”Den sag har haft stor indflydelse på mit liv og har det stadig. Den årelange følelse af vagtsomhed, at skulle overpræstere og aldrig lave fejl på jobbet. Ingenting har ændret sig,” siger social- og sundhedsassistenten.
Per Rasmussen
Af
Sara Rested Suri
Journalist
Forestil dig at træde ind på et misbrugscenters lille, dårligt belyste toilet. Du lader døren stå åben. Efter du skamfuldt har trukket bukserne ned, sætter du dig på toiletbrættet, kigger op og ser direkte ind i et fremmed menneskes øjne. Medarbejderen studerer dit skød nøje, mens strålen af tis rammer det lille plastikkrus, du tidligere fik stukket i hånden.
Det gør du i næsten ti år. Hver eneste uge. Af og til endda flere gange om ugen. Og svaret på prøven er altid det samme: Den er ren. Alligevel begynder hele møllen forfra igen få dage efter.
Sådan var virkeligheden for en i dag 53-årige social- og sundhedsassistent, der i 2014 fik et påbud fra det, der i dag hedder Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Jeg har følt mig fanget, stresset og overvåget så længe nu, at det er helt underligt, at jeg endelig er fri,” fortæller social- og sundhedsassistenten.
Social- og sundhedsassistenten vil gerne være anonym. Derfor vil hun i denne artikel blive kaldt for Sanne. Fagbladet FOA kender hendes identitet.
Sanne fik i sin tid et påbud, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ville sikre sig, at hun ikke faldt tilbage i det stofmisbrug, hun havde kæmpet med. Men ikke én gang i de ti år med urinprøvekontroller indikerede hendes urin, at hun havde haft et tilbagefald. Og flere gange bad hendes misbrugscenter endda Styrelsen for Patientsikkerhed om at ophæve påbuddet.
Alligevel var det først, da FOA gik ind i sagen i 2023, at der blev sat et punktum.
Sannes arbejdsgivere beskrev hende ellers som en ’fagligt dygtig’, ’vellidt’ og ’stabil’ medarbejder. Og et par år efter at hun fik påbuddet, havde arbejdsgiverne ’ingen’ grund til at mistænke hende for at falde tilbage i et misbrug. Det viser Sannes sagsakter, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
Alligevel skulle kalenderen vise den 9. oktober 2023, før påbuddet blev fjernet.
”Jeg anfægter ikke, at der er brug for tilsyn, der beskytter patientsikkerheden. Men i de sidste fem år har der – efter min vurdering – ikke været argumenter for at holde hende i et påbud. Så det undrer mig meget, at påbuddet ikke er blevet ophævet tidligere,” siger Tine Marie Andersen, der er advokat hos FOA og har kørt Sannes sag.
En trussel mod retssikkerheden
Tine Marie Andersen understreger, at Sanne flere gange selv har henvendt sig til Styrelsen for Patientsikkerhed for at få en afklaring i sagen – men uden held.
”Det er problematisk for hendes retssikkerhed, at hun ikke på noget tidspunkt har vidst, hvor længe hun ville være underlagt påbuddet,” slår advokaten fast.
Styrelsen For Patientsikkerhed udtaler sig ikke om konkrete sager. Det skriver de i en mail til Fagbladet FOA. Dog varer deres kontrolforløb typisk et til to år. I ’meget få sager’ kan kontrolforløb strække sig over længere tid på grund af særlig sygdom, misbrugshistorik eller risiko for tilbagefald, uddyber de.
I sagsakterne står der ...
• Påbuddet fra 2014 lyder blandt andet på, at Sanne skal følge ”embedslægernes (der i dag en del af Styrelsen for Patientsikkerhed, red.) anvisninger, og at [hun] ikke må testes positiv for rusmidler eller afhængighedsskabende lægemidler medmindre disse er godkendt af Embedslægerne Øst”. Overtrædelse af påbuddet gør, at hun risikerer at miste sin autorisation.
• Sagsdokumenter fra 2017 viser, at ”Styrelsen er opmærksom på [Sannes] oplysning (...) om, at [hun] i 4 år har været i tilsyn og at [hun] gennem de 4 år har haft 3 arbejdsgivere, hvor [hun] føler [sig] stavnsbundet hos [sin] nuværende arbejdsgiver”. Alligevel bliver påbuddet først endeligt ophævet fem år senere.
• Afgørelsen om at ophæve påbuddet byggede blandt andet på, at der ikke har ”været registreret tilbagefald i misbrug af de misbrugsstoffer, som hun tidligere tog”, og at Sanne ifølge misbrugscenteret ”følger lægens anvisninger og møder stabilt til urinprøve (…) med negative screeninger.” Desuden skriver arbejdsgiverne, at hun er en social- og sundhedsassistent ”uden anmærkninger”.
• Fagbladet FOA kan ud fra sagsakterne dokumentere, at sosu-assistenten har aflagt 300 rene urinprøver fra 2014 til 2021. Men urinprøverne fra 2021 til 2023 fremgår ikke af sagsakterne. I dokumenter fra 2023 henviser både Styrelsen for Patientsikkerhed og FOAs advokat dog til, at Sanne ikke har aflagt en positiv urinprøver siden 2014.
I misbrugsbehandling på eget initiativ
Sannes sag begyndte, da hun henvendte sig til sit lokale misbrugscenter tilbage i 2012. Hun havde besluttet sig for en gang for alle at stoppe sit misbrug. Hun var træt af at have dårlig samvittighed og ville genvinde kontrollen over sit liv.
Som en del af behandlingen på misbrugscenteret fik hun lægemidlet Suboxone til at forebygge sine abstinenser. Hun fik også på eget initiativ taget urinprøver hver uge for at holde øje med mulige tilbagefald. Det var gennem misbrugscenteret, at Styrelsen for Patientsikkerhed blev opmærksom på Sanne, oprettede en såkaldt egnethedssag på hende og i 2014 gav hende et påbud om at ’medvirke til tilsyn og kontrol’.
Påbuddet betød, at hun ikke måtte testes positiv for stoffer eller medicin, medmindre det var blevet godkendt af en såkaldt embedslæge. Ellers risikerede hun at miste sin autorisation.
Et af de argumenter Styrelsen for Patientsikkerhed gang på gang brugte til at fastholde påbuddet i de knap ti år, var, at Sanne ikke var trappet helt ud af sin substitutionsmedicin. Det burde hun, mente Styrelsen.
”Medicinen tager jeg stadig den dag i dag, for det gør, at jeg fysisk ikke kan tage det stof, jeg tidligere var afhængig af. Jeg har aldrig forstået, hvorfor Styrelsen ville have mig til at trappe ud af et lægemiddel, der på alle måder har forandret mit liv til det bedre og gør, at jeg kan gå på arbejde,” siger Sanne og tilføjer, at hun er stolt af, at hun søgte hjælp på et misbrugscenter, og at de fandt en løsning, der virkede for hende.
Konstant kigget over skulderen
Hvad der heller ikke fremgik af påbuddet, var, at Styrelsen for Patientsikkerhed efterfølgende ville inddrage Sannes arbejdsgivere ved jævnligt at indhente status fra dem. Og hvis hun fik en ny leder, satte Styrelsen vedkommende ind i hendes sag. Fra 2016 blev arbejdsgiverne inddraget hver tredje måned, viser sagsakterne.
”Forestil dig, hvis dine arbejdsgivere skulle have privat indsigt i din medicinering, dine mest private informationer og den mørkeste periode i dit liv. Og at de også bliver ringet op af Styrelsen med få måneders mellemrum for at høre, hvordan du opfører dig. Om nogen klager over dig. Det har virkelig været voldsomt,” siger Sanne, der undervejs søgte om at få arbejdsgiverinddragelsen ophævet. Men uden held.
”Det er på alle måder ydmygende at være fanget i sådan et forløb, men man glemmer det jo med tiden, fordi man bliver nødt til at affinde sig med sin situation for ikke at gå op i limningen. Hvis det er et vilkår, at jeg skal lægge en urinprøve for at få min substitutionsmedicin, så må det jo være sådan. Men jeg har været vred over det,” siger Sanne.
”Det lyder måske sært, men på et tidspunkt begyndte det også at føles trygt at få taget urinprøver. De rene prøver blev jo også en måde at bevise overfor mine arbejdsgivere, at jeg ikke havde haft et tilbagefald,” siger Sanne.
Per Rasmussen
Ophævede påbuddet på halvanden måned
Sannes arbejdsgivere har løbende gjort Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksom på, at hun var vellidt, pligtopfyldende og passede sit arbejde. Samme budskab lød fra misbrugscenteret, der flere gange selv kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed og opfordrede dem til at hæve påbuddet. Det viser sagsakterne.
”Det går godt arbejdsmæssigt – [Sanne] er fagligt dygtig,” og ”det går rigtig godt, hun er stabil,” skriver hendes arbejdsgivere blandt andet.
Da advokat Tine Marie Andersen i oktober 2023 fik sagen revurderet, gik der blot halvanden måned, inden Sanne fik det svar, hun ikke engang turde håbe på længere: Påbuddet blev ophævet.
Med afgørelsen stoppede også grundlaget for at inddrage hendes arbejdsgivere i sagen. Men følelsen af at være blevet mistænkeliggjort så længe hænger ved.
”Jeg har desværre ikke fået den forløsning, jeg troede, jeg ville. Jeg er stadig i alarmberedskab, for oplevelsen har sat sig i mit nervesystem. Jeg har jo nærmest fået det mere stramt, end jeg nogensinde har haft,” siger Sanne.
Ikke en eneste klage
Afgørelsen byggede blandt andet på, at Sanne ikke har haft tilbagefald, og at hendes arbejdsgivere har vurderet, at hun er en social- og sundhedsassistent ”uden anmærkninger”. Desuden har hun fulgt sin læges anvisninger og mødt stabilt op på misbrugscenteret for at få taget urinprøver.
Hun vil også fortsætte med at være tilknyttet misbrugscenteret og tage sin substitutionsmedicin.
”Det er faktisk noget af en bedrift som social- og sundhedsassistent ikke at få en eneste klage fra borgere i 10 år. Det sker sjældent i mit fag, så jeg er da stolt over at klare mig så eksemplarisk. Og sådan vil jeg fortsætte,” siger Sanne.