Nej, slet ikke. Jeg har selv været tillidsrepræsentant og set, hvordan mandlige kolleger havde lettere ved at få de tillæg, de krævede. Jeg husker én, der nærmest fik forhandlet alt, hvad han ønskede, og jeg har aldrig oplevet en kvinde få lige så meget. Jeg har også arbejdet på botilbud, og der var forskellene endnu større.

Der er ikke så mange mænd i faget, og fortællingen er, at mænd er noget så vigtige for samarbejdet. Men det synes jeg jo også, at jeg er. Og så er mange mænd nok bedre til at forhandle løn, for de siger bare, hvad de vil have. Vi damer tænker mere på, at det skal være nemt i forhold til vores børn. Man skal gerne have så lidt weekendarbejde som muligt, og arbejdet skal ligge så tæt på hjem og institution som muligt, og så finder man sig i mere i forhold til lønnen.

Vi skal være åbne om vores løn, og jeg siger altid, hvad jeg tjener. Hvis nogen så finder ud af, at de tjener mindre, så kan de bruge det i en forhandling.

Ja, det overrasker mig, for jeg oplever ikke, at de mandlige kolleger hos os får mere i løn. Som fællestillidsrepræsentant forhandler jeg for hele hjemmeplejeområdet, 550 medarbejdere, og under sidste lønforhandling var der for eksempel ikke mange mænd, der fik noget. Men der er selvfølgelig heller ikke så mange mænd.

Vi startede sidste år med, at man bliver indstillet til lokalløn via mig som fællestillidsrepræsentant. Før det var det medarbejderne selv, der forhandlede med ledelsen. Der har vi nok haft nogle mænd, der generelt har været bedre til at forhandle, fordi de har været dygtigere til at fremhæve særlige kompetencer.

Vi bliver nødt til at have endnu større åbenhed og bevidsthed om lokalløn, så medarbejderne ved, hvad det kræver at få en større del af kagen. De skal ikke bare stille sig tilfredse, for hvis de ikke kommer med de gode argumenter, har jeg heller ikke mulighed for at løfte dem.

Nej, for man har hørt det før. Når det er sagt, synes jeg faktisk, at kommunen er kommet efter det i forhold til vi tre kvinder på dokken. Vi ligger ikke generelt lavere end mændene, men jeg ved jo ikke, hvordan det er med kollegerne i resten af kommunen.

I et mandsdomineret fag kan der være en tendens til, at vi kvinder skal bevise vores værd. Som kvindelig håndværker – det kan man jo godt kalde os – bliver man nok kigget mere over skulderen, fordi folk ikke er vant til at se kvinder i faget. Det er ikke ok, hvis ens køn spiller en rolle for ens løn, men jeg ved også, at mange mænd i faget har en håndværksmæssig baggrund, som de får tillæg for, og det kan måske være med til at forklare noget af forskellen.

Mænd er måske bedre til sige, hvad de vil have, hvor vi kvinder kan være lidt mere ydmyge. Det skal vi ikke være, for vi er lige så meget værd, så vi skal på banen med de gode argumenter, for det er vejen frem, hvis man vil have mere i lokalløn.

I Aalborg Kommune får mandlige tekniske servicemedarbejdere i gennemsnit 5.344 kroner i lokale løntillæg. Det er mere end dobbelt så meget som kvinderne, der i snit må nøjes med 2.330 kroner. Kommunen vil ikke stille op til interview, men svarer i mail.

”Når der forhandles lokalløn, kan både tillidsrepræsentant og leder bringe ansatte i spil. Der tages ikke hensyn til køn. Tekniske servicemedarbejdere spænder over en bred vifte af ansættelser og arbejdsopgaver, og med en population på kun 22 fuldtidsansatte kvinder, mener jeg ikke, man kan konkludere, at køn har betydning for lokalløn i Aalborg Kommune. Der er mange faktorer, som har betydning for lønniveauet. Det kan for eksempel være forskellige jobfunktioner og erfaringsniveau, forskellig baggrund som faglært/ufaglært osv.,” skriver Torben Risager.

Han mener ikke, at større gennemsigtighed om, hvilke funktioner og kompetencer, der honoreres, er nødvendigt.

”Der forhandles lokalløn i fjerde kvartal hvert år. Forud for forhandlingerne stilles oplysninger om løn- og ansættelsesforhold på de enkelte arbejdssteder til rådighed for de faglige organisationer eller tillidsrepræsentanter.”

Nej, egentlig ikke. Vi arbejder med brugere i et miljø, hvor der er mange udfordringer og problematikker, og kvinder er generelt mere tilbageholdende med at søge de job. Det er måske med til at skabe en idé om, at robustheden hos mænd er større, men sådan burde det ikke være, for kvinder kan være mindst lige så robuste.

Jeg tror, at mænd generelt er mere tilbøjelige til at tage funktioner, der giver lidt ekstra, og så er mænd måske generelt mindre ydmyge i forhold til at gøre opmærksom på egne kompetencer. Men der er det vigtigt, at alle – uanset køn – får den løn, man fortjener.

Som ny tillidsrepræsentant vil jeg arbejde for at gøre folk mere bevidste om, hvad lokalløn rent faktisk er. Er der for eksempel nogle, som har funktioner eller kvalifikationer, som de ikke får tillæg for, selvom de burde? Det er måske især tilfældet for kvinder, så det skal vi bestemt kigge på.

I Region Sjælland har vi en lønpolitik, der beskriver, at der skal være lige løn for lige arbejde. Så min bedste forklaring må være, at mænd i højere grad har funktioner, der giver lokale løntillæg.

Vi kigger hvert år i lønstatistikken i MED-hovedudvalget, og der har hidtil ikke været grund til at tro, at vores lønpolitik ikke blev overholdt.

- Så i din optik er der ikke noget, som er værd at undersøge nærmere?

Nej, vi har ikke haft grund til at tro, at der ikke skulle være lige løn for lige arbejde, og jeg stoler i øvrigt på, at vores lønpolitik bliver fulgt.

Nej, men der er naturligvis en ledelseskommunikation og -dialog om lønpolitikken. Men der finder jeg i øvrigt trøst i, at fordelingen af lokale lønmidler beror på en forhandling og aftale mellem to parter, hvor FOA i dette tilfælde er den ene part.