Hvordan spiller man lydbingo?

Når vi hører en flyvemaskine, peger vi op og siger: “Se, en flyvemaskine”. Derefter går vi hen og finder et billedkort med en flyvemaskine. Enten sætter jeg fem-syv billeder op på en væg med elefantsnot, eller også ligger kortene bare på bordet. Lydbingo er en sjov måde at kombinere lyde og billeder. Også udendørs.

Hvad lærer børnene?

Vi er blevet meget opmærksomme på lydene omkring os. Og når én springer afsted for at hente det rigtige kort, får de andre øvet sig i at vente på tur. Vi har lært at høre forskel på ambulancer, brandbiler og politibiler. Det, synes især drengene, er sejt.

Hvilke fordele vil du fremhæve?

Lydbingo tager udgangspunkt i, hvad børnene oplever og interesserer sig for nu og her. Det kræver ikke, at jeg først samler deres opmærksomhed om en aktivitet. Et billedkort kan de let forholde sig til og genkende, og det giver tit anledning til en god snak. For eksempel har vi både et billede af en due, der siger ‘U-UU’, og et billede af en sangfugl, der siger ‘pip-pip’ – så lærer børnene, at der er forskel på fugle.

Hvor stammer idéen fra?

Et højt stakit om haven gør, at vi ofte ikke kan se, hvor lydene kommer fra. Så gætter vi. Leger med lydene. Børn er gode lyttere. Og jeg har altid brugt rigtig mange billeder i det daglige. Også til dialogisk læsning.