Fagligheden har vi.

Nu er det op til politikerne at sætte den fri og bruge den. Det er sektorens budskab til arbejdsgivere og beslutningstagere i de kommende år – og det var blandt visionerne i målprogrammet, som blev fremlagt på sektorårsmødet i november. Frisættelsen af fagligheden vil skabe massive forbedringer – for borgere, for medarbejderne og for samfundet.

Udfordringerne står i kø på både social-, sundheds- og ældreområdet. Flere ældre, flere og mere komplicerede behandlinger og et stigende antal mennesker med brug for hjælp i psykiatrien presser ikke kun medarbejderne tæt på borgerne, men hele samfundet.

Vi har ikke råd til at afvente en investering, der kan gøre op med årtiers underprioritering af ældre-, sundheds- og socialområdet. Heller ikke i den langsigtede plan for velfærden fra regeringen, der blev præsenteret i sidste måned, var der meget andet end en bevaring af status quo at spore. Vi bliver nødt til at handle nu.

Derfor har jeg store forventninger til en ældrelov, som kan frigive både ansvar, frihed i løsningen af opgaver og mere fagligt udfordrende og tilfredsstillende forhold for medarbejderne. I hvert fald hvis den indeholder en frisættelse af fagligheden ud fra de principper, vi i FOA har arbejdet på, siden de første tanker om en ny ældrelov blev tænkt.

Og det virker. Det kan vi se i medlemsundersøgelser, som viser, at indflydelse på arbejdet hænger sammen med færre oplevelser af en forrået arbejdskultur, og at muligheden for at bruge sin faglighed har en markant betydning for, om man overvejer at skifte fag.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.