32-årige social- og sundhedsassistent Sandra Lykke Möller byder inden for i sin stue til friske jordbær, appelsinbåde og grøn te. Som så mange andre spiser hun nogle gange sundt, andre gange mindre sundt. Maden eller kiloene på kroppen er ikke genstand for et nøje regnestykke fra hendes egen side.
Til gengæld oplever hun, at andre – på en for hende grænseoverskridende måde – mener, de har ret til at blande sig i hendes kropsfylde.
Selv om det nu er ti år siden, husker hun alt for tydeligt, da hun som ufaglært omsorgsmedhjælper blev sygemeldt fra sit daværende arbejde på grund af en kronisk sygdom. Til en samtale sagde Sandras teamleder direkte til hende, at hun burde tabe sig.
“Hun havde slet ikke spurgt ind til min sygdom, som intet havde med min vægt at gøre. Det var ikke rart at få den besked midt i en sårbar situation,” husker hun.
‘Fede ko’
Sårbar og chokeret følte hun sig også, da hun en decemberdag sidste år var ude for en grim oplevelse i bussen på vej til arbejde. På vej ned gennem midtergangen kom hun til at skubbe til en ung kvinde, som trods en undskyldning brugte de følgende ti minutter på at overfuse hende sammen med sine veninder og kalde hende ‘fede ko’ og ‘en belastning for det danske sundhedssystem’.
“Det var virkeligt ubehageligt. Jeg rystede og fik ondt i maven af vrede og chok, og jeg følte mig meget alene, fordi ingen i bussen greb ind,” fortæller Sandra.
Sig fra
I situationen var hun for chokeret til selv at sige fra, men da hun kom hjem, skrev hun et indlæg om episoden på Facebook. Og som hun skrev i et det voldsomt populære indlæg på Facebook: “Jeg vil hellere være en ‘fed ko’, end jeg vil være kold og hård.”
Indlægget blev delt af over 30.000 danskere og førte til adskillige interview i landsdækkende medier.
“Det var overvældende og gav et dejligt boost af min selvtillid ovenpå den grimme oplevelse,” fortæller Sandra.
Og støtten var tiltrængt, for Sandra oplever, at hun selv og andre for ofte får negativ opmærksomhed på grund af deres vægt.
På spørgsmålet om, hvordan man kommer fordommene og chikanen til livs, er Sandra ikke i tvivl: “Vi har hver især et ansvar for at sige fra, når nogen taler grimt om overvægtige på arbejdspladsen eller i det offentlige rum.”