Annonce

Tema: Ytringsfrihed

2 ud af 3 i ældreplejen frygter konsekvenser ved at ytre sig

Af Andreas Hemme
Journalist

Mange ansatte i ældreplejen udøver selvcensur, fordi de frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. 

Annonce

Det er særligt vigtigt, at vi har ytringsfriheden for de offentligt ansatte, og der er vi nødt til at have en kultur, der understøtter den,” siger direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama (t.h.), som debatterede emnet med Dennis Kristensen (t.v.) på folkemødet på Bornholm.  Andreas Hemme

Af Andreas Hemme
Journalist

Annonce

Der er en udbredt frygt for at benytte sin ytringsfrihed i ældreplejen. To ud af tre ansatte tror, at det vil få negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet.
 
Sammenlignet med andre professioner er niveauet af selvcensur højere blandt ansatte i ældreplejen. 21 procent af magistrene har i en lignende undersøgelse svaret ja til, at de har holdt kritik tilbage af frygt for negative konsekvenser. For ældreplejen ligger tallet her på 34,6 procent for privatansatte og 27,7 procent for offentligt ansatte. 
 
”Det er fra en demokratisk synsvinkel katastrofalt. I et demokrati skal den offentlige sektor være gennemsigtig. Men at så mange af vores medlemmer ikke føler, at de kan bruge deres ytringsfrihed, viser, at det ikke forholder sig sådan i virkeligheden,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.
 

Lederne skal have en professionel tilgang

Der har de senere år været fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed, og sidste år blev ’Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’ udgivet for at skabe klarhed om de overordnede regler og principper for de ansattes ytringsfrihed. 
 
Direktøren i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, mener, at selvom der i mange år har foregået en kamp for ytringsfriheden, der blandt er andet er slået fast gennem flere ombudsmandsafgørelser, så er kulturen på arbejdspladserne ikke alle steder fulgt med.
 
”De landvindinger, vi har nået juridisk set, er ikke slået igennem overalt på arbejdsmarkedet. Det er særligt vigtigt, at vi har ytringsfriheden for de offentligt ansatte, og der er vi nødt til at have en kultur, der understøtter den,” siger han. 
 
Jacob Mchangama mener ikke, at arbejdspladserne skal stå inde for de holdninger, som medarbejderne eventuelt måtte ytre sig om. Men han efterlyser dog en anden tilgang til det end den, der finder sted i dag.
 
”Man bør kunne forlange, at lederne har en professionel tilgang til det. Man skal ikke straffe de ansatte ved at give dem de dårligste opgaver eller kalde dem til samtale, selvom man som organisation er uenig i, hvad de ansatte ytrer sig om,” siger Jacob Mchangama. 
 

Ytringsfrihed eller tavshedpligt

FOAs formand Dennis Kristensen mener, at en del af grunden til, at så mange i ældreplejen frygter at bruge deres ytringsfrihed, er, at ledelsen flere steder ikke kender reglerne om ytringsfrihed godt nok, og derfor får skabt tvivl om, hvornår medarbejderne overtræder loyalitetspligten over for arbejdspladsen eller deres tavshedspligt.
 
”Der er en udpræget misforståelse af, hvad tavshedspligten indebærer. Den gælder personfølsomme oplysninger, men ikke vilkårene på arbejdspladsen. Men hvis ledelsen fortæller medarbejderne, at de har tavshedspligt, så tror mange desværre på det, og klapper i,” fortæller han.   

Selvcensur i ældreplejen

  • 63,6 procent af de privatansatte og 66 procent af de offentligt ansatte i ældreplejen erklære sig 'helt enig' eller 'delvist enig' i, at det vil have negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen
  • 46 procent af de privatansatte og 41,4 procent af de offentligt ansatte i ældreplejen erklære sig 'helt enig' eller 'delvist enig' i, at det vil have negative konsekvenser for dem, hvis de tager kritisable forhold på arbejdspladsen op internt.
  • En væsentlig forskel mellem privat- og offentligt ansatte er, at privatansatte i højere grad frygter hårde konsekvenser, som for eksempel at blive fyret, hvis de udtaler sig om kritisable forhold. Her frygter de offentligt ansatte mere bløde konsekvenser, som for eksempel en tjenstlig samtale.
  • Selvom begge grupper frygter negative konsekvenser, hvis de udtaler sig til offentligheden om kritisable forhold, er der altså en større andel af de privatansatte, der rent faktisk har udøvet selvcensur på grund af frygten for konsekvenserne.

Kilde: "Oplevet usikkerhed, ytringsfrihed og selvcensur i ældreplejen blandt offentligt og privat ansatte" - Center for offentlige og private ansattes ytringsfrihed, RUC

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies