Skybrud, stormflod og naturbrande.
Det er de barske realiteter af klimaforandringerne, som det danske beredskab skal være langt bedre rustet til at håndtere i fremtiden.
”Vi er kommet alt for sent i gang. Lige nu har vi hverken mandskabet eller det rette udstyr til fremtidens klima,” siger Thomas Brücker, formand for FOAs teknik- og servicesektor.
Naturbrande og oversvømmelse
Klimaforandringer rammer Danmark på flere måder, og når de gør, kommer brandfolk ofte på overarbejde.
I 2018 blev der for eksempel registreret omkring 2.000 naturbrande i Danmark. Det rekordhøje antal skyldtes ifølge Beredskabsstyrelsen en af de længste tørkeperioder i nyere tid.
I efteråret bristede watertubes, der skulle holde vandet borte, under stormflod på både Fyn, i Kolding og Aabenraa.
Den slags begivenheder skal vi vænne os til, understreger professor Peter Ditlevsen fra Københavns Universitet:
”De ekstreme hændelser er det vejr, vi skal forberede os på. Det er den nye normal.”
Det vil gøre ’av’
I Danmark består de kommunale beredskaber af 1.900 fastansatte brandfolk. Derudover er der omkring 4.700 deltidsansatte eller frivillige i forskellige brandværn samt 3.600 øvrige frivillige.
Selv om det måske lyder af mange brandfolk og frivillige, så rækker det faktisk kun til øllet, påpeger formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:
”Elastikken er ikke sprunget, men den er strakt helt ud. På et tidspunkt, så springer den, og så gør det altså ’av’. Der er store omkostninger forbundet med klimakatastrofer.”
Sektorformand Thomas Brücker peger særligt på behovet for at uddanne flere fuldtidsbrandfolk og professionalisere beredskabet via en egentlig erhvervsuddannelse.
Derudover peger han på potentialet ved at inddrage de 10.000 teknik-serviceansatte medarbejdere i landets kommuner, når det vilde vejr ruller ind over os.
Fagbladet FOA deltog på årets folkemøde til debatten ’Danmark drukner’, hvor Thomas Brücker, Peter Ditlevsen og Jarl Vagn Hansen debatterede klimaudfordringerne.
Rasmus Hargaard Breum