Komitéen har haft til opgave at analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling for de offentligt ansatte. I rapporten og en række baggrundsanalyser får vi en række forskellige perspektiver på løn i den offentlige sektor. Vi får blandt andet et bedre indblik i nogle mere eller mindre uhensigtsmæssige lønstrukturer, og parterne har fået et fælles grundlag for at diskutere, om og hvordan de eventuelt bør ændres ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Nej. Det har ikke været komitéens opgave.

Men den siger en masse om, hvem der har en løn, der er lavere end andre med tilsvarende uddannelse, erfaring og lederansvar. Ifølge rapporten er der 22 grupper, der har en løn, der er lavere end andre med tilsvarende uddannelse, erfaring og ansvar.

Halvdelen af de 22 er faggrupper, som FOA organiserer helt eller delvist. Det gælder pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter, dagplejere, serviceassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, socialpædagoger, tekniske servicemedarbejdere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og sygehusportører.

De fortæller først og fremmest om eksempelvis social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagogmedhjælpere får en løn, der matcher deres ledelsesansvar, anciennitet og uddannelsesniveau. Om deres løn er større eller mindre end andre personalegrupper med tilsvarende ansvar, anciennitet og uddannelse.

Komitéen blev også bedt om at undersøge, om de forskellige personalegruppers løn matcher værdien af de opgaver, de løser. Men det har komitéen ikke undersøgt. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt dækkende data til at belyse dette spørgsmål.

Komitéen skulle også have analyseret, hvordan indholdet af  arbejdsopgaverne og det medfølgende ansvar over for borgeren har betydning for lønningerne for de forskellige personalegrupper, men der har ikke været brugbare data til den del af undersøgelsen.

Ja.

Lønstrukturkomitéens analyser viser, hvor meget lønmodtagere med en erhvervsfaglig uddannelse (EUD) tjener i timen sammenlignet med andre lønmodtagere. Her topper ph.d.erne som dem med den højeste uddannelse. Deres gennemsnitlige timeløn ligger tæt på 175 kroner over dem med de laveste lønninger.

Til eksempel har læger, officerer og forskere en såkaldt ’standardberegnet timeløn’ på 340-540 kroner, mens den for blandt andre pædagogmedhjælpere og rengørings- og husassistenter ligger på 165-190 kroner i timen.

Ja.

For eksempelvis læger, officerer og forskere er den standardberegnede timefortjeneste 340-540 kroner.

For pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere ligger den standardberegnede timefortjeneste på mellem en tredjedel og halvdelen heraf – eller cirka 165-190 kroner i timen.

Nej, nærmere det modsatte.

Lønstrukturkomitéens analyser viser, at den gennemsnitlige timeløn i den offentlige sektor er 257 kroner, hvor den er 279 kroner i den private sektor.

Ja.

De betyder nemlig, at grupper som sosu-ansatte, portører, serviceassistenter og sygeplejersker på papiret ligger på et højere niveau, end de bør gøre, når de sammenlignes med grupper med samme uddannelsesmæssige baggrund, som ikke har aften-, nat- og weekendarbejde.

Komitéen har dog lavet en beregning, hvor genetillæggene er fjernet – men de er ikke med til at danne baggrund for konklusionerne.

Lønstrukturkomitéen har valgt den model, fordi den er identisk med Danmarks Statistik, der regner med en ’timeløn med det hele’.

Komitéen er ikke blevet bedt om at se på ligeløn, men den er blevet bedt om at vurdere på konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked for blandt andet lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor.

Her fortæller analysen blandt andet, at personalegrupper med mindst 70 procent kvinder ansat i gennemsnit har en lavere faktisk løn end andre med tilsvarende uddannelse, ledelsesansvar og erfaring.

Men her rammer de lave lønninger altså også de mænd, der er ansat i det pågældende fag.

Lønstrukturkomitéen har udarbejdet et idékatalog med 15 idéer til, hvordan overenskomstparterne kan ændre på lønstrukturerne. 

En af idéerne er bedre og større brug af lokal løndannelse som middel til at rette op på lønskævhederne. Komitéen har imidlertid ikke analyseret de hidtidige erfaringer med lokal løndannelse i det offentlige, der blandt andet viser, at lokal løndannelse kan give større lønskævheder. 

Blandt andet derfor kommer komitéen ikke med nogen anbefaling af, at mere lokal løn vil være en god løsning. I stedet fremlægger komitéen den idé, at parterne måske kan overveje bedre og større brug af lokal løndannelse.

Lønstrukturkomitéens rapport kommer til at udgøre et fælles grundlag for parternes og regeringens videre drøftelser. I første omgang – formentlig kort efter sommerferien – vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om en ekstraordinær ramme på 3 milliarder kroner til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. 

Den første milliard skal udmøntes i 2024, resten inden 2030. I anden omgang indgår rapportens analyser og resultater sikkert i forberedelserne til de forhandlinger om nye overenskomster, der går i gang i starten af 2024.

Kilde: FOA.dk