De nuværende regler for tilbagetrækning bygger på tilbagetrækningsreformen fra 2011. Dens vigtigste betydning var:

• Forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, vedtaget i ‘Velfærdsforliget’ (2006) blev fremrykket med 5 år.
• Efterlønsperioden skulle gradvist forkortes fra 5 år til 3 år.
• En særlig seniorførtidspension til nedslidte blev indført.

Førtidspension

• Alder: Over 40 år – kun i helt særlige tilfælde kan personer mellem 18 og 39 år få førtidspension.
• Krav: Arbejdsevnen skal være varigt nedsat, så man ingen muligheder har for at forsørge sig selv helt eller delvist. Man vil ofte skulle deltage i forudgående ressourceforløb (1–5 år), der skal afklare arbejdsevnen.
• Ydelse: 18.875 kroner om måneden til enlige, 16.044 kroner til gifte/samboende (før skat).

Seniorførtidspension

• Alder: Tidligst 5 år før folkepensionsalder.
• Krav: Arbejdsevnen skal være nedsat, så man ikke kan forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller fleksjob. Man skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, mindst 20–25 år. Man bliver ikke omfattet af arbejdsprøvninger.
• Ydelse: Som ved almindelig førtidspension.

Efterløn

• Alder: Afhænger af fødselsdato, men stiger lige som folkepensionsalderen de kommende år.
• Krav: Medlemskab af a-kasse og ret til dagpenge, indbetaling til ordningen i en længere årrække.
• Ydelse: Fuldtidsforsikrede: 17.168 kroner (91 procent af højeste dagpengesats) eller 18.866 kroner (100 procent af højeste dagpengesats, afhængigt af hvornår, man starter på efterlønnen. Deltidsforsikrede: 12.577 kroner/11.445 kroner om måneden. Alle beløb er før skat. Pensionsopsparing og eventuelle indtægter kan modregnes i ydelsen. Efterlønsperioden mindskes gradvis fra 5 år til 3 år.

Fleksydelse

• Særlig efterlønslignende ordning til ansatte i fleksjob.

Gradvis tilbagetrækning: Delpension

• Delpension som offentlig ydelse er ved at blive afviklet. Kun hvis man er født før 1. januar 1959, kan man gå ned i tid og få suppleret lønnen med delpension. Muligheden for delpension slutter ved folkepensionsalderen.
• Men man kan også få udbetalt delpension fra PenSam. På den måde kan man få råd til at gå ned i arbejdstid ved at få en del af sin livsvarige pension udbetalt, mens man stadigvæk arbejder. Man kan også supplere delefterløn med pension fra PenSam. I begge tilfælde er kravet, at man går minimum 10 procent ned i arbejdstid.

Folkepension

• Alder: Afhænger af fødetidspunkt, fra 2019 til 2022 stiger folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, og den forventes at stige yderligere.
• Krav: Fuld folkepension kræver, at man har boet i Danmark mindst 40 år, fra man er fyldt 15 år. Har man boet her kortere tid, bliver pensionen forholdsmæssigt nedskåret.
• Ydelse: Maksimalt 13.250 kroner til enlige og 9.780 kroner for samlevende om måneden (før skat). Folkepensionister har endvidere mulighed for at supplerende ydelser som boligydelse, varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck. De fleste vil også få udbetalt ATP og deres arbejdsmarkedspension, når de bliver folkepensionister.

Nye muligheder – måske

• Seniorpension: Den tidligere V-LA-K-regering aftalte med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti forbedringer af seniorførtidspensionen. Forbedringerne vil betyde, at man kan få seniorpension 6 år før folkepensionsalderen (mod i dag 5 år før), hvis arbejdsevnen er højest 15 timer (svarende til 2 dage, hvor praksis i dag er 1 dag). Aftalen er ikke vedtaget i Folketinget, men det forventes at ske, da den nye Socialdemokratiske regering og dens støttepartier også bakker op om aftalen.
• Differentieret pensionsalder: Den nye regering vil have indført ret til tidligere folkepensionsalder for grupper med særligt nedslidende arbejde. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om regeringen kan få sit forslag gennemført.

Kilder: 'Seniorhåndbogen 2019', borger.dk, Beskæftigelsesministeriet, KRL/FOAs OK-afdeling, PenSam.