Den tidligere regering sagde, at det var det, den ville. Lige som regeringen før den, og den, der sad før den.

Ja, faktisk har skiftende regeringer i de seneste 35 år sagt, at de ville afbureaukratisere den offentlige sektor, der var tynget af for mange krav og for tung dokumentation. Meld en regel og sæt fagligheden fri, har det lydt. Meget længe. 

"Man har ikke været villig til at gå helt grundlæggende til værks. Når det gælder vores ældrepleje, er arbejdet ikke gjort ved, at man melder en regel eller fjerner en dokumentation. Det handler om hele systemet, hele den styring, der har været lagt ned over området," siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) og forklarer, hvordan den ældrelov, som statsministeren introducerede i sin nytårstale, skal forstås, og som statsministeren forklarede som: 

"En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Og som lader medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter."

Eller med Astrid Krags ord: 

"Som et helt hvidt stykke papir. Vi starter forfra."

Læs også: Overdokumentation i ældreplejen: Service- og sundhedsloven skal integreres bedre

Men hvorfor skulle det lykkes nu? Hvad er anderledes i dag i forhold til i 2017, da medarbejderne skulle melde en overflødig regel, de ville af med? Hvad kan statsminister Mette Frederiksen, der med hendes egne ord er den syvende statsminister, der problematiserer bureaukratiet i ældreplejen som Poul Schlüter – som den første - ikke kunne?

"At vi går længere. At vi går så vidt, som vi gør, og starter med et blankt stykke papir. Man har ikke tidligere været villig til at gå lige så langt, som vi gør nu. På den måde er ældreloven meget ambitiøs," siger Astrid Krag. 

Men kan det lade sig gøre?  Nu hvor så mange har prøvet?

"Jeg vil sige det sådan: Det skal kunne lade sig gøre. Fagligheden er klemt, tiden er klemt, og her må man bare sige, at vi i dag ikke har den ældrepleje, vi skal have."

Læs også: Minister beder dig om hjælp med at udrydde overflødige regler

Og det er ikke gjort med at fjerne en regel i det eksisterende system. For det handler ikke om den enkelte regel. Man kan ikke starte i toppen. 

"Medarbejderne har oplevet, at rummet for deres faglighed kun er blevet mindre og mindre. Det er blevet hegnet mere og mere ind. Som et FOA-medlem sagde til mig på et møde, vi havde i Korsør før jul, så er det lidt, som om man tror, det er en købmandsbutik. Men det er altså ikke varer på hylderne, når vi har med mennesker at gøre."

Der skal dokumenteres der, hvor det giver fagligt mening, mener ministeren. Der hvor den faktisk er med til at sikre den rette indsats for borgerne og ikke handler om at dokumentere for dokumentationens skyld.

"Jeg hører tit fra erfarne medarbejdere, som er gamle i gårde, at de løbende bøjer reglerne lidt for at gøre det, som de med deres faglighed ved er rigtigt og vigtigt for de ældre."

Det siger i sig selv noget om problemet, mener hun. 

"Det kan ikke passe, at medarbejderne skal være snedige for at kunne gøre det, de fagligt set mener er rigtigt."

Læs også: Disse regler vil regeringen forenkle i ældreplejen

Derfor skal ældreplejen slippes fri af den mængde centrale regler og krav, der er nu. For man kan ikke detailstyre sig centralt til en bedre ældrepleje, konstaterer Astrid Krag. Den tankegang skal vi væk fra. 

"Opgaven for os bliver, at vi skal lade være med at tro, at vi skal styre ældreplejen. Vi skal have nogle klare værdier og tage ansvar for, at rammerne er der. At pengene for eksempel følger med, når der kommer flere ældre. Men vi skal væk fra tanken om, at vi ved bedst på Christiansborg. For det er dem, der har kontakten med de ældre i hverdagen, derved bedst og ved, hvad der er vigtigt."

At det betyder, at ældreplejen ser forskellig ud afhængig af, om man bor i Brønderslev eller Brønshøj, er hun med på. For som hun siger, så har mange af reglerne skullet sikre, at der er samme kvalitet for alle. 

"Men vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi har opnået lige præcis det med de regler. Samme kvalitet betyder jo ikke nødvendigvis samme ydelseskatalog," konstaterer Astrid Krag og slår en tyk streg under, at: Kommuner er forskellige, borgerne er forskellige, køretiderne er forskellige, lige som rekrutteringsproblemerne forskellige steder i landet er forskellige. 

Ja, endda dagene er forskellige. Fru Jensen kan have brug for noget den ene dag, som hun ikke har brug for den næste.

Hvad er vigtigt i dag?

"Den ene dag kan hun have haft en svær nat, sovet dårligt, benene er mere hævede, og det tager længere tid at få støttestrømpen på, mens hun har behov for, at man lægger en hånd på armen og taler om den dødsangst, der har fyldt og sorgen over bortgangen af en veninde. Og andre dage kan hun være frisk og rørig. Det er i høj grad et udtryk for kvalitet, at den medarbejder, der går ind ad døren har mulighed for sammen med den ældre at vurdere, vad behovet er i dag. Hvad det er vigtigt i dag."

Det er Astrid Krags ambition. At systemet er mindre firkantet med færre ensartede standarder og ydelseskataloger og i højere grad leverer på det, der er vigtigt for den ældre. 

Klemmer ballerne sammen

Derfor er hun helt enig med de medarbejdere, der på Fagbladet FOAs Facebookside har skrevet, at det er dybt problematisk, når der skal to og tre mennesker til for eksempelvis at bestille bleer til borgerne.

"Den medarbejder, som står hos den ældre og kan se, at hr. Hansen skal have flere og større bleer, skal kunne bestille bleerne. Er der brug for en badebænk, skal man kunne rekvirere en badebænk. Det skal ikke forbi nogen andre. Jeg hører, at der bliver brugt utrolig meget tid på at have en dialog om visitationen. Tid som vel at mærke går fra de ældre."

Hun er enig med de medarbejdere, der skriver, at de dokumenterer, at de har givet medicin to forskellige steder. Og med dem, der skriver, at de har 10 minutter til at få støttestrømper på, hvoraf fem skal bruges til at dokumentere, at de har gjort det.

"Når jeg taler med medarbejderne, siger de, at de dokumenterer samme oplysning to, tre og nogle gange fire forskellige steder for at være sikre på, at medarbejderne i forskellige faggrupper ser det. Det handler også om, at vi har delt det op i forskellige lovgivninger, men mennesket er nu engang ikke delt op på den måde."

Med dem, der skriver, at de bruger for meget tid i forhold til visitation: 

"Jeg hører fra medarbejdere, at de nogle gange helt opgiver at søge om flere minutter til f.eks. at give medicin, fordi de ved, hvor meget tid, der skal bruges for at få de ekstra minutter, der skal til. Så klemmer de i stedet ballerne sammen. Eller borgere, som henvender sig for måske at få en grundlæggende tryghed i hverdagen, og så bliver de visiteret til rengøring hver anden uge. Sådan skal det ikke være." 

Og med dem, der skriver, at der skal flyttes ressourcer fra computerne til gulvet: 

"Sådan en lille ting som at medarbejderne selv går ind og laver deres vagtplan, så der kun skal bruges ganske få timer for at få de sidste huller til at gå op. Det er et system, hvor alle vinder, og det kommer vi til at se mere af."

Mulighed for at vælge

Der bliver altså gjort ting i ældreplejen i dag, som ikke skal gøres i morgen. Præcis hvordan, vil Astrid Krag ikke diktere. Det skal enkelte kommuner, enkelte plejehjem, enkelte medarbejdere selv til at finde ud af. Det kommer til at være en proces, og det kommer til at tage tid. En proces, der ifølge Astrid Krag allerede er skudt i gang med velfærdsloven og de frikommuner, der blev sat  på opgaven at finde egne løsninger. Og med de knapt 200 millioner kroner, der kort før jul blev givet til 25 kommuner til at arbejde med faste teams i ældreplejen. 

"Her har Middelfart f.eks. sagt, at de ikke vil have kvalitetsstandarderne. Så man kan differentiere og gå en tur med fru Nielsen, mens det for fru Hansen faktisk er vigtigere at komme i bad."

Hun er overbevist om, at det er det, der skal til. Både for medarbejdernes trivsel, for rekrutteringen, for fastholdelse og for kvaliteten i ældreplejen. Hun har set det i de kommuner, der er kommet længst med de faste teams. Søgningen er støre, sygefraværet er lavere. Det er den vej, hun vil, og den vej hun tror på. 

Den vej starter med en ny ældrelov. Og et blankt stykke papir.