På Peder Lykke Centret på Amager i København er der for nylig flyttet to nye beboere ind. De kommer oprindeligt fra Eritrea i Afrika, og social-og sundhedsassistent Mette Hansen fik sin sag for, da hun en morgen skulle hjælpe dem med dagens tøjvalg. 

“Jeg var på bar bund. Jeg fandt noget tøj, som jeg troede var til fest, men det viste sig at være dagligdagstøj,” siger hun. 

Situationen er på ingen måde ukendt for de ansatte på Peder Lykke Centret, som er et mangfoldigt plejehjem. Her bor mennesker med dansk oprindelse sammen med mennesker med indvandrerbaggrund og forskellige religiøse og kulturelle baggrunde. 

Religion i anden række 

For Mette Hansen er der dog ofte hjælp at hente hos kollegerne, for det er en lige så mangfoldig gruppe som beboerne. Derfor er der ofte nogle, der enten kan tale sproget eller ved noget om kulturen i det land, hvor beboeren har sine rødder.

Men selvom mangfoldigheden er væsentlig, kan man aldrig definere beboerne udelukkende ud fra oprindelsesland eller religion. Det er personalet meget opmærksom på. 

“Religionen kommer i anden række. Bare fordi to mennesker har jødedommen som religion, kan de komme fra vidt forskellige kulturer. Når vi møder vores borgere, kigger vi ikke på, om de hedder Hans eller Hassan. Det handler om at se personen, forstå traditionerne og forsøge at få viden om det liv, personen har levet,” siger social-og sundhedsassistent Nejla Arslan.   

Bliver klogere hver dag

Google kan være en god hjælp for de ansatte, men kollegernes indbyrdes vidensdeling kan kun ske i den fysiske virkelighed. 

Som da en muslimsk beboer flyttede ind på Nejla Arslans afdeling, og hun som muslim måtte minde sine kolleger om at bruge et separat skærebræt til det halalslagtede kød. 

Og senere fik hun stoppet en kollega på en anden afdeling, da hun ville gå ind foran en muslimsk kvinde, som var i gang med sin bøn. 

“I respekt for Allah må man ikke gå ind foran en bedende, så jeg fik stoppet min kollega i tide. Og selvom det kan lyde som en lille ting, så kyssede og krammede beboeren mig resten af dagen, fordi hun havde overværet, hvad jeg havde gjort,” fortæller Nejla Arslan. 

Vi tænker ud af boksen 

Nejla Arslan oplever, at de fleste af hendes kolleger kender til hovedtrækkene i hendes tro. Til gengæld stiller de mange spørgsmål til de traditioner, der er i hendes oprindelsesland, Tyrkiet. 

“De spørger meget til vores madkultur, og det er rart. Det er ligesom, når indvandrere spørger danskere, hvorfor de spiser flæskesteg. Vi får alle sammen lov at tænke ud af vores egen lille boks hver dag,” siger Nejla Arslan. 

Kollegaen Mette Hansen, der er født og opvokset i Danmark, synes også, det er spændende at lære om andre kulturer. 

“Vi får også flere og flere social-og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk, så det er rart at vide så meget som muligt om kulturer og traditioner,” siger hun.