Annonce

Mette frederiksen på talerstolen ved FOAs kongres 2019 foto: Malte Kristiansen

Nu skal slaget for den tidlige pension slås

Regeringens højt profilerede forslag om tidligere pension til faggrupper truet af nedslidning er lige på trapperne. I FOA ventes udspillet med spænding, for det kan få stor betydning for mange medlemmer. 

Annonce

Siden statsminister Mette Frederiksen lancerede tankerne om retten til tidlig pension, har FOA kæmpet for, at retten kommer til at sikre de mest nedslidte af FOAs medlemmer.  Malte Kristiansen (arkivfoto)

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Lige om lidt bliver det ”Arnes tur”.  Og ”Annes”, tilføjer man gerne i FOA, hvor kvinderne udgør det store flertal. Udtrykket dækker over den socialdemokratiske regerings planer om at sikre tidligere pension til faggrupper med særligt belastende arbejde. Og et konkret forslag ventes meget snart.

Kommer regeringen igennem Folketinget med sit forslag, kan det få betydning for mange FOA-medlemmer. Forudsat selvfølgelig, at alle eller bare nogle af FOA-faggrupperne får mulighed for at bruge den nye lovgivning.

Men uden at kende det endelige forslag melder 8 ud af 10 FOA-medlemmer (79 procent) sig som mulige brugere af et tilbud om tidligere pension. Det viser en medlemsundersøgelse fra marts 2020.  Det fremgår også af undersøgelsen, at to ud af tre (67 procent) regner med at få brug for ordninger, så de kan stoppe med at arbejde, før de bliver folkepensionister.

Læs også: Kend din ret: Sådan kan du afslutte arbejdslivet

”Jeg forventer ikke, at alle medlemmer bliver omfattet af forslaget, nogle vil blive skuffede. Men forslaget er vigtigt for FOA, fordi mange medlemmer er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft både psykisk og fysisk belastende arbejde. De senere år endnu mere belastende, fordi de er i forreste række og skal møde borgere og pårørendes utilfredshed med besparelser. Det slider rigtig meget,” siger FOAs formand Mona Striib.

Fokus på nedslidte - måske - væk

Hun regner dog ikke med, at udspillet fra regeringen vil have den særlige fokus på nedslidte, som der oprindelig var lagt op til.

”Det undrer mig, men jeg anerkender, at det kan være svært at finde en objektiv model. Til gengæld forventer vi, at forslaget tager højde for både deltidsansatte og ansatte med mange år i arbejde. Vi har heldigvis fået seniorpensionen til de nedslidte. Så må tidligere folkepension være til dem, der ikke er helt nedslidte, men bare ikke kan holde til de sidste år.”

Læs også: Ældre offentligt ansatte vil udsætte pensionen på særlige vilkår

I en helt ny medlemsundersøgelse fra juli i år, svarer 4 ud af 10 FOA-medlemmer, at de frygter ikke at have helbred til at klare arbejdet. Samme antal (men ikke nødvendigvis de samme medlemmer) føler sig utrygge ved deres økonomi efter tilbagetrækning, eller er bange for ikke at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Nye ordninger lapper på efterlønnen

FOAs medlemmer har tidligere været storforbrugere af efterlønnen, og en del bruger stadigvæk den nu forringede udgave af den. De nye tilbud til nedslidte ansatte er en slags kompensation for nogle af de problemer, indgrebet i efterlønnen skabte, mener Per H. Jensen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

”Dem, der hænger i med det yderste af neglene på arbejdsmarkedet, fik frataget et ordentligt forsørgelsesgrundlag og dermed en værdig tilbagetrækning. Derfor kom først seniorførtidspensionen, så seniorpension og nu fleksibel eller tidligere pension,” siger han.

Men der er en væsentlig forskel på ordningerne, understreger arbejdsmarkedsforskeren. Efterlønnen var baseret på rettigheder for alle, mens muligheden for at bruge de nye ordninger afhænger af den enkeltes behov.

Læs også: Dit postnummer afgør muligheden for seniorpension

”Efterlønnere forlader arbejdsmarkedet med rank ryg, mens førtidspensionister skal stå med hatten i hånden, opleve dårligt selvværd, og at andre mennesker ser ned på dem,” siger han.

Alderen trykker ved fysisk arbejde

Fysisk arbejde opleves hårdere med alderen, for hvert år efter de 40 kapper lidt af muskelstyrken. Det er også værre at have smerter, hvis man har et fysisk arbejde, end hvis man sidder stille på en kontorstol.

Derfor rammer stigende pensionsalder ansatte med fysisk arbejde hårdest, forklarer Lars L. Andersen, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 

”Med alderen bliver der større forskel i arbejdsevnen mellem dem, der har hårdt fysisk arbejde og dem med et stillesiddende job. Man mister gradvist muskelstyrke, jo ældre man bliver, og så føles det fysiske arbejde hårdere og hårdere, hvis der bliver stillet de samme krav til én på arbejdet,” siger han.

Dobbelt belastning

For mange af FOAs medlemmer kan det være svært at få det fysiske arbejde begrænset, mener Lars L. Andersen.

Læs også: 44 organisationer står sammen om samlet psykiatriløfte

”Selvom man kan gøre rigtig meget gennem en god arbejdsmiljøindsats, skal de nu engang bruge kroppen meget i arbejdet. Så arbejdet bliver bare hårdere, når de bliver ældre. Derfor risikerer de at blive skubbet ud fra arbejdsmarkedet, selvom de gerne ville blive.”  

Arbejde med mennesker ligger også højt i forhold til psykisk belastning, påpeger forskeren.

”Mange af FOAs faggrupper har både fysiske og psykiske belastninger i arbejdet. Kombinationen af de belastninger øger risikoen for, at man ikke kan holde til arbejdet, så man er nødt til at kigge på hele arbejdets karakter og på hele arbejdslivet,” siger Lars L. Andersen.

Se FOAs medlemsundersøgelser "Forventninger til tilbagetrækning" (marts 2020) og "Forventninger om at kunne arbejde til folkepensionsalderen" (juli 2020) her

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev