Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil spørge ministeren ind til sagen, der tidligere er blevet omtalt som både ’vanvittig’ og ’meget byrdefuld’.
Colourbox
Af
Sara Rested Suri
Journalist
For nylig har Fagbladet FOA beskrevet, hvordan en social- og sundhedsassistent i næsten 10 år skulle aflevere urinprøver efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. På den måde skulle hun bevise, at hun ikke faldt tilbage i sit tidligere misbrug. Men ikke én urinprøve har været positiv siden 2014.
Nu går Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ind i sagen.
Sundhedsordfører for Enhedslisten Runa Friis Hansen håber, at sundhedsministeren vil være med til at kigge den nuværende lovgivning om tilsyn efter i sømmene. Derfor vil hun spørge ministeren ind til hendes holdning i et paragraf 20-spørgsmål.
”Det er fuldstændig forrykt. Der må mangle noget i lovgivningen, hvis det her kan finde sted, for det burde ikke kunne lade sig gøre. Hvis ikke Styrelsen for Patientsikkerhed har de lovmæssige rammer, der sikrer, at de gør det på en ordentlig måde, er det jo os politikere, der skal tage ansvar for det,” lyder det fra Runa Friis Hansen.
”Det her skriger jo til himlen. Selvfølgelig skal det ikke finde sted. 10 år med rene urinprøver lugter af chikane. Vi vil gerne være med til at gøre, at det her højest kan køre to år,” siger hun.
SF: Styrelsen skal på banen
Også Kirsten Norman Andersen, sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti, mener, at det er svært at se, hvorfor kontrollen skulle fastholdes i så mange år.
Hun mener til gengæld, at styrelsen bør fastsætte nogle gennemskuelige tidsgrænser i den slags forløb.
”Jeg vil gerne bede sundhedsministeren om at svare på, hvorvidt det er rimeligt at opretholde kontroller i så mange år, som tilfældet her, og om eksemplerne i artiklen giver anledning til at styrelsen gennemgår sine regler for kontrol,” skriver Kirsten Normann Andersen i en mail.
Sundhedsordførerne fra regeringspartierne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, er ikke vendt tilbage på Fagbladet FOAs henvendelser.
Sager om sosu-assistenter med misbrug
Der kan være god grund, at der nu fra politisk side bliver sat fokus på, hvordan tilsynssagerne forløber.
Ifølge
en af vores ældre artikler holdt Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017 øje med 33 social- og sundhedsassistenter, der var i egnethedstilsyn. Men i dag er det tal steget betragteligt.
Det viser en aktindsigt, Fagbladet FOA har fået, hvor det fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2023 havde indledt tilsynssager om egnethed mod 70 social- og sundhedsassistenter.
Man kan komme i egnethedstilsyn, hvis man som sundhedsperson har en sygdom eller et misbrug af stoffer, alkohol eller medicin - eller hvis der er mistanke om det. Det sker, så der ikke hersker nogen tvivl om, at man er i stand til at udføre sit arbejde uden at være til fare for patientsikkerheden.
”Det er klart, at når man fører tilsyn med sundhedspersoners egnethed, kan det være et nyttigt værktøj til at sikre, at patienterne får sikker behandling,” siger fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm.
”Men udviklingen understreger samtidig, hvor vigtigt det er, at de her sager forløber retfærdigt. Ellers risikerer vi, at sårbare medarbejdere bliver fanget længere tid end højest nødvendigt i det her system,” siger hun.
Sagen kort
- I 2014 fik en social- og sundhedsassistent og tidligere misbruger et påbud om at aflægge urinprøver en gang om ugen på sit misbrugscenter for at sikre, at hun ikke fik et tilbagefald.
- Baggrunden for påbuddet var, at hun selv var begyndt at komme i et misbrugscenter for skulle vinke endeligt farvel til de stoffer, hun tidligere havde taget i perioder. Det var misbrugscentret, der havde kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Siden påbuddet har social- og sundhedsassistenten passet sine urinprøvekontroller og ikke én af de hundredvis af prøver har været positive. Hun har også taget sin substitutionsmedicin, der gør, at hun ikke kan tage det stof, hun tidligere var afhængig af.
- Samme billede tegner hendes arbejdsgivere, der kalder hende 'vellidt', 'fagligt dygtig' og 'stabil'. Misbrugscenteret henvendte sig desuden til Styrelsen for Patientsikkerhed flere gange de seneste år, for at få påbuddet ophævet. Men uden held.
- I efteråret 2023 gik en advokat fra FOA ind i sagen. Omkring halvanden måned senere ophævede Styrelsen for Patientsikkerhed påbuddet.
Kilde: Social- og sundhedsassistentens sagsakter
Ingen faste regler
I sagen om social- og sundhedsassistenten, der har aflagt rene urinprøver i ti år, har både en ekspert i rusmidler, en lektor i forvaltningsret, en politiker fra FOA samt en FOA-advokat kritiseret, at urinprøvekontrollerne skulle vare så længe.
”Når man som sundhedsmyndighed har den slags sager, er det vigtigt, at man sørger for at holde sig inden for forvaltningsloven, og at der bliver fulgt op på sagernes afgørelser. Man bør løbende vurdere, om der stadig er grund til at fastholde et påbud,” siger lektor i forvaltningsret Steen Jørgensen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke kunnet pege på nogle faste retningslinjer, der sikrer, at egnethedssager bliver taget op til revurdering jævnligt og med faste intervaller. De henviser til, at det er en vurdering, de laver fra sag til sag, men at forløbene typisk varer et til to år.
Styrelsen skriver desuden til Fagbladet FOA, at de er i gang med at drøfte deres nuværende praksis på området med relevante faglige organisationer.