Annonce

En hånd holder en mobiltelefon der videooptagelser.

Nattevagt fører tilsyn via smartphone

Natlige tilsyn hos plejehjemsbeboere giver tryghed, men kan også forstyrre natteroen. Nu har et plejehjem gennemført et forsøg, hvor nattevagten på en smartphone kan se, om beboeren er i sengen. 

Annonce

På en smartphone kan man se, om beboeren ligger i sin seng og har dyne på. Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune.

Af Britta Lundquist
Journalist

Annonce

Redigeret 17. april 2015.

Ligger beboeren i sin seng? Har hun dynen på? Og er alt, som det skal være? Det er de spørgsmål, nattevagten skal have svar på, når hun forsigtigt lirker døren op og kigger ind til beboerne på plejehjemmet.

Men måske kan videobaseret tilsyn bruges som supplement til de fysiske tilsyn. Plejecentret Ceres Huset i Aarhus har haft et forsøg, hvor der hos fire beboere blev opsat et videokamera, og nattevagten har så kunnet ’kigge ind’ ved at se billeder på en smartphone, der er til rådighed på arbejdspladsen.

Beboerne skal give informeret samtykke til opsætning af videokameraet. Det optager ikke, men giver en livestreaming af beboeren i sengen med ansigtet og overkroppen.

Vi har stadig meget travlt

”Hos mange af dem, vi har tilsyn med, ville det være en fordel at kunne gøre det via mobilen, for vi er nødt til at tænde lidt lys, når vi kigger ind. Især ved det sidste tilsyn mellem 05-6.30 er der nogle, der er ved at vågne,” siger social- og sundhedsassistent Janne Ehlers til Fagbladet FOA.

Der er to nattevagter til 72 beboere fordelt på seks etager, og der er nok at se til:

”Vi er et stort hus, og det lettede, at vi hos de beboere, der var med i forsøget, kunne se på mobilen, at de havde dyne på og ikke var stået op. Især én beboer var det godt for, at vi slap for at forstyrre. Men det ændrer ikke ved, at vi har meget travlt,” fastslår hun.

Projekt Nattero

Ifølge evalueringen fra nattevagterne er det borgere med demens, Alzheimer og Parkinson, der kan have mest gavn af det visuelle tilsyn.

Projekt nattero er det første af sin art i Danmark og bygger på positive erfaringer fra Sverige og Norge.

Projektet varede i tre måneder, og de foreløbige resultater er blevet evalueret og bliver præsenteret på konferencen om velfærd og teknologi CareWare 2015 i Aarhus den 15.-16. april. 

Læs om CareWare 2015

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev