Branden i Vanløse 2022, hvor 130 familier mistede deres hjem kostede på mirakuløs vis ingen menneskeliv.
Jens Dresling/Ritzau Scanpix/arkiv
Af
Pernille Magaard Bøgh
journalist
Som operationschef og indsatsleder hos Hovedstadens Beredskab er Tim Ole Simonsen et af de mennesker, der ved mest om brandslukning i Danmark.
Derfor har Fagbladet FOA spurgt ham, hvilke danske brande der gennem tiden har sat det største aftryk – både i historien, og når det gælder brandforebyggelse og -slukning.
Til en start kommer vi ikke udenom de tre kæmpebrande, der raserede København i løbet af en periode på bare 80 år.
”En tredjedel af København forsvandt i de brande, der fandt sted i 1728, 1795 og 1807. Flammerne brændte den gamle by ned, og ud af asken opstod den by, vi kender i dag,” fortæller Tim Ole Simonsen.
Indsatsleder Tim Ole Simonsen fotograferet på jobbet.
Rasmus Hargaard Breum
Det var især efter branden i 1807, som blev udløst af et engelsk bombardement af den danske hovedstad, at man blev klogere på, hvordan det var muligt at forebygge flere tilfælde i fremtiden, forklarer han:
”Man begyndte at opføre bygninger i sten. Gaderne blev mere spredte og afstanden mellem bygningerne større.”
1973: Hafnia-branden
Også branden, der hærgede Hotel Hafnia i indre København natten til den 1. september 1973 og dræbte 35 mennesker, har haft betydning for brandsikkerheden i Danmark.
”Hotellet blev vurderet som brandfarligt, og derfor blev der indført skrappere brandregler efter tragedien, også for allerede eksisterende byggeri,” fortæller Tim Ole Simonsen.
De københavnske etagebyggerier var de rene brandfælder – det stod særligt klart efter en voldsom brand i Stengade i november 1975.
Erik Petersen/Ritzau Scanpix/Arkiv
1975: Stengadebranden
Også Stengadebranden i 1975 var noget af en øjenåbner. Her brød en voldsom brand ud i en ejendom på Stengade på Nørrebro. Folk sprang ud fra 4. og 5. sal, og den kostede ni mennesker livet.
Branden blev et billede på, at tusindvis af københavnere levede i alvorlige brandfælder, og det forandrede byen, fortæller Tim Ole Simonsen:
”Efter Stengade-branden indførte man lovændringer, der skærpede reglerne om brandsikkerheden. Den var en medvirkende årsag til byfornyelsesbølgen i København.”
Efter tragedien blev 4.999 ejendomme brandsikret og godt 400 millioner kroner blev brugt på forbedringer.
159 omkom, efter Scandinavian Star brød i brand på åbent hav i foråret 1990. Her er fartøjet blevet slæbt i havn i svenske Lysekil.
Jens Dige/Ritzau Scanpix/Arkiv
1990: Scandinavian Star
Af store og voldsomme brande i nyere tid fremhæver Tim Ole Simonsen tre forskellige:
Først branden på Scandinavian Star i april 1990, som var en sand tragedie: 159 af de 482 mennesker, der var ombord på færgen omkom. Siden da har der været stor mystik om, hvordan branden opstod, og hvem der havde ansvaret.
”Branden på Scandinavian Star var tragisk og med enorme menneskelige konsekvenser. Den viser, hvor vigtigt det er, at besætninger på blandt andet fly og skibe er deres ansvar bevidst og er veluddannede. Det er besætningen, der skal redde liv, og det fejlede desværre tydeligt den skæbnesvangre nat i Skagerrak,” fastslår operationschefen.
Fyrværkeriet bragede løs i timevis i Kolding-forstaden Seest ... selv om det ikke var nytårsaften.
Uffe Kongsted/Ritzau Scanpix/Arkiv
2004: Fyrværkeribranden i Seest
Dernæst nævner Tim Ole Simonsen fyrværkerifabrikken i Seest.
Her blev hele lageret på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest i november 2004 antændt, da to medarbejdere tabte noget fyrværkeri. Hele fabrikken eksploderede, og den gigantiske eksplosion kostede en frivillig brandmand livet, sendte cirka 85 personer på hospitalet og evakuerede flere end 2.000 mennesker fra over 750 husstande.
Ulykken i Seest satte fokus på farligheden af fyrværkeriprodukter, og myndighederne ændrede lovgivningen efter hændelsen, fortæller Tim Ole Simonsen:
”Man skærpede kontrolforanstaltningerne vedrørende importeret fyrværkeri og de tekniske krav til de enkelte fyrværkeriartikler.”
De udbrændte ejendomme i Vanløse efter branden i 2022.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
2022: Branden i Vanløse
Den sidste af de nyere brandulykker, er også den, der har gjort allerstørst indtryk på Tim Ole Simonsen – nemlig branden i Vanløse i 2022.
Branden på Grøndals Parkvej d. 25. marts 2022 spredte sig til 15 opgange. Ingen kom til skade, men 130 familier mistede deres hjem. Da den var på sit højeste, arbejdede 120 brandfolk samtidigt på stedet, og der gik 50 timer, før den sidste flamme var slukket.
”Det er den største brand målt på tab af private boliger siden 2. Verdenskrig. Det var utrolig voldsomt og helt vildt at betragte menneskers ejendele, der bare gik tabt. Det kan man ikke undgå at blive berørt af,” fortæller Tim Ole Simonsen, der var med til at slukke branden i Vanløse.
50 dør om året på grund af brand
Selvom man gennem årene i Danmark er blevet klogere på brandsikkerhed, kan brandkatastrofer være svære helt at undgå. Både store og små, der alle koster menneskeliv.
”Der dør omkring 50 danskere om året på grund af brand. Og ifølge statistikker, så omkommer cirka halvdelen af cigaretrygning. Det er primært mennesker, der ikke er i stand til at fjerne sig selv, hvis de for eksempel sidder i kørestol,” fortæller operationsleder Tim Ole Simonsen.
Heldigvis er antallet af store og voldsomme bande i Danmark faldende, og det er der flere årsager til.
”Man bliver dygtigere. Gamle bygninger bliver renoveret, og nye bliver lavet mere sikre. Der bliver installeret automatiske brandalarmer, og folk har telefoner, de kan ringe fra, hvis det brænder.”