at finde ud af, hvor mange medlemmer der skal deltage i nødberedskabet for at løse opgaven, altså hvor stort nødberedskabet skal være. Til sidst vil man udpege de konkrete medlemmer, der kommer til at indgå i nødberedskabet. 

Læs også: Portør: Vi fortjener bedre løn for livsvigtigt arbejde

4. Er den centralt aftalte rammeaftale ikke ligegyldig for mig som almindeligt FOA-medlem?

Rammeaftalen er vigtig for dig, der bliver udtaget til at være del af nødberedskabet. Under strejke og lockout gælder din overenskomst nemlig ikke. I stedet skal du forholde dig til den rammeaftale, der nu ligger fast mellem FOA og kommuner og regioner, for det er den, der bestemmer, hvad du skal have i løn, hvilke tillæg du skal have, og hvad vilkårene er, hvis du får overarbejdstimer. Rammeaftalen definerer altså de helt overordnede vilkår, der gælder for dig og dit arbejde, når du indgår i nødberedskab. 

5. Hvornår får jeg at vide, at jeg skal være med i nødberedskabet på min arbejdsplads?

Det er stadig uklart. Nu hvor rammeaftalen med både kommuner og regioner er faldet på plads, kan tillidsrepræsentanterne gå i gang med at finde ud af, om der skal være nødberedskab, hvor stort det skal være og hvem, der kommer til at indgå i det. 

6. Kan jeg som medarbejder selv ønske at indgå i nødberedskab? Eller kan jeg som medarbejder blive fritaget fra at deltage?

Som udgangspunkt er det ikke noget, du som medlem formelt har indflydelse på. Det mest almindelige vil være, at hvis der på din arbejdsplads skal være et nødberedskab, så vil alle de medlemmer, der er udtaget til strejke eller ramt af lockout være involveret i nødberedskabet. Det sker netop for at skabe et fællesskab omkring nødberedskabet og for at undgå, at der er medlemmer, der bliver overbelastet af situationen. 

Læs også: Kend din ret: Så meget må chefen bestemme over din ferie

7. Kan jeg sige nej til at være med i nødberedskabet på min arbejdsplads?

Nej, du kan ikke sige nej til at være del af nødberedskabet. 

8. Hvad får jeg i løn for at være med i nødberedskabet?

Medarbejderne i nødberedskabet bliver aflønnet af arbejdsgiver efter den rammeaftale, der nu er indgået mellem FOA og arbejdsgiverorganisationerne Danske Regioner og KL.

Læs også: Kommuner slår til med forhammeren: 250.000 ansatte lockoutes

Rammeaftalen har blandt andet fastlagt, at du er sikret samme timeløn, hvis du indgår i nødberedskab, som du var før strejken eller lockouten trådte i kraft. Derudover er du sikret et tillæg, hvis du bliver tilkaldt med kort varsel for at dække ind over sygdom i nødberedskabet. Tillægget er på 300 kroner år 2000-niveau, hvilket svarer til 400 kroner i dag, og det bliver forholdsvist større, hvis du er på arbejde i mere end otte timer.

Hvis du er i tvivl om, hvordan nødberedskabet fungerer på din arbejdsplads, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale afdeling her. Og følg med i FOAs tema om overenskomstforhandlingerne her

Artiklen er opdateret med forliget om nødberedskab i kommunerne. 

Kilde: Konsulent i FOA Anders Damm-Frydenberg og foa.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies