Annonce

Spar penge på 5 fede oplevelser  i vinterferien


Træk LO Plus-kortet frem og få rabat på alt fra billeje til biffen og teater i vinterferien. Flere museer har gratis entré.

Annonce

Med LO Plus-kortet kan du blandt andet spare penge på billetterne til teaterforestillingen Ronja Røverdatter. Foto: Martin Mydtskov

Af Marie Brynskov
Journalist

Annonce

Hører du til en af de heldige, der holder fri i skolernes vinterferie? Så er der masser tilbud med LO Plus-kortet for hele familien i uge syv og otte, alt efter hvor du bor. 

1. Tag i badeland

Hvis du trænger til en dukkert i varmende omgivelser, kan du få ni procent i rabat i Lalandia i både Billund og Rødby. Der er også mulighed for wellness-oplevelser med saunagus, spa og massage. Er du mere til aktiviteter i tørt tøj, er der også klatrevæg, skibakke, minigolf og bowling.

Læs mere om rabatten her.

2. Mød Ronja, skovhekse og grå-dværge 

Elsker du historien om skovpigen Ronja, den rebelske røverfar og sangene om ulve, anemoner og grådværge? 

Teaterforestillingen Ronja Røverdatter spiller i Musikhuset i Århus den 14. februar og i Odense den 16. februar og i Fredericia teater den 18. februar. Med LO Plus-kortet sparer du 40 procent på billetten. Der er også særpriser og rabatter på mange andre forestillinger, koncerter og shows. 

2. Bliv ’Klædt af til skindet’ (Aarhus)

Er du til musikalsk comedy, stand up og musik, er showet ’Klædt af til skindet’ måske noget for dig. Oplev Mikkel Schrøder Uldal, Joachim Knop, Farshad Kholghi og Gordon Kennedy give den gas i Musikhuset Aarhus den 25. februar. Med LO Plus-kortet i hånden får du 20 procent rabat på billetten.

3. Tag en nat på hotel

Brug for en overnatning væk hjemmefra? Få rabat på 23 Scandic-hoteller torsdag til søndag. I prisen indgår dobbeltværelse og morgenbuffet. Med LO Plus-kort får du 20 procent rabat på overnatningen.

4. Kør ud i det blå

Træt af grå skyer, tåge og regn? Lej en bil hos en af Europcars 39 butikker og kør ud og find regnbuen. Der bliver trukket 200 kroner fra en uges billeje i Danmark, hvis du har LO Plus-kortet i lommen.

5. Slip din indre cirkusklovn løs (Slagelse)

I Cirkusland Slagelse kan du grave guld, bage snobrød, skyde med bue og pil eller ride på ponyer. Der er aktiviteter både udendørs og indendørs, så du kan besøge Cirkusland i al slags vejr. Med LO Plus-kortet får du 24 procent rabat på entréen.

Har jeg ret til rabat?

Som medlem af FOA får du automatisk et LO Plus-kort med rabat til 1.300 butikker og oplevelser. Du kan også få kortet på mobilen.
Læs mere om LO Plus-ordningen.

Museer med gratis entré

Du kan helt lade pungen blive i lommen i vinterferien, for flere museer har gratis entré i uge 7:

  • Gratis omvisninger og workshops for børn på Davids Samling i København. Du kan blandt andet lave dit eget fabeldyr.
  • Holstebro Museum kan du lave fly i papir, pap og træ og male luftfotos på små lærreder.
  • Brandts Klædefabrik i Odense inviterer unge mellem 0 og 17 år gratis indenfor. Kom bag kulisserne til berømte Disney Film som Den Lille Havfrue på den store Disney-udstilling eller se fotoudstilling om soldaters hverdag i krig.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev