Respiratorpatienter og handicappede med muskelsvind på en såkaldt BPA-ordning har svært ved at hyre og fastholde kvalificerede hjælpere, der kan støtte dem i deres dagligdag.
Det har store konsekvenser, fortæller Thomas Krog, handicappolitisk medarbejder i Muskelsvindfonden.
"Nogle brugere kan ikke tale og bevæge sig. Derfor skal man kunne kende hinanden på mimik og øjensprog og meget små lyde. Derfor er det uvurderligt, at man kan tiltrække og fastholde sine hjælpere," siger han.
Respiratorbrugerne lider
Arbejdsvilkårene betyder, at særligt de mest udfordrede handicappede har svært ved at tiltrække kvalificerede hjælpere.
"Det er helt klart nogle af de svageste grupper, hvor rekrutteringen er et stort problem. Vi oplever, at nogle respiratorbrugere er nødt til at være indlagt på sygehusene, fordi man ikke har hjælpere, der er klar til at tage imod dem i hjemmet," siger Thomas Krog.
Senest har Fagbladet FOA beskrevet, hvordan en respiratorbruger råbte op, fordi hun brugte en stor del af sin tid på at ansætte og oplære hjælpere, som kort efter stoppede igen. Kort før artiklen udkom, døde hun af en en uopdaget lungebetændelse.
Hos FOA mener forhandlingschef Jakob Bang, at man fra politisk side bør sikre bedre vilkår for de handicappede og deres hjælpere.
“Der er ingen vej udenom, at kommunerne og Folketinget bliver nødt til at kaste det relativt lille beløb ekstra efter ordningen for at nå op på niveau med almindelige vilkår. Som det er i dag, svigter man både de handicappede og deres hjælpere,” siger han.
Trods skriftlige og telefoniske henvendelser har det ikke været muligt at få et interview med børne- og socialminister Mai Mercado (K) i sagen.