Annonce

dokumentation arkivfoto jørgen true

Guide: Hvornår må du kigge i en patientjournal – og hvornår må du ikke?


Onsdag kom det frem, at medarbejdere fra to regioner var hjemsendt efter mistanke om uberettiget at kigge i patientjournal. Men hvornår må man som sundhedsperson kigge i patientjournaler – og hvornår må man ikke?

Annonce

Autoriserede sundhedspersoner kan tilgå oplysninger i patientjournaler, men sundhedsloven angiver retningslinjer for, hvornår det er lovligt. Jørgen True / arkivfoto

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Et antal medarbejdere i Region Sjælland er hjemsendt, efter det er konstateret, at de har været inde i en patientjournal tilhørende den 13-årige pige, der i weekenden ifølge politiet var udsat for alvorlige overgreb på Vestsjælland. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Også i Region Hovedstaden blev medarbejdere hjemsendt, men her viste det sig, at det var berettiget, at de havde kigget i journalen.

I pressemeddelelsen oplyser de to regioner, at de nu vil evaluere, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger. Derudover overvejes en politianmeldelse, lyder det fra hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang fra Rigshospitalet.

”Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse – er i spil. Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder,” siger Rasmus Møgelvang.

Det er langt fra første gang, at ansatte på landets hospitaler tjekker oplysninger i patientjournaler uden at have faglig ret til at gøre det. Tilbage i december 2019 kunne Politiken eksempelvis fortælle, at landets fem regioner siden 2016 havde registeret mindst 1.490 mistænkelige eller uberettigede opslag i patientjournaler.

Dengang pointerede samtlige regioner over for Politiken, at sagerne blev taget meget alvorligt. Flere af dem oplyste også, at de inden for det seneste år både havde politianmeldt, bortvist og haft tjenstlige samtaler med ansatte, som uberettiget havde tilgået patientjournaler.

Ved hjælp af Styrelsen for Patientsikkerhed giver Fagbladet FOA her svar på spørgsmål vedrørende sundhedspersoners adgang til patientjournaler.

Hvilke sundhedspersoner har adgang til at kigge i patientjournaler?

Alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar har adgang til at kigge i patienters journaler.

Derudover kan andre personer, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, også kigge i patientjournaler, hvis det enten:

  • er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten.
  • er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af journaloplysninger, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil.

Hvornår må man som sundhedsperson kigge i en patients journal?

I disse tre tilfælde har sundhedspersoner i forbindelse med behandling af en patient ret til at kigge i en patients journal:

  • når patienten har givet samtykke til det.
  • når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
  • når det er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.

Opslag i journal til andre formål end behandling

Er der tale om andre formål end behandling, kan der uden samtykke kun ske opslag i patientjournal, hvis:

1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og

a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,
b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,
c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,
b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.
+

Hvem spørger man, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har berettiget adgang?

Det afhænger af de konkrete omstændigheder. Man kan eksempelvis søge nærmere viden i en instruks på behandlingsstedet eller spørge ledelsen.

Hvad er konsekvenserne ved uberettiget at forsøge at kigge i en patientjournal?

I den aktuelle sag sagde Rasmus Møgelvang, hospitalsdirektør på Rigshospitalet, i pressemeddelelsen onsdag aften:

”Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse – er i spil. Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder.”

I andre sager er der både eksempler på, at ansatte, der uberettiget har tilgået patientjournaler, er blevet politianmeldt, bortvist eller indkaldt til tjenstlig samtale.

Kan man som patient begrænse adgangen til ansatte, der kan kigge i journalen?

Patienten kan frabede sig, at der indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af journaloplysninger.

Patienten kan ved tilkendegivelse også frabede sig, at der indhentes oplysninger til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb eller indhentes oplysninger til kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev