Annonce

Ansat og borger holder hinanden i hænderne

Fem spørgsmål I kan stille jer i arbejdet med at forebygge magtanvendelser


Det er ofte, når borgeren bliver mødt af krav, at konflikten blusser op. Men ved at stille sig selv de her fem spørgsmål, minimerer man også risikoen for at situationen ender i magtanvendelse.

Annonce

Alle muligheder skal være afsøgt, før medarbejdere på det specialiserede socialområde ifølge loven må gribe til magtanvendelse. Og netop at sætte kravene til borgeren ned, at se borgerens perspektiv og at stille sig spørgsmålet, hvorfor, hver eneste gang er med til at forebygge, voldsomme episoder og dermed magtanvendelse, lyder rådet fra specialkonsulent.  Tor Birk Trads

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Det er drænende for både medarbejdere og borgere, når den samme konflikt opstår hver eneste dag. Når borgeren ikke vil have børstet tænder eller tage sine piller. Men er borgeren bange for tandbørsten? Har vedkommende dårlige erfaringer fra tidligere, hvor tandbørstningen endte med at blive en voldsom oplevelse? Og hvordan kan man arbejde med den angst? 

"Det er vigtigt at se på, hvad der ligger bag, og hvordan vi ellers kan se på udfordringen, så man ikke har de samme diskussioner, der ikke flytter sig," siger Stine Arent Larsen, der er specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen og del af det rejsehold, der vejleder bosteder om netop magtanvendelse. 

Her giver hun fem gode råd til, hvordan. 

Hvem gør vi det for?

Vi har de bedste intentioner, men husk det grundlæggende spørgsmål: Hvem gør jeg det for? Er det for at få vagtplanen til at gå op? Eller fordi mine egne standarder for hygiejne smitter af på, hvordan jeg synes, borgeren skal leve? Det er ofte i situationer med krav, at en konflikt trappes op, og derfor er det så vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens perspektiv. Der er nemlig evidens for, at indefra-perspektivet forebygger magtanvendelser. At man spørger sig selv: Hvad er der på spil for borgeren? På et bosted var der for eksempel en borger, der var klar til at åbne en øl fra morgenstunden. Ud fra vores almindelige normer, siger vi nej og sætter restriktioner op. Men for hvis skyld?

Hvad sker der, hvis jeg siger ja?

I stedet for at sige nej kan man stoppe op og spørge: Hvad sker der, hvis jeg siger ja? Hvis det bliver en udfordring på sigt, så må man forholde sig til den nye situation.  Medarbejderen i eksemplet sagde: ’Ja, nyd du den øl, det ser dejligt ud’, og det lagde en positiv bund for dagen i stedet for at starte med en konflikt. Generelt bør man som medarbejdergruppe forholde sig til: Kan vi slække på kravene og pligterne? Er det vigtigt for borgerens trivsel, at skraldespanden bliver tømt?

Hvad forsøger borgeren at sige?

Tag udgangspunkt i ressourcer hos borgeren i stedet for uhensigtsmæssig adfærd. I stedet for at sige: ’Det er typisk Peter’, så bevar nysgerrigheden og et udgangspunkt om, at Peter ikke vil noget ondt. På den måde er der en mulighed for, at noget kan ændres. Når en borger bliver ved med at søge mod befærdede veje, så lav en analyse af borgerens interesser. På et bosted blev en kvinde for eksempel afledt fra at søge ud mod vejene, fordi medarbejderne stillede en kasse med glimmer, guld og kreating frem, som hun godt kunne lide. Forandringen skete ikke på dag et eller to, men lidt efter lidt ændrede hun adfærd, og det betød et markant fald i magtanvendelser.

Hvad var forløbet op til konflikten?

Vær nysgerrig og arbejd for en fælles forståelse, fælles faglighed og et fælles sprog i medarbejdergruppen. Alle perspektiver på en borger giver mening, når der skal dannes et helhedsbillede – også mellem forskellige fagligheder på arbejdspladsen. Lav i fællesskab en analyse, der kortlægger, hvad der går forud, og om der er særlige situationer, konflikten opstår i. En borger, der for eksempel konstant spurgte efter cigaretter, havde i virkeligheden større socialt behov. Så medarbejderne lavede en blomstervandingsrute til hende, som betød, at hun blev mere social, og cigaretbehovet blev mindre.

Kan vi gøre noget anderledes?

På mange bosteder er medarbejderne blevet mere åbne over for egen indsats og forholder sig til, om der er noget, man kunne have gjort anderledes. Det kræver en høj grad af psykologisk tryghed i medarbejdergruppen at være åben over for andre, når man står i et dilemma og ikke ved, hvad man skal gøre. Men den åbenhed er et stort værn over for situationer, der kan udvikle sig til en magtanvendelse. Se på situationen og forsøg at finde frem til andre handlemuligheder sammen.

Kilde: Stine Arent Larsen er seniorkonsulent og arbejder med forebyggelse af magtanvendelser og voldsomme episoder på botilbudsområdet, del af Social- og Boligstyrelsens rejsehold ift. forebyggelse af magtanvendelse. 

Hvor langt skal du gå, inden?

En magtanvendelse sker, når det i nogle situationer kan være nødvendigt for en medarbejder at gribe ind i selvbestemmelsesretten over for en borger for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Før magtanvendelsen foretages skal alle muligheder for at opnå borgerens frivillige medvirken til den nødvendige foranstaltning være afprøvet.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev