Hun blev født på Herlev Hospital og hedder Kristina. Hun bor på Jyttevej. Hun arbejder på plejehjemmet Lotte, som hele landet kom på fornavn med, da Thyra Frank (LA) – vores nuværende ældreminister – var forstander.
Og så var det i øvrigt Dan Uzan – det uskyldige offer, der blev dræbt foran synagogen ved terrorangrebet i København i 2015 og gammel ven af Kristinas familie – der rådede hende til at gå sosu-vejen, fordi hun har sådan et godt hjerte.
Hun lyder dansk, men det er hun ikke. Kristina –
med efternavnet Labovic og datter af Pusher-skuespilleren Slavko Labovic – er serber og bor i Danmark på midlertidig opholdstilladelse. Og hun er bange for konsekvenserne af den nye udlændingelov – det såkaldte paradigmeskifte – som Folketinget forventes at vedtage torsdag.
Motivet med de ændringer er nemlig, at flygtninge og familiesammenførte skal have langt sværere ved at veksle en midlertidig opholdstilladelse til en permanent. I stedet skal de vende tilbage til deres hjemland, når forholdene tillader det.
”Jeg er nærmest så dansk, som man kan være, og det stresser mig og gør mig urolig, at jeg hele tiden lever i usikkerhed,” siger Kristina Labovic.
Fanget af pointsystemet
Hun er den yngste af tre søskende, og alle andre herboende familiemedlemmer – hendes forældre, søskende, onkler, tanter, fætre og kusiner – har permanent opholdstilladelse.
Men da Kristina fyldte 18, var hun omfattet den nye udlændingelov, der netop var blevet vedtaget i december 2010. Den var blandt andet kendt for et omdiskuteret pointsystem, som skulle gøre det sværere at få permanent opholdstilladelse.
Efter de nuværende regler kan hun få permanent opholdstilladelse, når hun blandt andet har haft tre et halvt års arbejde i løbet af de seneste fire år på den samme arbejdsplads. Det krav er hun på vej til at opfylde, efter at hun i 2017 blev færdig med sin uddannelse som social- og sundhedsassistent og fik arbejde på Lotte.
Der er brug for mig
Nu risikerer hun at blive fanget af nye regler igen. I hvert fald har paradigmeskiftet kun forstærket hendes usikkerhed og bekymring for fremtiden.
Læs også: Nødudgang til de nedslidte er en nødvendighed
”Det er jeg rigtigt ked af. Jeg er træt af, jeg ikke en gang kan låne penge til en ny mobiltelefon, fordi min opholdstilladelse er midlertidig. Jeg er træt af, at jeg skal søge visum bare for at rejse til London med en veninde. Det er også her, jeg har hele min familie. Og så jeg er rigtig glad for mit arbejde,” siger Kristina Labovic og tilføjer:
”Jeg kan jo mærke, der er brug for mig.”
FOA: Det er håbløst
I FOA er der stor forståelse for Kristina Labovic og hende frustrationer. Hun sætter nemlig ansigt på den bekymring og modstand, FOA har rejst mod de nye regler i udlændingeloven.
Læs også: Ung sosu: Vi har et fælles ansvar for at tale vores fag op
”Det her er jo helt håbløst. Kristina har gjort sig den umage at tage en uddannelse og bidrager nu til det danske samfund. Og det gør hun tilmed inden for et fag, hvor vi sukker efter hænder. Om fem år mangler vi 15.000 medarbejdere inde for sosu-området,” siger Torben K. Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Netop den kendsgerning har FOA fremhævet i sit høringssvar til regeringen, hvor det også understreges, at ’rekrutteringsbehovet på social- og sundhedsområdet øges’, når nuværende medarbejdere sendes hjem.
”I FOA har vi knap 10.000 medlemmer, der lever i Danmark på en midlertidig eller permanent opholdstilladelse. Vi kender ikke den præcise fordeling, men de seneste års tendenser tyder på, at antallet medlemmer på midlertidigt ophold vokser,” siger Torben K. Hollmann.
”Først bliver de integreret i det danske samfund, og så sender vi dem hjem uden at vide, hvordan vi får andre til at overtage deres arbejde. De nye ændringer kommer både til at ramme FOAs medlemmer og vores fælles velfærd,” siger Torben K. Hollmann.