Annonce

Serviceassistent Gitte Christiansen sammen med transportrobot

Serviceassistenter slipper for at bakse med tunge vogne

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Med en fart på 3,5 kilometer i timen kører robotten Optimus med varer fra sterilcentralen til 10 stoppesteder på sygehuset i Køge. Det aflaster serviceassistenternes arme og skuldre.

Annonce

Gitte Christiansen, 53 år, er serviceassistent i sterilcentralen på Sjællands Universitetshospital i Køge. Her fortæller hun om, hvordan transportrobotter har gjort en forskel på arbejdspladsen.  Jørgen True

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

- Hvilken forskel gør transportrobotten?

"Før vi fik den sidste sommer, skulle jeg og mine kolleger skubbe eller trække de vogne, der transporterer engangsvarer fra sterilcentralen til de forskellige afdelinger. Vognene kan laste op til 100 kilo, så det kunne godt være tungt. Nu, hvor robotten klarer de ture, undgår vi at belaste vores arme og skuldre. Det er vigtigt, da vi jo skal være flere år på arbejdsmarkedet."

- Er den svær at betjene?

Læs også: Her kan du se den hotteste velfærdsteknologi

"Det ved jeg ikke, for det er plejepersonalet, der pakker varerne og sender den af sted. Den finder selv frem til rette afdeling, hvor mine kolleger læsser af og lægger varerne på plads. Men når robotterne bliver indkøbt til flere afdelinger, forlyder det, at serviceassistenterne også skal lære at betjene dem."

- Kører den uden problemer?

"Den kan finde på at stoppe uden grund, eller hvis en kommer til at skubbe til den, og så skal den sættes i gang igen. Det kunne være dejligt at få fikset. Men ellers glæder jeg mig til, at vi får flere robotter, så vi fremover også slipper for transportopgaver til de ambulatorier og sengeafsnit, der ligger længst væk."

- Har robotten frigivet tid til andreopgaver?

Læs også: 4 bud på fremtidens arbejdsmarked

"Den betyder, at vi kan aflaste vores sosu-kolleger. De har for eksempel tidligere taget sig af udpakning af varer, når vi ikke kunne nå det. Det behøver de ikke mere."

Robotten Optimus

Mobil Industriel Robot er en transportrobot, som programmeres til selv at finde rundt, tage med elevatoren, få godset læsset af (det kan den ikke selv) og køre tilbage til udgangspunktet. De ansatte på Sjællands Universitetshospital i Køge har døbt den Optimus.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies