Aktivitetscentre for mennesker med demens lukkes. Stillinger nedlægges, kørselstilbud fjernes og demenskoordinatorer spares væk.
Ærø, Lejre, Halsnæs, Hillerød og Thisted kommune er bare nogle af de mange kommuner, der sparer på ældreplejen i budgettet for 2024. Og en beskåret ældrepleje betyder som regel, at mennesker med demens og de medarbejdere, der plejer dem, også bliver ramt.
Det mener Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog og ekspert, som frygter besparelserne i kommunerne:
”Besparelser på ældreområdet er bekymrende, da over 70 procent af beboerne på plejecentre i dag har en demens-diagnose eller symptomer derpå.”
Og Anneke Dapper Skaaning ved, hvor vigtigt tilbuddene kan være for mennesker med demens:
”Et dagcenter til mennesker med demens hjælper pårørende utroligt meget til at få luft. De demensramte bliver aktiveret og kan holde fast i nogle færdigheder.”
Besparelserne i kommunerne har også fået Alzheimerforeningen til at slå alarm. De har udført en rundspørge, hvor ni ud af 13 lokalforpersoner fortæller om besparelser i deres område:
”Aktivitetstilbud bliver sparet væk, der bliver færre demenskoordinatorer, hjemmeplejen bliver reduceret og aflastningsordninger mister timer.”
Besparelsernes ofrer
I Slagelse Kommune var den økonomiske situation i 2022 så vanskelig, at man måtte genåbne budgettet og spare 115 millioner kroner, heraf 26 millioner på ældre og 32 millioner på børn og unge.
I forbindelse med budget 2023 skulle der spares yderligere 218 millioner, som betød, at man skulle fyre mere end 100 medarbejdere i kommunen. Der blev lukket fem skoler, og det blev blandt andet besluttet, at der skulle gå tre uger mellem rengøringen hos de ældre. De besparelser kunne også mærkes på plejehjemmet Quistgaarden, der også har borgere med demens.
”Nu er vi ikke andet end seks-syv stykker tilbage til 24 borgere. Vi var otte før. Aftenvagten og nattevagten er blevet skåret fra at være to til at være én,” fortæller social- og sundhedshjælper Winni H. Nielsen, som har arbejdet på stedet i lidt over to år.
”Borgerne kan mærke, at vi er mere stresset. Og det betyder, at de også bliver mere udadreagerende. Til trods for at vi gør vores bedste for ikke at virke stresset, men det kan jo ikke undgås.”
Det samme siger social- og sundhedshjælper Anne B. Christiansen, der arbejder i demensafdelingen på plejehjem Smedegade:
”Der er ikke den samme tid til nærvær med borgerne, som vi havde før. Der er ikke det der med at sidde med dem og holde i hånd eller gå en tur, som de også har brug for,” siger Anne og fortsætter:
”Mange går hjem med dårlig samvittighed, fordi vi ikke kan nå det hele.”
Hjælpen bliver skrottet
Samtidig gik antallet af demenskoordinatorer fra fem til kun én enkelt.
”Når kommunerne reducerer i antallet af demenskoordinatorer, så betyder det oftest, at de fokuserer på de borgere, der bor i eget hjem. Derfor kan de ikke længere give vejledning til plejepersonalet i plejecentrene,” fortæller Anneke Dapper Skaaning om demenskoordinatorerne.
Demenskoordinatorer hjælper mennesker med demens igennem forløbet og giver afgørende hjælp til pårørende og personale.
”Koordinatorerne ser ikke borgerne som førhen. Vi ansatte har stadig kontakt med dem, fordi vi har brug for den sparring, koordinatorerne kan give. Men de har travlt, og det kan man mærke,” siger Anne B. Christiansen og peger på, at det giver mere sygdom og stress hos personalet.
Hun fortæller også, at relationen mellem koordinator og borgeren er blevet svækket.
”Vores faste koordinator, som kendte vores borgere rigtigt godt, hun er der ikke mere. Og den nye kender ikke borgerne særlig godt, kun hvad hun kan læse sig til.”
Det ærgrer Anne B. Christiansen, som stadig husker, hvordan det var førhen:
”Vores koordinatorer fra tidligere kendte borgerne fra, før de kom på vores plejehjem gennem hjemmeplejen. Så det betyder, at de nye ikke har den samme relation med borgerne. Derfor kan man også godt mærke, at de har travlt, og der ikke er lige så mange som førhen.”
Hjemme hos Connie E. Sørensen, hvis mand har haft demens i syv år, rammer besparelserne også.
Fra Slagelse Kommunes sundheds- og ældreforvaltning lyder det, at midlerne målrettet demens skulle reduceres, da man genåbnede budgettet i 2022 og der skulle spares 115 millioner kroner. Men da budget 2023 blev vedtaget, blev det besluttet, at demensindsatsen igen skulle have flere midler. Samtidig skulle man spare på indsatser i andre dele af ældreområdet, for eksempel på dagcentrene.
”På baggrund af en proces, hvor vi involverede blandt andet medarbejdere og pårørende, har vi gentænkt vores demensindsats. Det betyder blandt andet, at vi kommer til at have fire demensvejledere og én demenskonsulent ansat,” siger sundheds- og ældrechef Therese Gjerde Corfix og peger på, at demensindsatsen i kommunen er omstruktureret.
”Deres opgave bliver blandt andet at vejlede vores medarbejdere på ældreområdet og rådgive pårørende til demente borgere. På den måde bliver alle ansattes demensfaglighed øget i hele ældreområdet, og de kan få hjælp og sparring fra vores demensvejledere, når der er brug for det” siger Therese Gjerde Corfix.
Især aktiviteter for de ældre på plejecentret har oplevet besparelser, fortæller hun:
”Besparelserne har helt sikkert påvirket medarbejderne og borgernes hverdag, og lige som i mange andre kommuner, så oplever de en travl hverdag.”