Annonce

Elever på vej til demonstration

Elever nedlægger undervisningen i protest mod nedskæringer

Af Jonna Toft
Journalist

På SOSU Nord i Hjørring nedlagde eleverne undervisningen i protest mod nedskæringer i SU'en og uddannelserne. I fire byer landet over demonstrerer elever og studerende. 

Annonce

Elever fra SOSU Nord i Hjørring protesterede ligesom mange andre studerende i resten af landet mod forringelser af deres uddannelser torsdag eftermiddag. Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Af Jonna Toft
Journalist

Annonce

SOSU Nord i Hjørring summede torsdag formiddag af en anden type aktiviteter end til daglig. Mere end 80 sosu- og pædagogisk assistent-elever på grunduddannelserne nedlagde undervisningen og skrev slagord med store tusser.

”Stop nedskæringerne” og ”Ingen lærere, ingen SU – ingen fremtid” kom der til at stå på bannere og karton. 

”Vi er utilfredse med den nedsatte kvalitet, som er på vej med de varslede nedskæringer. Derfor tager vi ind til Aalborg og deltager i den store landsdækkende demonstration,” fortæller Sofie Kaae Højer, der læser til pædagogisk assistent og er en af arrangørerne på SOSU Nord i Hjørring.

Læs også: Opråb fra elever: Vores uddannelser er under pres

 Udover Aalborg var der torsdag eftermiddag demonstrationer i Århus, Odense og København mod nedskæringer i SU'en og mod forringelser af uddannelserne. De varslede nedskæringer på uddannelsesområdet er en del af Venstres 2025-plan.

Lukkede lærerne inde

SOSU Nords elevråd sendte fra morgenstunden lærerne ind på lærerværelset. Her forklarede de, hvorfor eleverne nedlagde undervisningen. Skolens elever fik også et oplæg.

”Vi har brug for vores lærere og for SU,” fortæller Mille Benzon, der læser til social- og sundhedshjælper på SOSU Nord. 

”Derfor demonstrerer vi, så alle forstår, at vores uddannelse bliver forringet,” forklarer Mille Benzon.

Hun frygter, at en forsat strøm af nedskæringer vil betyde, at hun skal betale for sin søns uddannelse, når han engang er uddannelsesparat.

Klassesamfund – nej tak

For Mille Benzen og Sofie Kaae Højer betyder det også noget, at de er en del af et større sammenhold, der også tæller SOSU Nord i Aalborg.

”Selv om vi er en lille afdeling, kan vi også godt råbe højt. I dag er det vigtigt, at vi samlet råber politikerne op, så de overvejer en ekstra gang, om de vil gennemføre besparelserne,” siger Mille Benzon.

Sofie Kaae Højer supplerer:
”Skrækscenariet er, at vi ender med et klassesamfund, hvor kun de rige har råd til uddannelser, og hvor vi ikke kan få den læring og støtte fra lærerne, vi har brug for.”

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies