Annonce

Regions-boss: Dagplejerne er mega seje


Der manglede hverken opbakning eller anerkendelse, da både dagplejere og forældre var samlet til den årlige dagplejedag.

Annonce

Temaet for Dagplejens dag i Rødovre var de gode gamle dage på landet. Kasper Søby Jensen

Af Kasper Søby Jensen
Videojournalist

Annonce

Får, traktorer og folkedansere fylder hele på græsplænen i Rødovre. Temaet er de gode gamle dage på landet, og anledningen er dagplejedagen. Hver år bruger dagplejen landet over nemlig en dag på at fortælle omverdenen, at de er et godt tilbud til børnene. 

Med til dagplejedagen er Birthe Hansen og hendes tre dagplejebørn. Hun kan kun se fordele ved at sende sine børn i dagpleje. 

"Der er masser af tid til det enkelte barn, og det giver os rig mulighed for at gøre børnene klar til børnehaven," siger Birthe Hansen.

En god start på livet

I år lagde regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, vejen forbi, og hun har lutter rosende ord til dagplejerne.

"De folk, jeg møder i dagplejen, er mega seje. De ser børnene, de elsker børnene, og de brænder for at give børnene en god start på livet," siger hun.

Netop den gode start på livet er noget, dagplejen prioriterer meget højt:

"Børnene lærer lige så meget i dagplejen, som de gør andre steder. Vi har akkurat de samme pædagogiske læreplaner og udviklingsplaner. Jeg tror endda, at dagplejen er bedre for de børn, der har brug for mere opmærksomhed, da dagplejerne har mere tid til det enkelte barn," siger Vibeke Njor, der er dagplejeleder i Rødovre Kommune.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev