Annonce

Tema: Kampen om store bededag

Ja, politikerne kan fjerne store bededag. Men de kan ikke bestemme prisen på den

Regeringen holder fast i forslaget om at afskaffe store bededag. Men hvad mener politikerne, når de siger, at den mistede helligdag skal kompenseres? Forsker Laust Høgedahl forsøger her at svare på de mest grundlæggende spørgsmål om bededagen, der formentlig bliver et tema i ok-forhandlingerne, der starter i dag.

Annonce

Hvis regeringens forslag om at fjerne store bededag bliver til virkelighed, er der stor risiko for at de, der arbejder på Store Bededag i forvejen, mister deres søgnehelligdagstillæg, når helligdagen bliver til en almindelig hverdag. Det vurderer ekspert. Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Det kræver noget af os alle sammen, når forsvaret skal betales. Og derfor bør vi ofre en helligdag.

Sådan lød det utvetydigt fra statsminister Mette Frederiksen, da hun i nytårstalen brugte en hel passage på regeringens forslag om at fjerne store bededag, som den nye SVM-regering bebudede kort før jul, da den offentliggjorde sit regeringsgrundlag. Så vigtigt var budskabet.

”Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere.”

Læs også: FOA-formand: Strid om store bededag øger risiko for konflikt

Lov og overenskomst

Spørgsmålet er så, om regeringen kan fjerne bededagen med et snuptag?

Ja, lyder svaret fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet, der har speciale i overenskomstforhandlinger og det offentlige arbejdsmarked.

”De helligdage, vi har, er reguleret ved lov. Det er lovgivningsstof, og det er politikerne, der kan fjerne helligdagen,” siger han og beskriver det som to spor:

Et lovgivningsspor og et overenskomstspor.

De to spor er forskellige. Men de er ikke uafhængige af hinanden. For når politikerne piller ved arbejdsudbuddet og fjerner en helligdag ved lov, så får det konsekvenser for overenskomstsystemet. For det er her, man skal forhandle, hvad den skal koste.

Læs også: Ny regering: Det vil den med løn, pension og ældreområdet

Kan ikke blande sig

- Så politikerne kan ikke bestemme, hvad den tabte helligdag skal koste? Eller omvendt, hvad lønmodtagerne skal have for den?

”Nej, det kan de ikke. Det ligger i overenskomstforhandlingerne. Hvis de forsøger at gøre det, blander de sig i aftalemodellen. I den danske model. Arbejdsmarkedets regulering – altså løn og arbejdstid – ligger i overenskomsterne, og på den måde bliver det arbejdsgiverne, der skal give kompensationen. Det vil sige, arbejdsgiverne hænger på regningen, når politikerne fjerner en helligdag. Det er dem, der kommer til at skulle forhandle en løsning på plads med arbejdstagerne, og på den måde bliver det dem, der kommer til at betale for den.

- Betyder det så, at politikerne i virkeligheden ikke kan kompensere lønmodtagerne, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ellers sagde, at man ville?

”Jeg kan ikke gætte mig til, hvad de mener med kompensation. Det kan jeg simpelthen ikke. Det er to forskellige arenaer, og her kan politikerne traditionelt set ikke blande sig. De kan traditionelt set ikke blande sig i den danske model, hvor forhandlingen mellem arbejdsmarkedets parter – arbejdsgivere og arbejdstagere – ligger. Men det er det, de gør, når de siger, at man med den ene hånd siger, at ’vi fjerner en helligdag’ og med den anden beder arbejdsgiverne om at kompensere for den. Og når man meget tydeligt siger, at man har øremærket pengene til forsvarsområdet, så kan jeg slet ikke se det.”

- Hvordan det?

”Man siger, man vil afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet, så man får øgede indtægter ved en øget skattebetaling. Det, som finansministeriet så får ind ved at fjerne den her helligdag, skal gå én til én til forsvarsområdet, siger man. Så hvordan vil man kompensere fra politisk hold, hvis man allerede har øremærket pengene til forsvarsområdet? Man kan heller ikke give mere betalt frihed på et andet tidspunkt for at kompensere. Det giver for mig at se ingen mening.”

Kommer til at påvirke OK23

- Hvad er tidshorisonten? Altså hvornår vil afskaffelsen kunne gælde fra? 

”Det kan være, at man hastebehandler forslaget hurtigt i Folketinget, så man når at få det med, mens overenskomstforhandlingerne på det private område (OK23, red.) stadig er i gang. Men jeg kan bedre forestille mig, at man venter, til man er på den anden side af overenskomstforhandlingerne. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan få det så hurtigt kørt igennem, så afskaffelsen formentlig først gælder fra ’24.”

- Men sætter det ikke overenskomstforhandlingerne her i 2023, der går i gang i dag, i en svær position?

”Jo. Med forslaget vil arbejdsgiverne få et øget arbejdsudbud, og det betyder for eksempel, at det bliver billigere for dem at hive arbejdskraften ind på en almindelig hverdag, end hvis de skulle arbejde på en helligdag som store bededag. Det betyder, at de får en besparelse der. Men så længe, der ikke ligger noget konkret lovforslag, der afskaffer store bededag, så tror jeg ikke, at arbejdsgiverne er villige til at kompensere noget som helst.”

- Hvad sker der så?

”Det kan bære brænde til bålet i forhold til de forventninger, lønmodtagerne har til overenskomstforhandlingerne. Ud over, at man måske synes, at der ligger for lidt i lønningsposen i forhold til inflation og tab i realløn, så kan forventningen om måske at miste store bededag vippe nogen over på et nej, når de skal stemme om overenskomsten. Det er der, jeg tror, det kan få en umiddelbar effekt.”

- Men hvad hvis arbejdsmarkedets parter ikke bliver enige om en løsning, kan de sende det tilbage til politikerne?

”Det er, så vidt jeg ved, aldrig sket.”

Konsekvenser for søgnehelligdagstillæg

- Hvad vil fjernelsen af store bededag betyde for de faggrupper, der normalt ville få søgnehelligdagstillæg, fordi de arbejder på en helligdag, der ligger på en hverdag. For eksempel social- og sundhedsassistenter og pædagogisk personale på døgnområdet?

”Hvis man ser på den offentlige sektor, hvor cirka en tredjedel af os arbejder, ja, så vil det for de faggrupper, der normalt arbejder på store bededag, fordi de arbejder i ældreplejen eller i sundhedsvæsenet, formentlig betyde, at der er risiko for at miste sit helligdagstillæg.”

- Altså søgnehelligdagstillægget?

”Ja.”

Besparelser ser forskellige ud 

- Og det er jo en klar besparelse i den offentlige sektor. Hvordan ser besparelsen ud i den private sektor?

”Man er nødt til at se på de forskellige overenskomstområder, der kan være meget forskellige i forhold til, hvilke muligheder, man som lønmodtager har for at få forhandlet løn eller frihed i stedet for. På det private område er der større tradition for lokale aftaler end på det offentlige, så jeg kan forestille mig, at man finder lokale løsninger, hvis man går ind og afskaffer helligdagen og sætter noget andet i stedet for. For helt overordnet set, vil lønmodtagerne føle, at de skal kompenseres, hvis de mister en helligdag.”

- Tror du, der kan komme protester?

”Hvis der er noget, danske lønmodtagere er glade for, så er det helligdagene. Vi er produktive, når vi går på arbejde, men vi er glade for alle de forlængede weekender i foråret – vores betalte frihed som helligdage, fridage og ferier. Derfor er det et ømt område. Derfor tror jeg også, at det puster til lønmodtagernes forventninger til overenskomstforhandlingerne, som i forvejen er høje på grund af inflationen, energipriserne og tabet i realløn. Forslaget om at fjerne store bededag er endnu et skud i bøssen for nej-kampagnen, hvor lønmodtagerne skal ud at stemme ja eller nej til overenskomsten. Det, tror jeg, er den umiddelbare konsekvens.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev