Det er ikke usædvanligt, at de psykisk syge beboere på døgninstitutionen Bo Døgn i Kildegade i Horsens bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. Men det seneste år er der blevet længere mellem disse indlæggelser – og en af årsagerne til den udvikling er ifølge de ansatte, at de har ændret tilgang til beboerne.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

“Vi gør ikke længere tingene for dem. Og vi beskytter dem ikke længere mod det, der er svært. I stedet støtter vi dem i at tage ansvar for deres eget liv,” siger social- og sundhedsassistent Kate Hausager – og bruger indlæggelserne som eksempel:

“Uanset hvor meget kaos, rod og blod, beboeren havde efterladt i sin lejlighed, ville vi tidligere rydde op og gøre rent, inden beboeren kom tilbage fra sygehuset. Det gør vi ikke længere,” siger Kate Hausager.

Respekt og værdighed

Til daglig betyder den nye tilgang, at personalet laver klare, skriftlige aftaler med hver beboer om, hvordan de skal hjælpe ham eller hende gennem en dårlig periode. Det kan være støtte til at fastholde en struktur i hverdagen og for eksempel minde om, at nu skal der vaskes tøj. Men de skal selv gøre det.

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

“Målet er ikke, at de får vasket tøjet, men at de får selvtillid ved at mærke, at de klarer at gøre det, selv når de har det svært. Derfor dur det ikke, hvis vi gør det for dem. Der er meget mere respekt og værdighed i at støtte dem i at klare tingene selv,” siger social- og sundhedsassistent Trine Aarup.

På samme måde er det ikke sikkert, at personalet vasker blodet væk i lejligheden, hvis en beboer har skåret i sig selv. Holdningen er, at hun er nødt til at blive konfronteret med sin selvdestruktive adfærd, når hun kommer tilbage fra hospitalet. Hendes problem forsvinder nemlig ikke, selvom blodet er væk.

“Vi viser stadig omsorg, men nu er det på et højere fagligt niveau,” siger Trine Aarup.

Klare i mælet

Læs også: Knivdræbt på alenevagt på bosted: Der var fri adgang til knive

De ansatte er også blevet bedre til at tage fat i svære emner som selvskade og selvmordsforsøg. Og de bruger mere tid på at holde beboerne fast på at få planlagt en hverdag og i at se fremad.

Ændringerne ser ud til at virke. I hvert fald blev der i 2018 registreret langt færre indlæggelser end året før, hvor der ofte var drama med voldsomme episoder. Den udvikling forbinder personalet blandt andet med de nye arbejdsmetoder og det endnu tættere samarbejde om hver enkelt beboer.

“Vi er meget ærlige over for hinanden, vi sparrer meget, og det er o.k. at sige, når det er svært. Vi kan også tage over for en kollega, hvis der er brug for det,” understreger Kate Hausager.