Mere værdighed og mere smidighed.

Sådan lyder to af de begreber, der motiverer de ændringer af loven om sygedagpenge, som regeringen og et meget stort flertal af partierne i Folketinget præsenterede torsdag.

Målet er at forenkle håndteringen af de knap 450.000 årlige sygedagpengesager herhjemme. Og forslagene er i høj grad inspireret af de erfaringer, en række nordjyske frikommuner har gjort de seneste år og er møntet på både de tunge, knap så tunge og meget lette sager.

For eksempel skal folk, der ligger hjemme med et brækket ben og er sikre på at vende tilbage til jobbet, ikke længere stille op til fire samtaler med kommunen under sygefraværet.

”Vi fjerner 60.000 samtaler om året. Det er et stort bidrag til afbureaukratisering,” sagde den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, da hun præsenterede det, hun kaldte ’en rigtig god aftale’.

Læs også: Først blev Helle ramt af hjerneblødning og lammelser. Så stoppede jobcentret hendes sygedagpenge

Kommuner får længere snor

Den vurdering har Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, sympati for. Men samtidig er hun skeptisk. I hendes overordnede vurdering handler ændringerne om større frihed til kommunerne og færre rettigheder til borgerne.

”På papiret ser det fint ud for både kommuner og borgere, at de tunge sager nu kan behandles mere fleksibelt end i dag,” siger hun og fortsætter:

”Men papir er skrøbeligt, og tankerne bag forslaget er kun fine, hvis alle kommuner forstår deres opgave og tager hånd om borgeren,” siger hun og noterer, at vi allerede i dag oplever kommuner, der misforstår opgaven.

”Og hvorfor skulle det ændre sig,” spørger hun og hæfter sig ved, at kommunerne nu får længere snor, når de i fremtiden selv må vurdere, om en borger har brug for at få sin sag vurderet af det kommunale rehabiliteringsteam.

”Kommunerne får længere snor. Det kan betyde, at vores medlemmers retssikkerhed forringes. Udfordringen opstår jo i praksis, når pressede kommunale budgetter overskygger det socialfaglige skøn,” siger hun.

Bedre kommunikation med læger

Partierne bag det nye forslag er også enige om at undersøge muligheden for at ændre i kommunikationen mellem jobcentre og sundhedsvæsenet, så den i højere grad bidrager til bedre beslutninger i de konkrete sager om sygedagpenge.

Det er ikke altid tilfældet i dag, hvor der er for mange eksempler på, at kommunens formål med at rekvirere en lægeattest er uklart for den praktiserende læge.

Dén forbedring fremhæver Maria Klingsholm som et 'meget stort ønske fra FOAs side':

”I FOA har vi set alt for mange eksempler på, at lægeattester er blevet misfortolket – ja, måske endda misbrugt – til at træffe forkerte afgørelser,” forklarer hun det ønske.

Læs også: Stor sejr i landsretten: Malene får ret i kampen mod urimelige regler

Kræver politisk mod

På torsdagens pressemøde var Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn den eneste fra forligskredsen, der hældte en smule malurt i bægeret. Det skete, da han satte ord på netop risikoen for en forringet retssikkerhed for den enkelte borger.

”Hvis man for eksempel har været til møde med sagsbehandler, skal man da vide, hvad sagsbehandleren har taget af notater. Der skal være hundrede procent gennemsigtighed,” sagde Mikkel Bjørn.

Beskæftigelsesministeren har ikke samme bekymring for retssikkerheden. Til gengæld tror hun, at de nye regler vil være til gavn både for sagsbehandlere og borgere.

”Den brede debat om frisættelse handler grundlæggende om, hvorvidt vi tror på, at vi skaber de bedste systemer med nidkære proceskrav fra Christiansborg, eller om vi skaber dem ved at give medarbejderne plads til at møde det enkelte menneske med deres faglighed,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen og fortsatte:

”Det kræver politisk mod at gå den vej, vi går nu. Og det kommer til at kræve endnu mere mod, når vi sidder med den store reform.”

Med den formulering henviste hun til den meget større reform af hele beskæftigelsesområdet, regeringen ventes at præsentere sidst på året. Den har FOA også store forventninger til.