Annonce

Ældre par går tur ved stranden

Kend din ret: Sådan kan du afslutte arbejdslivet

Af Finn Danielsen
Journalist

I de seneste år har der været meget fokus på, hvornår man kan slutte med at arbejde. Tidspunktet for tilbagetrækning betyder nemlig meget for både samfundsøkonomien og for den enkelte. Her får du en oversigt over de muligheder, som lovgivningen i øjeblikket tilbyder.

Annonce

Der findes mange forskellige ordninger og regler for, hvornår man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Her guider vi dig igennem de muligheder, der i øjeblikket findes. Colourbox

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

De nuværende regler for tilbagetrækning bygger på tilbagetrækningsreformen fra 2011. Dens vigtigste betydning var:

  • Forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, vedtaget i ‘Velfærdsforliget’ (2006) blev fremrykket med 5 år.
  • Efterlønsperioden skulle gradvist forkortes fra 5 år til 3 år.
  • En særlig seniorførtidspension til nedslidte blev indført.
Pensionist giver teten videre
Gitte Skov

Førtidspension

  • Alder: Over 40 år – kun i helt særlige tilfælde kan personer mellem 18 og 39 år få førtidspension.
  • Krav: Arbejdsevnen skal være varigt nedsat, så man ingen muligheder har for at forsørge sig selv helt eller delvist. Man vil ofte skulle deltage i forudgående ressourceforløb (1–5 år), der skal afklare arbejdsevnen.
  • Ydelse: 18.875 kroner om måneden til enlige, 16.044 kroner til gifte/samboende (før skat).

Seniorførtidspension

  • Alder: Tidligst 5 år før folkepensionsalder.
  • Krav: Arbejdsevnen skal være nedsat, så man ikke kan forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller fleksjob. Man skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, mindst 20–25 år. Man bliver ikke omfattet af arbejdsprøvninger.
  • Ydelse: Som ved almindelig førtidspension.

Læs også: Mange i velfærdsfag får bedre helbred, efter de er gået på pension

Efterløn

  • Alder: Afhænger af fødselsdato, men stiger lige som folkepensionsalderen de kommende år.
  • Krav: Medlemskab af a-kasse og ret til dagpenge, indbetaling til ordningen i en længere årrække.
  • Ydelse: Fuldtidsforsikrede: 17.168 kroner (91 procent af højeste dagpengesats) eller 18.866 kroner (100 procent af højeste dagpengesats, afhængigt af hvornår, man starter på efterlønnen. Deltidsforsikrede: 12.577 kroner/11.445 kroner om måneden. Alle beløb er før skat. Pensionsopsparing og eventuelle indtægter kan modregnes i ydelsen. Efterlønsperioden mindskes gradvis fra 5 år til 3 år.

Fleksydelse

  • Særlig efterlønslignende ordning til ansatte i fleksjob.
Pensionist giver teten videre
Gitte Skov

Gradvis tilbagetrækning: Delpension

  • Delpension som offentlig ydelse er ved at blive afviklet. Kun hvis man er født før 1. januar 1959, kan man gå ned i tid og få suppleret lønnen med delpension. Muligheden for delpension slutter ved folkepensionsalderen.
  • Men man kan også få udbetalt delpension fra PenSam. På den måde kan man få råd til at gå ned i arbejdstid ved at få en del af sin livsvarige pension udbetalt, mens man stadigvæk arbejder. Man kan også supplere delefterløn med pension fra PenSam. I begge tilfælde er kravet, at man går minimum 10 procent ned i arbejdstid.

Læs også: Travl pensioneret dagplejer: Nu bestemmer jeg selv

Folkepension

  • Alder: Afhænger af fødetidspunkt, fra 2019 til 2022 stiger folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, og den forventes at stige yderligere.
  • Krav: Fuld folkepension kræver, at man har boet i Danmark mindst 40 år, fra man er fyldt 15 år. Har man boet her kortere tid, bliver pensionen forholdsmæssigt nedskåret.
  • Ydelse: Maksimalt 13.250 kroner til enlige og 9.780 kroner for samlevende om måneden (før skat). Folkepensionister har endvidere mulighed for at supplerende ydelser som boligydelse, varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck. De fleste vil også få udbetalt ATP og deres arbejdsmarkedspension, når de bliver folkepensionister.
Pensionist giver teten videre
Gitte Skov

Nye muligheder – måske

  • Seniorpension: Den tidligere V-LA-K-regering aftalte med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti forbedringer af seniorførtidspensionen. Forbedringerne vil betyde, at man kan få seniorpension 6 år før folkepensionalderen (mod i dag 5 år før), hvis arbejdsevnen er højest 15 timer (svarende til 2 dage, hvor praksis i dag er 1 dag). Aftalen er ikke vedtaget i Folketinget, men det forventes at ske, da den nye Socialdemokratiske regering og dens støttepartier også bakker op om aftalen.
  • Differentiereret pensionsalder: Den nye regering vil have indført ret til tidligere folkepensionsalder for grupper med særligt nedslidende arbejde. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om regeringen kan få sit forslag gennemført.

Kilder: 'Seniorhåndbogen 2019', borger.dk, Beskæftigelsesministeriet, KRL/FOAs OK-afdeling, Pensam.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies