Annonce

SR

Tema: Coronavirus

Fem fagforbund i opråb: Coronasenfølger kræver national plan

Der er brug for en national handlingsplan for patienter med senfølger efter corona, lyder fra FOA og fire andre fagforbund i en samlet appel til regeringen. 

Annonce

For fem måneder siden blev social- og sundhedsassistent Hosnya smittet med coronavirus. I dag er hun stadig så medtaget, at hun kun kan arbejde to timer om dagen og går i seng, så snart hendes børn er ude af døren om morgenen. Og det er senfølgepatienter som Hosnya, FOA og fire andre fagforbund vil have regeringen til at lave en national handlingsplan for.   Victoria Mørck Madsen 

Af Malin Schmidt
Journalist

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Trykken for brystet, åndenød og en konstant træthed.

Fem måneder efter at være blevet smittet med coronavirus lider den 47-årige social- og sundhedsassistent Hosnya af så graverende senfølger, at hun stadig kun kan arbejde to timer dagligt. Og hun er ikke den eneste, der oplever, at coronavirussen har fået alvorlige konsekvenser. 

Det får nu FOA og fire andre fagforbund til at rette en appel til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om at udarbejde en national handlingsplan, der skal sikre senfølgepatienterne en ensartet behandling, udredning og hjælp til at komme tilbage på arbejdet. 

Læs også: Ny ekspertgruppe ser på corona-senfølger

Et fælles problem

”Det er afgørende, at der bliver lavet en national handleplan for, hvordan man får samlet op, og hvordan man får igangsat behandling og rehabilitering, så man får hjulpet så mange som muligt så godt som muligt,” siger forbundsformand i FOA, Mona Striib om det brev, hun har underskrevet sammen med formændene i Overlægeforeningen, Ergoterapeutforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Fysioterapeutforeningen.

”Vi håber, at behandling og rehabilitering bliver ensartet, så det ikke er den enkelte, der skal kæmpe med, hvad vedkommende kan få igennem hos den praktiserende læge eller i kommunen. Det, håber vi, at der ekstraordinært bliver afsat midler til,” siger hun.

Læs også: FOA-medlemmer lider af træthed, åndenød og hovedpine efter coronasmitte

Indsamle viden

De fem fagforbund opfordrer desuden regeringen til at fremskynde arbejdet i den netop udpegede ekspertgruppe, som skal rådgive Sundhedsstyrelsen om, hvordan man bedst hjælper senfølgepatienterne. 

For i dag ved vi endnu lidt om, hvor mange coronapatienter, der oplever senfølger, hvordan senfølgerne viser sig, og hvem der er i risikozonen for at få dem, lyder det fra overlæge og professor i infektionsmedicin Anders Koch fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet, der er del af ekspertgruppen.  

”Projektet er at systematisere og kvalificere den viden, der er på området. For vi ved i dag ikke meget om, hvor mange der får senfølger, hvilke senfølger det drejer sig om, og om senfølgerne relaterer sig til covid-19, eller mere til at patienterne har haft et svært sygdomsforløb,” siger Anders Koch.

Læs også: Efter coronasmitte: Kirsten kan højst arbejde fire timer ad gangen

Akut forløb

Alligevel nævner han det akutte sygdomsforløb som en risikofaktor. 

”Hvis du har ligget på intensiv, i respirator eller i hjerte-lungemaskine, har du større risiko for, at dine lunger er medtagne, end hvis du har haft et mildere forløb. Og hvis dine lunger er medtagne, så kan du senere få problemer med at trække vejret, når du anstrenger dig,” siger Anders Koch som et eksempel. 

Det kan også være, at hjertemusklen har været påvirket, eller at små blodpropper i hjernen gør, at den kognitive funktion ikke er, som den skal være. 

Læs også: Sundhedsøkonom: Velfærdsmedarbejdere skal forrest i testkøen

Øget smitterisiko

Det kan altså handle om de rent fysiske skader efter de organpåvirkninger, du har haft, lyder det fra Anders Koch. 

”Men derudover er det ikke til at sige, hvem det rammer. Sygdommen er ikke ret gammel, og der går noget tid, før vi ved mere om, hvad køn, alder, vægt, og hvad man fejler inden, betyder for de mulige senfølger. Og jeg siger mulige, fordi de er mulige,” understreger Anders Koch. 

Her kan sundhedspersonale være ekstra udsat, netop fordi de er mere udsat for smitte, end befolkningen ellers er.  

”Deres forhåndssmitterisiko er større end hos andre mennesker, fordi de møder covid-patienter i højere grad end andre. Her er værnemidler ekstra vigtige, netop fordi deres kontaktflade er større,” siger Anders Koch.  

En dag ad gangen

En risiko, social- og sundhedsassistent Hosnya har mærket konsekvenserne af. 

Igennem fire uger var hun indlagt og frygtede for sit liv, og i dag har hun forandringer og arvæv på lungerne, har koncentrations- og hukommelsesbesvær og er så træt, at hun går i seng igen, så snart hendes børn er ude af døren om morgenen. 

”Jeg håber at kunne vende tilbage til at arbejde som før, men lige nu må jeg tage én dag ad gangen,” siger Hosnya.

Af hensyn til sit arbejde, har Hosnya ikke ønsket at hendes efternavn kommer frem. Redaktionen er hendes identitet bekendt.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev