Annonce

Kvinde med boksehandsker i gang med fysisk træning

Tro det eller ej: Dit fysisk hårde arbejde kan gøre dig sund i stedet for slidt

Hvorfor er motion sundt for din krop, mens den ofte bliver
syg af at blive brugt på jobbet? Ny forskning vil flytte viden om de gavnlige effekter af fritidens træning ind på arbejdspladserne, og projektet starter i hjemmeplejen og daginstitutionerne.

Annonce

Hvorfor bliver du sund og frisk af hård motion? Og det modsatte, når du arbejder fysisk hårdt? Et nyt arbejdsmiljøprojekt vil afprøve, hvad arbejdspladserne, i første omgang hjemmepleje og daginstitutioner, kan lære af træningen i fritiden. Colourbox

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Motion, hvor man presser sig selv fysisk, bidrager til godt helbred og velvære. Mens hårdt fysisk arbejde slider og gør folk syge. Hvorfor?

Bevæg dig: Gå, løb, hop, løft og rør dig efter alle kunstens regler, lyder anbefalingerne. For fysisk aktivitet er det store mantra, når vi snakker sundhed.  Masser af mennesker har da også taget det sundhedsmæssige budskab til sig, og de pumper jern og vrider kroppens forskellige dele i landets fitnesscentre (når de altså ikke lige er coronalukkede!).

Læs også: Så kom de: Nye retningslinjer om brug af mundbind, maske og visir

Andre spæner rundt på stier og veje. Og bliver sunde af det. Men samtidig døjer mange med et fysisk hårdt arbejde, der gør dem syge og nedslidte. Og blandt dem et betydeligt antal ansatte på FOA-arbejdspladserne.

Forskerne undrer sig

Forskere i arbejdsmiljø kalder forskellen på effekten af fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden for ”det ergonomiske paradoks”.

Og paradokset er nu blevet til et forskningsprojekt.

Læs også: Smerter i ben og knæ: Lav disse 4 øvelser

”Vores udgangspunkt er undren. Stillesiddende arbejde burde rumme den største sundhedsrisiko, men det er dem med hårdt fysisk arbejde, der er i dårligst fysisk form, som har flest smerter, er mest trætte og døjer med hjertekar-problemer. Derfor spørgsmålet: Hvordan hænger det sammen,” forklarer Andreas Holtermann, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Klare konklusioner

En ny undersøgelse fra NFA baseret på over 100.000 kvinder og mænd viser, at mennesker med fysisk krævende arbejde har 35 procent højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme, mens mennesker, der motionerer flere gange ugentligt i fritiden, har 15 procent lavere risiko.

”Vi har aldrig haft så stort et datasæt, så vi har kunnet tage højde for forskelle i livsstil, uddannelsesniveau, helbred og socialklasse. Konklusionerne er derfor klare omkring, at fysisk aktivitet på arbejde og i fritiden har forskellig påvirkning på risikoen for hjertekarsygdom og levelængde,” siger Andreas Holtermann.

Læs også: Smerter i nakke, skuldre og arme: Disse øvelser vil hjælpe dig

Han mener, at arbejdspladser med hårdt fysisk arbejde kan lære af, hvordan motion i fritiden påvirker kroppen positivt.

Belastninger skal styrke helbredet

Under træningen i fritiden er der typisk variation i bevægelserne, pulsen slår hurtigere og der er mulighed for pauser og restitution. De elementer skal tænkes ind i tilrettelæggelsen af arbejdet.

”Arbejdet skal organiseres på en anden måde, så det bliver sundt. Visionen er, at for eksempel social-og sundhedspersonale, der måske går 10.- 12.000 skridt hver dag, bliver sunde og raske af det.”  

-Siger du, at det, der i dag er belastninger i arbejdsmiljøet, kan ændres til gevinster for krop og helbred? 

Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde

”Ja! Målet er, at man skal være sundere, når man kommer hjem fra arbejdet, end når man tager af sted til det,” siger Andreas Holtermann.

Pilotprojekter på børne- og ældreområdet

Projektet har fået navnet ”Guldlok”, opkaldt efter titelpersonen i eventyret om ”Guldlok og de tre bjørne”. På samme måde som Guldlok leder efter den grødskål, stol og seng, der passer bedst til hende, bør arbejdsmiljøet nemlig rumme en sund balance mellem fysisk aktivt arbejde og hvile.

”Vi har lavet pilotprojekter i hjemmeplejen og i daginstitutioner, og på børneområdet har vi lige startet et ”Guldlok-projekt”, der tager udgangspunkt i de pædagogiske mål. Vi har designet ”Guldlok-lege”, som skal fremme aktivitet og bevægelsesudvikling hos børnene, samtidig med at det pædagogiske personale som aktive rollemodeller i legen får pulsen op og gavner egen sundhed,” fortæller Andreas Holtermann.

I FOA glæder forbundssekretær Jens Nielsen sig over projektet:

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

”Det er netop i den retning, vi skal. Vi skal se på, hvad der fremmer det gode arbejdsliv, ikke bare løse problemer. Vi har selv skubbet på for at få gang i den slags tanker, for det skal være sundt at gå på arbejde. Alle griner, når de hører det, men altså - man må gerne være naturligt træt efter arbejde, det skal bare ikke slide ned,” siger han.

FOA forventer store resultater

Jens Nielsen tror, at projektet kan få stor betydning for FOAs medlemmer.

”Hvis vi udvikler arbejdsmiljøet i den retning, vil det betyde, at sygefraværet falder, trivslen stiger, og folk vil få lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.”

-Men kan FOA overtale arbejdsgiverne til de ændringer af arbejdsgangene, som det vil kræve?

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

”Ja, i hvert fald, når de ser resultaterne. Ellers kan de godt være lidt træge. For eksempel så vi mange  modstandere af motion i arbejdstiden, lige indtil Københavns Kommune kunne fremvise rigtig gode effekter,” siger Jens Nielsen.

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev